Få opslag som dette inden alle andre

En erfaren autoriseret psykolog til PPR i Næstved Kommune

Næstved Kommune



Psykologgruppen er organisatorisk flyttet til Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse. Under denne flytning har vi som gruppe fået nyt navn til PPR. PPR dækker fortsat psykologopgaver inden for Folkeskoleloven og Barnets lov. PPR er monofaglig bestående af 32 psykologer, hvoraf en er faglig koordinator og en er leder.
PPR i Næstved søger en psykolog på 37 timer til en fast stilling med børn, unge og deres familier i et stærkt arbejdsfællesskab.

Har du lyst til at arbejde med og omkring børn, unge og deres familier? Og kan du se dig selv i krydsfeltet mellem tværfagligt samarbejde, pædagogisk psykologi og klinisk psykologi? Så kan det være, det netop er dig vi søger efter.

I PPR arbejder vi konsultativt og forebyggende, tilbyder vejledning, supervision og rådgivning, foretager tests og udarbejder undersøgelser, udfærdiger pædagogiske psykologiske vurderinger (PPVér) og indgår i holdsporten med en række samarbejdspartnere.

Vores målgruppe er børn og unge i alderen 0-18 år, gravide og forældre til børn og unge, personale i dagpleje, daginstitutioner, skoler, samt børne- og ungerådgivere, pædagoger og sundhedsplejen.

Det forventes, at du gennem konsultation, råd og vejledning til forældre, pædagoger og lærere bidrager til et positivt pædagogisk miljø i skoler og dagtilbud med henblik på at sikre trivsel, læring og dannelse hos kommunens børn og unge. I en del af vores arbejdstid arbejder vi ude i børnenes fællesskaber og læringsmiljøer som en del af en tværfaglig samskabelses opgave eller i et direkte team samarbejde med vores kollegaer fra Rejseholdet.

Psykologernes arbejde består også af børnepsykologiske vurderinger, forældre kompetence vurderinger, kortere og længere behandlingsforløb, gruppetilbud til børn, Lettere behandling til børn og unge i psykisk mistrivsel, psykologisk familiebehandling og kriseopgaver.

Der vil være mulighed for at få indflydelse på hvilke opgaver, der passer bedst til dig og dine kvalifikationer.

Vi søger efter psykologer (cand.psych. eller cand.pæd.psych.), som har interesse i at arbejde tæt på praksis i vores dagtilbud og skoler.

Vi forventer, at du:

  • Har gode samarbejdsevner til at indgå i forskellige tværfaglige samarbejdsrelationer
  • Er nysgerrig og åben overfor de problemstillinger du vil møde i arbejdet
  • Er nysgerrig på dig selv og egen praksis
  • Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge din tid
  • Har en positiv indstilling og er en god kollega

I Psykologgruppen får du:

  • En udviklende og til tider travl arbejdsplads, hvor der samtidig er fokus på og lydhørhed overfor balancen mellem arbejdsliv og familie/fritid
  • En arbejdsplads med høj grad af faglighed og interesse i at udvide vores faglige viden og kunnen
  • En arbejdsplads med fastlagt supervision og altid mulighed for kollegial sparring
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale
  • Gode løn- og arbejdsforhold
  • Tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • En grundig og struktureret oplæringsperiode
  • En kollegagruppe som rummer en god blanding af nyuddannede og meget erfarne psykologer, som er opmærksomme på hinanden og bakker hinanden op. En kollegagruppe der har mange forskellige psykologfaglige vinkler/interessefelter, og som også holder af at være sammen til sociale arrangementer efter arbejde

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse den 1. juni 2025 eller efter aftale.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Hvis du er nysgerrig og har spørgsmål til os, kan du henvende dig til Faglig koordinator Inge Hanberg på mobil 2545 0970 eller Ledende psykolog Trine Rønne på mobil 2545 0274 eller TR for psykologerne Sofie Marie Bruun på mobil 2128 8293.

Ansøgningsfrist onsdag den 23. april 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 25. april 2025.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Afdeling: PPR

Ansøgningsfrist: 23 April 2025

Placering: Herlufsholm Allé 20, 4700, Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Hovedkontor: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785559//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.