Få opslag som dette inden alle andre

SDU Uddannelse søger en erfaren tovholder til at arbejde med implementering af Kandidatreformen

Syddansk Universitet (SDU)



Har du indgående kendskab til universitetssektorens uddannelsesområde og de bagvedliggende administrative processer? Tænker du, det er spændende at være med til at gøre politiske reformer til virkelighed? Og er du dygtig til at kommunikere og koordinere med interessenter på alle organisatoriske niveauer? Så er du måske den nye kollega, vi søger til at skabe sammenhæng i SDU’s arbejde med at implementere Kandidatreformen.

Baggrund
Som led i den politiske ”Aftale om rammerne for Reform af Universitetsuddannelserne i Danmark” (Kandidatreformen) af 24. august 2023 er der i regi af Kandidatudvalget foregået et nationalt arbejde, hvor opgaven bl.a. har været at udforme fremtidens kandidatlandskab. SDU har arbejdet intensivt med at imødekomme kravene i Kandidatreformen og har besluttet, hvilke kandidatuddannelser vi forventer, der vil ligge i forlængelse af vores bacheloruddannelser i 2028.

Du kan i dette link læse mere om SDU’s arbejde med Kandidatreformen indtil nu: https://sdunet.dk/da/service/kandidatreform

Med afslutningen af Kandidatudvalgets arbejde er der sat punktum for halvandet års arbejde i det politiske spor, og vi bevæger os nu ind i en implementeringsfase, hvor vi har brug for en dedikeret tovholder til at koordinere det videre arbejde.

Dine opgaver
Du vil træde direkte ind i rollen som den centrale koordinerede ankerperson for SDU’s implementering af Kandidatreformen i tæt samspil med interne faglige specialister på de involverede områder i Fællesadministrationen og på fakulteterne.
Dine primære opgaver vil være:
• At koordinere implementeringens delelementer til en samlet helhed i tæt dialog med SDU’s prorektor for uddannelse og de delansvarlige faglige ressourcepersoner
• At sikre implementeringens fremdrift ved hjælp af inddragelse af relevante aktører i organisationen
• At tilpasse implementeringens leverancer efterhånden som implementeringen skrider fremad
• At kommunikere implementeringens fremdrift til forskellige målgrupper i organisationen

Vi regner med, at implementering af Kandidatreformen vil være din eneste opgave det første lange stykke tid, men i takt med at der bliver plads til det, vil opgaven blive suppleret med andre udviklings- og driftsopgaver i vores afdeling.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du
• Har indgående kendskab til universitetssektorens uddannelsesområde og de bagvedliggende administrative processer
• Har praktisk erfaring med at drive processer og implementere gode løsninger i en politisk styret organisation
• Formår at samarbejde med specialister på tværs af uddannelsesområdets fagligheder
• Kan arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet i organisationen ud fra et ledelsesmandat, som løbende afstemmes i tillidsbaseret dialog
• Er i stand til at opbygge gode relationer til relevante interessenter på flere organisatoriske niveauer
• Har en fleksibel tilgang til opgaveløsning og kan finde nye veje ved ændringer eller udfordringer
• Har en relevant akademisk uddannelse

Det vil være en fordel, hvis du har
• Formelle kompetencer inden for projekt- og implementeringsmetoder.
• Praktisk erfaring med ledelsesbetjening og forandringsprocesser

Det er desuden vigtigt, at du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen, og at du over tid kan bringe dine kompetencer i spil i de udviklings- og driftsopgaver, vi som team og afdeling er i gang med, fx på vegne af rektoratet, i de kommende år.

Om afdeling og team
Afdelingen Uddannelsesstrategi består af 15 kompetente og engagerede kollegaer med et stærkt kollegialt sammenhold præget af sparring og godt humør. Vi er organiseret i tre teams, hvor du bliver en del af Team Strategi & Kvalitet, der er drivkraften bag udviklingen af uddannelseskvalitet gennem aktiv deltagelse i SDU's kvalitetssystem og understøttelse af beslutningsprocesserne. Teamet har projektledelsen af et ambitiøst projekt, der gennem bred involvering af organisationen reviderer SDU’s kvalitetssystem frem mod næste institutionsakkreditering. Teamet har også ansvaret for at omsætte SDU's overordnede uddannelsesstrategi til håndgribelige mål og handlinger. Endelig understøtter teamet den dynamiske udvikling af uddannelsesudbuddet i forbindelse med prækvalifikation af nye uddannelser og varetager projektledelsen af de tværgående studenterrettede undersøgelser.

Afdelingen indeholder desuden Team Forretningsprocesser, der fungerer som projektkerneteam for SDU’s Nyt SIS-program, arbejder med systemforvaltning og varetager projektledelsen af et projekt omhandlende en omstilling af SDU’s samlede uddannelsesadministration. Det tredje team i afdelingen er SDU Uddannelses sekretariatet, der bl.a. leverer lederunderstøttelse af vicedirektøren for uddannelse og den samlede ledergruppe i SDU Uddannelse.

Om SDU Uddannelse
SDU Uddannelse er et centralt og forretningskritisk område i Fællesadministrationen på Syddansk Universitet. Vi samarbejder tæt med fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer samt andre områder i fællesadministrationen. Derudover har vi samarbejdsflader til den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser.

Vi arbejder i krydsfeltet mellem regler, mål og politik og varetager en række opgaver på vegne af fakulteterne. Dette inkluderer især opgaver, der kræver specialisering eller giver stordriftsfordele for organisationen. Da de uddannelses- og forskningsnære studieadministrative opgaver er placeret på fakulteterne, har vi et dagligt og tæt samarbejde mellem fakulteterne og SDU Uddannelse, baseret på et opgave- og procesfællesskab.

Vi tror på, at vi bedst løser opgaven, hvis vi giver plads til både job og familie. Derfor tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads, som værdsætter både den gode præstation og et velfungerende privatliv.

Kontakt og øvrige informationer
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Grud på cgru@sdu.dk eller tlf. 65 50 93 99.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2025 kl. 23.59.59.

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 24. april 2025 og anden samtalerunde den 25. april 2025.

Stillingen er fuld tid med forventet jobstart snarest muligt eller den 1. juni 2025. Tjenestested er Odense.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Hovedkontor: Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785511//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.