Vi søger en operationssygeplejerske til gastrokirurgisk operationsgang, med spændende kirurgi, faglighed og team samarbejde.
Region Hovedstaden
Har du lyst til at indgå i et alsidigt team af ivrige og engagerede kolleger, som vægter faglighed, udvikling, problemløsning og arbejdsglæde, så skal du søge denne stilling.
Du vil blive en del af et stærkt team af operationssygeplejersker, kirurger, anæstesi, SOSU. assistenter, mfl., som er præget af en stærk kollegial bevidsthed, hvor alle arbejder målrettet med fælles værdier for operationssygeplejen. Vi assisterer til nedre- og øvre gastrokirurgi, men samarbejder også med andre kirurgiske specialer, som ortopæd-, gynækologisk-, obstetrisk- og urologisk kirurgi.
Hverdagen kan være travl og hektisk med et stort akutindtag og lysten til at bevare et godt tværfagligt samarbejde er derfor en forudsætning. Vi bidrager alle til et godt arbejdsmiljø og det betyder meget at dagen sluttes med et smil og et klap på skulderen. Arbejdsmiljøet er ærligt og ligefremt, og vores lattermuskler får daglig træning.
Som nyansat operationssygeplejerske får du et introduktionsforløb, hvor vi tager udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer. Du vil få en grundig oplæring i afdelingens speciale, med dine helt egne mentorer i hele oplæringsforløbet.
Du vil opleve:
✅ En introduktionsperiode som er skræddersyet til dig og dine behov, med mentor ordning og et on-boarding program
✅ En tydelig, nærværende og lydhør ledelse, som går op i din work/life balance
✅ Et fællesskab og samarbejde, der mono- og tværfagligt er helt unikt
✅ Spændende speciale med akutte- og elektive patienter
✅ Mulighed for faglig udvikling, simulationstræning
Vores forventninger til dig som kommende kollega:
✔️ Du behøver ikke at have erfaring med operationssygepleje, men en interesse og lyst til at
fordybe dig i en af sygeplejens spændende fagområder
✔️ Du besidder gode samarbejdsevner, og trives med at tænke mono- og tværfagligt
✔️ Du er engageret i egen læring og trives godt med vidensdeling
✔️ Du har lyst til at bidrage til et godt fællesskab
✔️ Du kan lide at arbejde ud fra højeste faglige kvalitet med patienten i fokus
✔️ Du har humor og let til smil
Om afdelingen:
Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev-/Gentofte Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 430 ansatte.
Afdelingen er delt op i følgende afsnit:
- 2 Operationsafsnit OP1 og OP4
- OP 2 som er et Dagkirurgisk Afsnit
- 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB
- 2 opvågninger, OPV 1 og OPV 2
- En Forskningsenhed
Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.
Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende og sikregode overgange og sammenhæng i patientens forløb.
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx
Vi tror på faglighed, fællesskab og sparring er vejen frem til den gode arbejdsdag, men også nøglen til det gode patientforløb. Så kan du se dig selv i vores afdeling, hvor der er højt til loftet og hvor udvikling er i højsædet. Så tøv ikke og skriv din ansøgning til os i dag. Vi glæder os til at hører fra dig.
Ansøgningsfrist: 21. april 2025
Har ovenstående vakt din interesse er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kim S. Reynolds på tlf. 3868 1830 eller sende en mail kim.soeeborg.reynolds.01@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse efter aftale, gerne 1. maj-juni i blandede vagter, efter endt oplæring. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:
- mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Lokation: Herlev Hospital
Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: