Virksomhedskonsulenter til Jobcenter Hedensteds virksomhedsservice
Hedensted Kommune
Brænder du for at servicere virksomheder og hjælpe ledige tilbage i job, og trives du med udvikling og samarbejde? Så er du måske vores nye virksomhedskonsulent.
Om jobbet og opgaverne
En af vores gode kollegaer er gået på pension, og en anden har fundet nye udfordringer. Derfor søger vi to virksomhedskonsulenter til Jobcenter Hedensted.
Du vil blive ansat i Virksomhedsservice, som består af 11 virksomhedskonsulenter og to vejledere, der løser de virksomhedsrettede opgaver for alle målgrupper. Der er tale om faste stillinger med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ansættelse den 1. juni 2025.
Vi tror på, at dét at være en del af arbejdsfællesskabet bidrager til det gode liv. Vi har derfor et stort fokus på den virksomhedsvendte indsats samt løntimer, og arbejder ud fra borgerens perspektiv og virksomhedernes behov, med det ’gode match’ for øje.
Vi søger;
- En virksomhedskonsulent, som primært arbejder med ledige fleksjobbere, hvor der er fokus på borgerens ressourcer og at hjælpe borgeren hurtigst muligt i fleksjob. Der er tale om en håndholdt jobrettet indsats.
- En virksomhedskonsulent, der er opsøgende i forhold til lønnede timer til primært målgruppen af ledige, som har problemer udover ledighed. Der er tale om en håndholdt jobrettet indsats.
- At kunne matche potentialet hos den enkelte borger med mulighederne på arbejdsmarkedet og skabe åbninger hos virksomhederne.
- At etablere og følge op på virksomhedspraktikker og ansættelser.
- Have fokus på progression i forløbene – med ordinære timer for øje.
- Varetage opfølgningen i forbindelse med de virksomhedsrettede forløb, og dokumentere indsatserne undervejs i forløbet i vores fagsystemer Vitas og Fasit.
- Samarbejde med beskæftigelsesrådgiverne om et sammenhængende forløb for borgerne.
- Servicere og vejlede virksomhederne om relevante ordninger og muligheder.
Vores forventninger til dig
- Du har stor viden om arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsforhold.
- Du kan servicere virksomhederne på et højt niveau.
- Du er modig og kan se kreative nye muligheder for den enkelte borger og virksomhed.
- Du er stærk i at skabe relationer og trives i en hverdag med kontakt til mange forskellige borgere og samarbejdspartnere.
- Du har gode samarbejdsevner og tager ansvar for opgaver i teamet.
- Du har gode kommunikative evner, og du er indstillet på skriftligt arbejde, der dokumenterer dit arbejde og beskriver borgerens udvikling.
- Det er en forudsætning for din ansættelse, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.
Derfor skal du vælge os
- Vi er et team, der samarbejder, tænker i innovative løsninger og lægger vægt på en hverdag præget af kollegial opmærksomhed, humor og engagement.
- Vi er kendt for at være lidt skæve og kreative i vores løsninger, men altid med god service og gode resultater for øje.
- Vi har et godt og tæt samarbejde med vores lokale virksomheder.
- Vi tilbyder flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.
- Vi sørger for god oplæring, så du bliver klædt på til dine opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til teamleder for virksomhedsservice Anne Glibstrup tlf. 20 23 67 43 eller se www.hedensted.dk/jobcenter.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist mandag den 21. april 2025, og vi forventer at holde samtaler torsdag den 24. april 2025.
Vi vil bede dig søge digitalt via linket "Søg job" nederst.
Om os
Området Arbejdskraft er en del af kerneområdet Beskæftigelse i Hedensted Kommune. I Arbejdskraft er der fire teamenheder: Virksomhedsservice, Arbejdskraft og rekruttering, Aktiveringstilbud Danmarksvej og Arbejdsfastholdelse.
Vi arbejder ud fra værdierne Ansvar, Dialog og Udvikling. Vi tror på, at mening skabes i fællesskaber, og at vi sammen når længere. Det gælder både i vores tilgang til borgere og virksomheder, men også i forhold til vores egen arbejdsplads og vores samspil. Som organisation er vi optaget af at skabe stærke arbejdsfællesskaber.
Afdeling: Virksomhedsservice
Ansøgningsfrist: 21 April 2025
Placering: Niels Espes Vej, 8, 8722, Hedensted, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: