Speciallæge i endokrinologi som vikar for afdelingslæge ved Hormon- og Knoglesygdomme, AUH
Region Midtjylland
Kort indledning
Stillingen som vikar for afdelingslæge ved Hormon- og Knoglesygdomme (HOK), Aarhus Universitetshospital (AUH), er ledig til besættelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale. Stillingen ophører 31. juli 2026. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Dit primære arbejdssted vil være i Hormon- og knoglesygdomme, AUH, i henhold til funktionsbeskrivelsen her.
Hvem er vi?
Hormon- og Knoglesygdomme (HOK):
Afdelingsledelsen består af lærestolsprofessor, dr. med. Jens Otto Lunde Jørgensen, chefsygeplejerske Mette Abildgaard Høi og cheflæge, ph.d. Else Vestbo. Afdelingsledelsen forestår den daglige ledelse af Hormon- og Knoglesygdomme med reference til Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital (AUH). Hospitalsledelsen på AUH refererer til Koncernledelsen i Region Midtjylland.
HOK er en afdeling med ca. 150 ansatte. Vi varetager den voksne endokrinologi, fraset ambulant diabetesbehandling. Specialet er inddelt i klinikker, Klinik for stofskiftesygdomme, Klinik for hypofyse-, binyre- og gonadesygdomme, Klinik for kalksygdomme og Klinik for knogleskørhed. Derudover har vi stor intern medicinsk aktivitet, dels i Diagnostisk Klinik og dels i et sengeafsnit med 28 senge.
Forskningsgruppen indenfor cerebral parese består af overlæger fra HOK og fra Børn og Unge, AUH. Forskningsgruppen indenfor PHPT er ledet af professor fra HOK.
Dine arbejdsopgaver består blandt andet i
Hovedvægten (ca. 85%) er på selvstændig forskning indenfor epidemiologi, osteoporose og cerebral parese. Ligeledes selvstændig forskning samt vejledning indenfor PHPT.
Du vil selvstændigt skulle være ansvarlig for samarbejdet indenfor forskningsgrupperne, indhentning af tilladelser, indhentning af data fra diverse registre, bearbejde disse data og i samarbejde med forskningsgruppen skrive artikler. Du vil skulle foretage vejledning af andre forskere.
Ud over ovenstående forskning, skal du også kunne lide at arbejde med projekter, kvalitetsarbejde og undervisning.
Stillingen er som udgangspunkt 100% forskning, men der ønskes fleksibilitet til at kunne tiltræde klinisk arbejde i HOK, hvis det ønskes derfra. Bliver det tilfældet, vil forskningsansættelsen skulle forlænges.
Det vil være en fordel, at du har
- Klinisk erfaring inden for intern medicin og kalksygdomme, understøttet af forskningsaktivitet
- Etableret nationalt og internationalt netværk, såvel klinisk som forskningsmæssigt
- Pågående forskning med fokus på cerebral parese, osteoporose og PHPT
- Særligt kendskab til epidemiologi
Dine opgaver
- Forskning inden for osteoporose, cerebral parese og PHPT
- Vejledning inden for osteoporose, cerebral parese og PHPT
- Projektarbejde fra ide til implementering
- Undervisning
Dine kvalifikationer
- Speciallæge inden for Intern Medicin: Endokrinologi
- Forskningserfaring, evt. en forskergrad, f.eks. Ph.d.
- Særligt kendskab til epidemiologi, cerebral parese, osteoporose og PHPT
- Kompetent inden for alle 7 lægeroller
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat med en speciallæge indenfor Intern Medicin: Endokrinologi.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Ansøgeren vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her, men skal udfyldes i forbindelse med ansøgningen.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte cheflæge Else Vestbo på elsevest@rm.dk eller på tlf. 3030 7471.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest søndag, den 27. april 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 19, forventeligt, den 6. maj 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Hormon- og Knoglesygdomme
Ansøgningsfrist: 27 April 2025
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: