HR Specialist med flair for systemer og data – Barselsvikariat
AFRY
Stillingsbeskrivelse
Vil du arbejde med spændende og varierende opgaver indenfor HR, og kunne du tænke dig at blive en del af et ambitiøst og inkluderende team, hvor humøret er højt og fagligheden stor? Så passer du perfekt ind vores HR-team!
Du slutter dig til vores kontor i Aarhus, hvor du vil indgå i vores HR Shared Service Team. Teamet består af 8 HR-kolleger, og vi favner bredt på tværs af HR-paletten. I HR Shared Service supporterer vi ledere, medarbejdere og HR Business Partnere i alle opgaver inden for HR-operations fx rekruttering, on-/off-boarding, kontrakthåndtering, Global Mobility, HR-data, lønregulering, MUS og trivselsmålinger.
”AFRY er et rigtig godt sted at være, både fagligt og socialt. Du bliver en del af et kompetent og hjælpsomt HR-team, som altid står klar til faglig sparring, så du kan yde den bedste service overfor ledere og medarbejdere” - Nanna Eriksen, HR Specialist.
Om opgaverne
Jobbet i vores team vil være med fokus på HR-data og systemer. Du vil blandt andet få en Country Key User rolle for flere af vores HR-systemer, hvor du i tæt samarbejde med vores globale HR-organisation vil stå for drift og videreudvikling af systemerne. Derudover vil du blive medansvarlig for den årlige lønreguleringsproces, hvor du blandt andet kommer til at stå for at sikre det nødvendige datagrundlag, den systemmæssige træning af lederne samt sparring og udarbejdelse af lønbreve.
Derudover vil din hverdag byde på:
- levering af HR-nøgletal til ledere samt andre interessenter internt og eksternt
- support af ledere og kolleger i brugen af vores HR-systemer
- vedligehold og kvalitetstjek af data i vores HR-systemer
- optimering af vores processer med hjælp fra fx AI
- ad hoc-opgaver for HR Business Partnere.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du vil passe godt ind i jobbet, hvis du:
- har erfaring fra en lignende stilling i en større dansk eller international koncern
- har interesse og flair for analyse og bearbejdning af data
- er en erfaren bruger af Excel og generelt har en god forståelse for systemer
- har kendskab til systemer som SuccessFactors, Maconomy, PeopleDoc og ServiceNow eller tilsvarende
- er grundig, analytisk og struktureret i din tilgang til dine opgaver
- har let ved at opbygge relationer på alle niveauer
- er en fantastisk kollega, og ligesom resten af teamet er en brave, devoted teamplayer
Yderligere oplysninger
Om AFRY
AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 18.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi omkring 850 kollegaer, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi og arkitektur.
Vi er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere.
Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.
Vi efterstræber en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne.
Af andre goder kan vi nævne:
- interne udviklingsmuligheder i et af landets førende ingeniørvirksomheder
- et stort tværfagligt netværk af kompetente kolleger at sparre med
- en god pensionsordning, en tryg sundhedsforsikring samt massageordning
- familievenlige og fleksible vilkår
- en sund kantineordning
- aktive personaleforeninger og sociale arrangementer.
Interesseret?
Vi har kun behov for dit CV, men for at kunne beskytte dine persondata, kan du ikke sende det direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket her på siden, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.
Send dit CV til os snarest muligt, men allersenest d. 28/4-25. Vi vil herefter kigge CV’erne igennem, og forventer at indkalde til samtaler i starten af maj.
Stillingen er et barselsvikariat med opstart snarest muligt, og som vil løbe 1 år frem.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen eller til AFRY som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte:
HR Manager, Christina Jørgensen på telefon +45 23 65 98 54 eller christina.jorgensen@afry.com. (OBS! På ferie i uge 17)
HR Specialist, Nanna Tvede Eriksen på telefon +45 51 96 57 71 eller nanna.eriksen@afry.com.
At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.
Apply information
Position: HR Specialist med flair for systemer og data – Barselsvikariat
Location: Aarhus
Country: Denmark
Reference number
REF11838E
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: