Teamleder til Sundhedsplejen, Fysioterapeuter og Konsultative Pædagoger
Allerød Kommune
Har du lyst til at lede en gruppe engagerede sundhedsplejersker, fysioterapeuter og konsultative pædagoger, der hver dag arbejder for at styrke børn og unges sundhed og trivsel? Brænder du for tværfagligt samarbejde og udvikling af indsatser på tværs af dagtilbud og skoler? Så er denne stilling måske noget for dig. Tiltrædelse 1. juni 2025.
Om stillingen
Som teamleder får du det daglige ledelsesansvar for:
• 9 sundhedsplejersker
• 2 fysioterapeuter
• 5 konsultative pædagoger
De tre teams arbejder med gravide, børn, unge og familier i hele kommunen og bidrager til at understøtte børns motoriske, sensoriske og generelle udvikling. De tre faggrupper har hver deres kerneopgaver, som omfatter både lovbundne opgaver inden for de respektive faggrupper og opgaver, som understøtter arbejdet med børn og unges trivsel og udvikling i skoler og dagtilbud, på tværs af fagligheder og områder.
PPR- og Sundhedsplejen består derudover af psykologer og logopæder og du bliver en del af en engageret ledergruppe, der også omfatter en teamleder for disse faggrupper og en chef for PPR og Sundhedsplejen, som du også refererer til. Sammen sikrer vi både den daglige drift og udviklingen af indsatser, der fremmer trivsel blandt børn og unge.
Vi arbejder tæt sammen med dagtilbud, skoler og myndighedsområdet om opgaven. Allerød Kommune har netop vedtaget en ny sammenhængende Børne- og Ungepolitik, der sætter barnets perspektiv i centrum og stiller høje forventninger til de professionelle på tværs af professioner om at understøtte trivslen hos børn og unge i Allerød kommune. Du kan læse mere om den på kommunens hjemmeside.
Hvem er du?
Vi søger en teamleder med en sundhedsfaglig baggrund – gerne sundhedsplejerske – der har mod på at lede på tværs af fagligheder. Du er en tydelig og inddragende leder, der sikrer både drift og udvikling i en politisk styret organisation.
Vi forventer, at du:
✔️ Har ledelseserfaring eller erfaring som koordinator eller lignende
✔️ Kan lede op, ned og ud i organisationen og er transparent i din kommunikation
✔️ Evner at delegere, men også sikre en fælles faglig retning
✔️ Har stærke relationelle kompetencer – både internt og eksternt
✔️ Er fagligt nysgerrig og holder dig opdateret på nyeste viden
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhåndsaftale. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest. Vi indhenter referencer mellem 1. og 2. samtale såfremt du går videre og du vil ligeledes blive inviteret til en test af vores HR-afdeling.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
📞 Helle Saabye Pedersen, Chef for PPR og Sundhedsplejen – 21 48 83 55
📞 Janni Andersen, nuværende teamleder – 20 66 48 35
Send din ansøgning elektronisk via linket i annoncen senest den 22. april 2025. Vedhæft relevante dokumenter som uddannelsesbevis og CV.
📅 1. samtale: 25. april 2025
📅 2. samtale: 29. april 2025
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Afdeling: Skole og Dagtilbud
Ansøgningsfrist: 22 April 2025
Placering: Bjarkesvej 2, 3450, Allerød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: