Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk konsulent til Dagtilbudsafdelingen

Haderslev Kommune



Vil du være med til at sikre et højt sprogligt læringsmiljø i dagtilbud? Motiveres du af, at børn får de bedste muligheder for at færdes i et læringsmiljø hvor hverdagssproget prioriteres? Så er du måske den pædagogiske konsulent, der ønsker at indgå i et velfungerende teamfællesskab med 3 andre konsulenter, hvor humor, høj faglighed og hvor dine opgaver har betydning og gør en forskel for børnene.

I Haderslev Kommune har vi høje ambitioner ved at styrke almenområdet i forhold til børns læring og trivsel.

En sprogstrategi for børn og unge i alderen 0 - 18 år er ved at blive udarbejdet, hvilket vil medføre en hel særlig opmærksomhed på at højne børns sproglige læringsmiljø. Vi har derfor brug for en faglig stærk pædagogisk konsulent, der har faglig indsigt i og erfaring med sprogarbejde, der kan være med til at støtte ledere og pædagogiske medarbejdere med at udvikle den pædagogiske praksis. Den refleksive dialog mellem leder og konsulent er afgørende, og derfor kræves det, at du er i stand til at definere og prioritere egen rolle i sammenhæng og overensstemmelse med ledernes ansvar og opgave i den pågældende situation.

Du får mulighed for at sætte dit præg på sprogarbejdet og kvalitetssikringen i kommunens dagtilbud. Det er en stilling med stor indflydelse, faglig sparring og udviklingsmuligheder. Der vil være mange tætte tværfaglige samarbejdsrelationer med pædagoger, ledere af dagtilbuddene, ansatte i Det rådgivende team samt konsulenter i Børn & Kultur.

Som pædagogisk konsulent vil du have mange og forskelligartede arbejdsopgaver - ofte på samme tid. Du skal kunne sætte dig selv i spil, tage bestik af situationen og tage selvstændige beslutninger – også når det kan være svært.

Det forventes at du har lyst til at træde ind i en faciliterende rolle, både internt og eksternt. Det kan for eksempel være, som tovholder for en mindre arbejdsgruppe eller som oplægsholder på et dagtilbudsledermøde eller lignende.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:
• Sparring og støtte til dagligledere og dagtilbudsleder i det sproglige læringsmiljø for alle børn
• Koordinere sprogvurdering af hjemmepassede børn
• Opgaver i forbindelse med fagsystemet Hjernen & Hjertet
• Gennemføre anmeldte og uanmeldte tilsyn i dagtilbud
• Give læringsfeedback og udarbejde skriftlige tilsynsrapporter ud fra observation
• Sikre en løbende dialog med ledere og samarbejdspartnere
• Opsøge og formidle aktuel lovgivning, forskning og praksiserfaringer
• Andre pædagogiske og strategiske opgaver på dagtilbudsområdet.

Ved os får du:
• en arbejdsdag med stor frihed i opgaveløsningen og fleksibel tilrettelæggelse
• faglig sparring ved at indgå i et gensidigt forpligtende og ambitiøst konsulentteam med forskellige faglige
baggrunde, som engageret og åbent gør brug af hinandens ressourcer
• et job med stort handlerum og dertilhørende ansvar, hvor du får mulighed for at bruge din faglighed og
erfaring i mange forskellige samarbejdsrelationer i organisationen
• en arbejdsplads i udvikling med et godt arbejdsmiljø og med høje ambitioner på børnenes vegne
• en spændende arbejdsdag hvor arbejdsglæde og humor også fylder selv på de travle dage
• en arbejdsplads hvor du fysisk sidder sammen med alle konsulenter på fritids-, skole, dagtilbudsområdet
samt sekretariatet og der er derfor et stort kollegialt samarbejde
• mulighed for at deltage i relevante netværk
• mulighed for at arbejde hjemmefra
• introforløb, hvor du bliver introduceret til organisationen og dine arbejdsopgaver.

Hvem er du:
• Du har en pædagogisk baggrund suppleret med relevant erfaring og efteruddannelse – gerne inden for
sprog og kommunikation
• Du er et fagligt fyrtårn og måske har du ledererfaring eller på anden måde erfaring med at drive faglig
udvikling som forvaltningskonsulent på dagtilbudsområdet
• Du har indsigt i den nyeste udvikling på dagtilbudsområdet særligt i forhold til sprogarbejdet
• Du har viden om eller erfaring med tilsynsarbejde
• Du kan formidle observationer klart og konkret
• Du har mod og gennemslagskraft til at tage myndighedsrollen på dig og stille krav til den
pædagogiske kvalitet
• Du har en dialogbaseret og nysgerrig tilgang der understøtter samarbejdet med dagtilbudslederne
• Du er selvstyrende, struktureret og kan begå dig i en politisk styret organisation
• Du har skriftlige kompetencer, der er konkret og som bl.a. kan sættes i spil i oplæg. Du skal være klar og
tydelig i din kommunikation
• Du kan arbejde analytisk og grundigt og samtidig være proaktiv og have fokus på fremdrift og kunne
bevare overblikket
• Du ser værdi og styrke i at arbejde med sammenhænge og gode overgange mellem dagtilbud og skoler.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse pr. 1. juni 2025. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Du får arbejdsplads på Haderslev Rådhus i Børn & Kultur. En forvaltning der er præget af høj faglighed, et stærkt kollegaskab med god omgangstone og med plads til det sociale fællesskab.

Du kan læse mere her i Børn- og Ungepolitikken.

Er du interesseret så høre vi gerne fra dig
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Karin Munk Bach på telefon 29 92 03 21 / mail: kbach@haderslev.dk

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest onsdag den 23. april 2025 kl. 12.00.

Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 29. april 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet således
Du vil skulle besvare en case, som præsenteres når du møder til samtalen og som du får mulighed for at forberede inden samtalen.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Afdeling: Dagtilbud og PladsanvisningAnsøgningsfrist: 23 April 2025Placering: Christian X's Vej, 39, 6100, Haderslev, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Haderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Haderslev Kommune

Hovedkontor: Gåskærgade 26, 6100 Haderslev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785926//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.