Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk leder til Ravnsholtklyngen

Allerød Kommune



Vil du være en del af et fagligt stærkt og dynamisk ledelsesteam i Ravnsholtklyngen? Vi søger 1 pædagogisk leder til Ravnsholtklyngen, som brænder for børnene – for pædagogisk faglig ledelse og personaleledelse. Vi søger dig til at være med til at skabe faglig begejstring samt læring, udvikling, trivsel og dannelse for alle børn i Ravnsholtklyngen. Tiltrædelse den 1. juni 2025.
Om os
Ravnsholtklyngen består af 5 afdelinger. Grøftekanten vg., Grøftekanten bh., herunder Grævlingestuen (basisbørn), Søageren bh., Skovsneppen (skovbørnehave), samt Fuglehuset som er en vuggestue afdeling m 33 børn, som ligger fysisk i eget hus. God reklame er, at vi i hele klyngen har ansat de pædagoger vi er normeret til, ligesom vi har flere medhjælpere, der har taget grunduddannelsen. Læs om os her https://ravnsholtklyngen.aula.dk/ravnsholtklyngen

Ledelsen består hos os af en Klyngeleder samt 3 pædagogiske ledere. Hos os er du aldrig alene i ledelse, der er altid en anden leder at sparre med i klyngen. I ledelsen, som du vil blive en del af, er vi optaget af at styrke vort fagligt stærke team. Vi arbejder med at understøtte en endnu højere grad af refleksionskultur og faglighed.

Vi har besluttet, at vores ledelsesmodel i Ravnsholtklyngen er dynamisk, således hjælper vi hinanden og fordeler opgaver imellem os udfra vores kompetencer, men du skal være dels faglig leder, dels personale leder for Grøftekanten børnehave samt Grævlingestuen. Grøftekanten bh. er normeret til 40-48 børn og Grævlingestuen er en basisgruppe med 6 børn og 4 pædagoger samt studerende, hvor børnene er visiteret fra alle kommunens inst.

I ledelsesteamet arbejder vi tæt sammen, sparrer med hinanden og ser en styrke i, at ledelsesteam til daglig kan sidde fysisk i samme hus. Vi arbejder på at styrke og udforske personalets kompetencer bedst muligt, på tværs af afdelingerne.

I 2025 er vi optaget af:

  • Implementering af udviklingsplaner
  • Arbejde med evaluerings- og refleksionskultur igennem reflektionsark, ICDP, video, lærerplanstræet, skema til handling.
  • Fokus på Alle med & Keep it simple
  • Styrke børns deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber igennem leg
  • Uddannelsesforløb om tilknytning, selvregulering og samspil med Tea Thyrre Sørensen
  • Naturdannelse

Vi er optaget af børns naturdannelse, og bruger vores geografiske placering op af skoven, til at skabe små og store læringsmiljøer. Samtidig har vi i klyngen en stor dejlig legeplads med masser af muligheder for små og store læringsmiljøer. Derfor arbejder vi i høj grad på at styrke udelivskulturen i Ravnsholtklyngen.

Om dig
Du brænder for ledelse og skabelsen af gode læringsmiljøer for leg, læring, trivsel og dannelse for børn i 0-6 års alderen. Du trives i rummet mellem pædagogisk ledelse og personaleledelse. Mellem krav om kvalitet i børnehuset, effektiv drift og øget service og med en forandringsproces som fordrer, at vi skal udvikle kvaliteten samtidig med, at der skal findes nye, fælles måder at løse opgaverne på inden for den økonomiske ramme.

Det er vigtigt at du:

  • Du er en stærk faglig velfunderet leder, der sætter pris på at arbejde udviklingsorienteret i vort team og i klyngen
  • Du har mod på og lyst til at engagere dig i den pædagogiske kvalitetsudvikling, dvs. at du bidrager med konkret pædagogisk sparring til det pædagogiske personale.
  • Du kan vejlede, skabe begejstring og i det hele taget sikre en organisatorisk ramme, hvor det pædagogiske personale får optimale muligheder for og er dygtige til at reflektere over egen praksis og derigennem arbejde kvalitetsudviklende.
  • Du er god til at skabe positive relationer – både for dig selv, men også for- og mellem dine omgivelser
  • Du har overblik, og kan skabe retning og mening i oversættelsen af de beslutninger og opgaver, der skal løses.
  • Du har erfaring med inkluderende fællesskaber og brænder for udviklingen af læringsmiljøer.
  • Du lægger vægt på godt arbejdsmiljø og at der er høj social kapital. Du er derfor god til at involvere personalet i afdelingens udvikling, og du sætter tydelig retning for arbejdet med at opnå høj faglig kvalitet.
  • Du er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation.

Vi ser gerne at:

  • Du har ledelseserfaring, men det er ikke et krav. Du skal have solid pædagogisk viden om dagtilbud – i teori og i praksis.
  • Du evt. har erfaring fra specialområdet.
  • Du er modig og i stand til at være konfliktløsende på en måde, så du får følgeskab af dine medarbejdere.
  • At du har en diplomuddannelse i ledelse af offentlige institutioner eller tilsvarende, men som minimum, at du ønsker at påbegynde en diplomuddannelse.

Om stillingen
Stillingen er en lederstilling uden højeste ugentlig arbejdstid, hvor du selv har ansvaret for at planlægge din arbejdstid, herunder evt. at indgå i driften, når der er brug for det. Der er ikke faste børnetimer i stillingen, og vi giver gerne mulighed for fleksibilitet, når ledelsesopgaven tillader det. I Allerød kommune læner vi os op ad fælles Børne og Unge politik, vores børne og læringssyn samt leder og medarbejdergrundlag.

Se link:

Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel”

Børne- og læringssyn.

Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Ansættelsesproces og Ansættelsesvilkår
Ravnsholt klyngen har nedsat et ansættelsesudvalg bestående af både medarbejderrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og forældrerepræsentanter samt en repræsentant fra forvaltningen.

Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. Ansættelsessamtalerne gennemføres i to runder. 1. samtale 24. april og 2. samtale 29. april. Ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre et testforløb imellem samtalerne.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest onsdag den 20. april 2025 .Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Der vil blive indhentet referencer forud for afholdelse af 2. samtale. Stillingen besættes på overenskomstvilkår med grundlønstrin 44. Derudover forhandles relevant erfaring og kompetencer.

Vil du vide mere
Så vil vi rigtig gerne have, at du besøger os ude i Ravnsholtklyngen. Lad os være nysgerrige på hinanden og udveksle tanker om ledelse. Ring og aftal besøg til Klyngeleder Mette Ohland- Andersen; 21 34 19 15, pædagogisk leder Peter Paaschburg Nielsen 51 20 55 87 eller pædagogisk leder Kristina Bondesen 20 57 70 59. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest søndag den 20. april 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Ravnsholt klyngen

Ansøgningsfrist: 20 April 2025

Placering: Søparken 1b, 3450, Allerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Hovedkontor: Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2784796//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.