Få opslag som dette inden alle andre

Student til analyser og formidling om det kommunale arbejdsmarked

KL - Kommunernes Landsforening



Har du interesse for det danske arbejdsmarked? Har du lyst til at være med til at styrke kommunernes arbejdsgiverinteresser gennem data og analyse? Så er det måske dig, vi leder efter til KL’s Arbejdsgiverpolitisk Center!

Vær med til at skabe værdifulde arbejdsmarkedsanalyser

KL er arbejdsgiverorganisation for landets kommuner og dermed den største offentlige arbejdsgiverorganisation i Danmark. I KL’s Arbejdsgiverpolitisk Center varetager vi kommunernes interesser på flere områder. Vi gennemfører dagsordensættende analyser og projekter, der understøtter KL's rolle som arbejdsgiverorganisation. Derudover forhandler vi overenskomster og politiske aftaler for det kommunale arbejdsmarked. Vi rådgiver og bistår kommunerne samt varetager kommunernes interesser over for de faglige organisationer, ministerier m.m. herunder ved at indgå i projekter og andre indsatser.

Som student hos os kommer du helt tæt på den danske model. Du vil opleve, hvordan vi arbejder under forhandlingerne og derved få indsigt i problemstillinger og løsninger på det kommunale arbejdsmarked med lidt over en halv million medarbejdere.. Du får et indgående kendskab til den kommunale interessevaretagelse i et arbejdsgiverpolitisk perspektiv samt mulighed for at anvende og udbygge dine analytiske kompetencer fra studiet gennem praktisk erfaring.

Du vil blive ansat i vores analyse- og uddannelsesteam, og derudover vil du indgå i tværgående opgaver med de øvrige studenter. Der er i alt 6 studenter i hele centeret, som du også vil arbejde sammen med. Du bliver del af et center med høj faglighed, hvor vi lægger stor vægt på at have det sjovt sammen, og hvor der er plads til at stille spørgsmål og sparre med hinanden – også når tingene går stærkt.

Din hverdag i KL

Som student hos os kommer du til at løse opgaver af både faglig og administrativ og praktisk karakter. Dine opgaver i teamet vil særligt omhandle:

  • Udarbejdelse af analyser vedrørende det kommunale arbejdsmarked
  • Formidling af resultater på tværs af fagligheder
  • Automatisering af dataprocesser
  • Opbygning og vedligeholdelse af PowerBI rapporter
  • Udarbejdelse af digitale Danmarkskort, der rapporterer indsigter på kommuneniveau
  • Forskellige ad hoc opgaver

Om dig

Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx stud.polit., stud.oecon., stud.scient.soc., stud.it el.lign.) og ser gerne, at du har minimum 2 år tilbage af dit studie. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har interesse for arbejdsmarkedsforhold
  • Er faglig stærk med interesse og forståelse for databehandling, herunder er erfaring med R, Python, Stata, PowerBI eller lignende en fordel.
  • Har analytisk sans og god talforståelse
  • Kan kommunikere klar og tydeligt
  • Er initiativrig og fleksibel
  • Er god til at spørge om hjælp, når noget er svært
  • Kan løfte både store og små opgaver – og trives med varierende arbejde
  • Er ansvarsfuld, grundig og pligtopfyldende
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams

Det praktiske

Send os din ansøgning senest den 21. april. Vi håber på at kunne byde vores nye student velkommen snarest muligt.

Vi afholder samtaler den 25. april.

Du får løn efter KL’s overenskomst for studenter. Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Nanna Vinkel, tlf. 3370 3725 eller specialkonsulent, Christian Larsen, tlf. 3370 3697.

Afdeling:

Lokation: Arbejdsgiverpolitisk Center

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KL - Kommunernes Landsforening



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KL - Kommunernes Landsforening

Hovedkontor: Weidekampsgade 10, 2300 København S

KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2784575//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.