Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge/afdelingslæge til Palliativ Enhed, Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden



Har du lyst til at arbejde med specialiseret palliation i et tværfagligt team?

Palliativ enhed er et specialiseret palliativt sengeafsnit med ti senge samt ambulant funktion. Vi rådgiver øvrige sengeafdelinger om den basale palliative indsats. Samtidig er vi ved at opbygge forskningsområdet og har en post doc tilknyttet teamet. Afsnittet er beliggende på Hvidovre Hospital og er en del af Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme.

Stillingen er ledig pr. 1. maj 2025, eller snarest muligt, og er uden vagtforpligtigelse. Stillingen er på 37 timer.

Om enheden
Palliativ Enhed har til formål at udvikle og yde den bedst mulige lindrende behandling til patienter med livstruende sygdomme uanset diagnose. Vi behandler patienter med komplekse palliative symptomer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter med det formål at forbedre patientens livskvalitet samt støtte patientens pårørende.

Vi er en afdeling, som har fokus på udvikling og undervisning både på afdelingen og eksternt. Vi er i øjeblikket i gang med at udvikle palliative konferencer på tværs over afdelingerne for at styrke den palliative indsats.

Arbejdet indebærer dagtjeneste på hverdage i enhedens sengeafsnit og ambulatorium. Den udgående funktion består af besøg og palliativ indsats til patienter i eget hjem, plejehjem eller aflastningsenhed i samarbejde med hjemmeplejen og eventuelt egen læge. Derudover går vi tilsyn på øvrige sengeafdelinger. Aften/nat og weekend har sengeafsnittet ad hoc lægedækning af mellemvagten fra Lungemedicinsk og Endokrinologisk afdeling.

Palliativ Enhed er en tværfaglig enhed bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, sekretærer og socialrådgiver. Vi samarbejder tæt med fysioterapeuter og hospitalets præst.

Om stillingen
Overlægens/afdelingslægens hovedopgave er arbejdet med den specialiserede palliation i egen sengeafdeling og ambulante/udgående funktion. Dette indebærer kontinuerlig kvalitetsudvikling af den palliative indsats, bl.a. undervisning af enhedens personale samt personale fra øvrige afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital for at løfte og udvikle den basale palliation, der bliver en højt prioriteret indsats fremadrettet. Der er daglig faglig sparring og supervision med afdelingens øvrige læger.

Vi ønsker at ansætte en læge med speciallægeuddannelse i relevant speciale (fx almen medicin, intern medicin, kirurgi, onkologi eller anæstesiologi) med klinisk erfaring/interesse og teoretisk uddannelse i palliation.
Ansøgere med uddannelse som fagområde specialist i palliation vil blive foretrukket.
Afsnittet er godkendt som uddannelsessted for uddannelse til fagområdespecialist i Palliativ medicin.

Ved ansøgningen bedes du gøre opmærksom på, om du søger en overlæge- eller afdelingslægestilling.

Søger du en overlægestilling, vil den faglige bedømmelse ske i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62 af 25. juli 2005. Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer indenfor hver af de 7 kompetenceområder. Ansøger skal forholde sig til og dokumentere kvalifikationer indenfor disse kompetenceområder.

Ansøgningen bedes stillet op i henhold til Sundhedsstyrelsens regler om faglige bedømmelse af overlægestilling, således at de 7 speciallægekompetencer beskrives separat suppleret med et kronologisk CV.

Yderligere oplysninger kan rekvireres hos cheflæge Pia Thaning, tlf. 3862 0590 mail: pia.thaning@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 23. april 2025, samtaler afholdes d. 24. og 25. april.

Afdeling:

Lokation: Hvidovre Hospital

Ansøgningsfrist: 23 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785965//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.