Få opslag som dette inden alle andre

Kvalitetskonsulenter med interesse for at udvikle kvaliteten i patientbehandlingen i København, Aalborg, Odense, Aarhus

Region Midtjylland



Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) søger kvalitetskonsulenter, som brænder for at skabe bedre kvalitet for patienterne i hele sundhedsvæsenet.

Vil du være med til understøtte SundK’s arbejde frem mod et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandling i Danmark? Ogmotiveres du af koordinering, projektledelse samt administrative og procesfaciliterende opgaver? Så er du måske vores nye kollega i instituttet, med mulighed for arbejdsplads på kontoret i København, Aalborg, Odense eller Aarhus.

Om jobbet
Vi søger kvalitetskonsulenter til to af SundK’s afdelinger. Som kvalitetskonsulent vil du have en koordinerende funktion og varetage opgaver af administrativ og procesfaciliterende karakter. Du bliver tilknyttet specifikke sygdomsområder (som kan ændre sig over tid), hvor du i samarbejde med dine kolleger i SundK og sundhedsfaglige eksperter skal sikre og understøtte kvalitetsarbejdet. Arbejdet kan både vedrøre SundK’s understøttelse af faglige miljøers indsats med udvikling og opdatering af landsdækkende kliniske retningslinjer, vurderinger og analyser, samt datastøttet kvalitetsudvikling via de kliniske kvalitetsdatabaser.

Du vil også få opgaver som projektleder eller -deltager i forskellige udviklingsprojekter. Som kvalitetskonsulent er dine opgaver afvekslende, og der er gode faglige udviklingsmuligheder.

Dine primære opgaver

  • Koordinering, administrativ bistand og procesunderstøttelse i forbindelse med drifts- og udviklingsopgaver indenfor de sygdomsområder, du tilknyttes – i tæt samarbejde med dine kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kontaktperson for henvendelser fra samarbejdspartnere, myndigheder, klinikere og forskere mv.
  • Administrative opgaver i forbindelse med møder, herunder sikring af dagsordner og mødereferater
  • Skiftende deltagelse i tværgående projekter eller opgaver i organisationen

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med forbedringsarbejde og dataunderstøttet kvalitetsudvikling
  • har kendskab til principper og metoder i evidensbaseret medicin
  • har forståelse for sundhedsvæsenets organisering
  • har erfaring med projektledelse
  • har sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund eller tilsvarende.

Som person er det vigtigt, at du:

  • er administrativ stærk
  • er systematisk og i stand til at bevare overblik
  • er en god formidler, både på skrift og i tale
  • er en dygtig facilitator, der evner at etablere gode samarbejder på tværs af forskellige faggrupper og teams, både internt og eksternt
  • holder af at arbejde selvstændigt - men lige så vigtigt også er en stærk teamplayer, der forstår vigtigheden af den fælles indsats for det fælles mål
  • er diplomatisk, positiv og har en åben tilgang i samarbejder

Vi tilbyder

  • meningsfulde opgaver og stor frihed i udførelsen
  • drifts- og udviklingsopgaver, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre
  • tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • høj faglighed og stærk kollegial videndeling og sparring
  • god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
  • et tværfagligt miljø med gode, hjælpsomme kolleger

Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2025 og er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Arbejdssted er på et af vores kontorer i enten Odense (Forskerparken), Aarhus N (Hedeager), Aalborg (NOVI Science Park) eller København (Rigshospitalet). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.

Ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest mandag den 21. april 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 25. april 2025.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Cerqueira, tlf. 2921 4916 eller afdelingsleder Mette Roed Eriksen, tlf. 2924 6809.

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er oprettet pr. 1. januar 2025. Vi er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem fire kerneområder:

  • Udarbejdelse af kliniske retningslinjer
  • Vurdering af behandlingsformer og sundhedsteknologier
  • Drift og udvikling af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
  • Drift og udvikling af arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH’er) og Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Med ca. 140 dedikerede medarbejdere i Aarhus, Aalborg, København og Odense arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb.
Bliv en del af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, hvor du kan være med til at styrke kvalitet og prioritering i sundhedsvæsenet for patienternes bedste.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SundK - København

Ansøgningsfrist: 21 April 2025

Placering: Ryesgade 53B, 2100 København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785309//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.