Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæge i Infektionsmedicin søges til Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme

Region Hovedstaden



Vi søger en ny kollega som er speciallæge i Infektionsmedicin. Stillingen er til besættelse 1. september 2025 eller efter aftale.

Dette opslag henvender sig til dig der som speciallæge brænder for at være med til at se ind i at skabe det gode patientforløb, internt og tværsektorielt, i et sundhedsvæsen under forandring.

Vi ønsker at rekruttere en speciallæge, der brænder for faglighed og har visioner for afdelingens og hospitalets fortsatte udvikling inden for infektionsmedicin. Erfaring med forskning og videnskabeligt arbejde som afsæt for det kliniske arbejde ønskes.

Det infektionsmedicinske område i afdelingen er aktuelt etableret i forhold til både indlagte patienter med stuegangsfunktion samt ambulant.

Herudover er der en etableret infektionsmedicinsk tilsynsfunktion, som er tilgængelig ved fremmøde for alle afdelinger på Bispebjerg Hospital samt for praksislæger pr. telefon.

Der er et tæt samarbejde om patientforløb på Fælles Intermediært Afsnit, hvor der varetages infektionsmedicinsk stuegang.

På tværs af matriklen er infektionsmedicinske speciallæger en central del af arbejdet med Antibiotic Stewardship.

Afdelingens infektionsmedicinske speciallæger er herudover en vigtig aktør i forhold til det fortsatte udviklingsarbejde med Bornholm Hospital samt frem mod Nyt BBH.

Som rollemodel forventer vi at du har god arbejdskapacitet, gennemslagskraft og engagement og er i besiddelse af veludviklede kommunikations- og samarbejdsevner samt har et ønske om aktivt at bidrage til udviklingen af såvel arbejdsmiljø som det faglige miljø. Som en naturlig del af ansættelsen forventer vi at du har interesse for og bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde internt i afdelingen og på tværs af hospitalet.

Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme
Vi har to sengeafsnit med i alt 32 sengepladser, heraf 4 intermediære pladser, der fungerer som step-up og step-down for de mest kritisk syge patienter. På det ene sengeafsnit er der etableret et daghospital med 8 pladser. Hjemmebehandling med iv antibiotika er en del af funktionen i daghospitalet.

Vi modtager patienter direkte i afdelingen til NIV og til behandling af spontan pneumothorax hele døgnet. Patienter med blandt andet (lunge)infektioner og sepsis udgør en stor del at vores akutte patientportefølje.

I det ambulante område varetages infektionsmedicin aktuelt på et ugentligt spor, med patientforløb, der ses efter indlæggelse.

I det ambulante område varetages ligeledes klassiske lungemedicinske patientforløb, hvor vi råder over avanceret respirationsfysiologisk udstyr og foretager som rutine såvel enkle lungefunktionsundersøgelser, udvidede lungefunktionsundersøgelser og CLE samt provokationer. Der er udrednings- og second-opinion-forløb indenfor astma, svær astma, KOL, ILS, uafklaret dyspnø (sport), samt behandling med hjemme-NIV og non-malign palliation.

Vi er én af to afdelinger i regionen, der varetager lungeinfiltrat-udredning, hvor patienter mistænkt for lungekræft fra planlægningsområde Byen og Syd (i alt ca. 900.000 borgere), udredes.

Regionsfunktionen vedrørende telefonisk lungekræftrådgivning varetages af afdelingen.

Der foregår også forskning inden for det infektionsmedicinske område, et område der er under udvikling og konsolidering.

Lungemedicinsk Forskningsenhed er en veletableret gruppe af klinikere og forskere med baggrund i såvel medicin som humanbiologi, fysiologi og statistik. Der arbejdes med egne epidemiologiske, kliniske og mekanistiske studier.

Afdelingen er aktuelt normeret til 23 speciallæger. Herudover er der HU-forløb i lungemedicin, akut medicin, almen medicin og geriatri. Endelig er der i alt 9 intro-forløb og 4-6 KBU-stillinger tilknyttet. Uddannelse har høj prioritet i afdelingen og det forventes at du er aktiv i forhold til uddannelse og uddannelsesmiljøet, på tværs af afdelingen.

Afdelingen deltager i undervisningen af lægestuderende (bachelor og kandidat) og har flere lektorater i lungemedicin samt infektionsmedicin.

Vi tilbyder

  • høj faglighed og fokus på godt arbejdsmiljø
  • mulighed for at være med til at sætte mål, der afspejler hvor sundhedsvæsenet bevæger sig hen
  • deltagelse i organisatoriske udviklingsopgaver
  • afdeling med høj, international forskningsaktivitet

De syv lægeroller er en vigtig ramme for arbejdet i afdelingen og vi arbejder aktivt med at faglighed og professionalisme gennemsyrer afdelingen.

Løn og ansættelsesforhold
Du vil i det daglige referere til cheflægen.

Nyansatte speciallæger indgår i bagvagtsfunktion på BBH, med tilstedeværelse hverdage 8-21 (tilkald fra hjemmet efterfølgende) og 8-18 WSH (tilkald fra hjemmet efterfølgende).

Nyansatte afdelingslæger indgår herudover i Fælles Medicinsk Bagvagt på BBH, med tilstedeværelsesvagter 18-09 hverdage samt 17-09 WSH.

Herudover kan forventes deltagelse i bagvagtsfunktion på BoH.

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med Overenskomsten mellem Danske Regioner og Yngre Læger / Overenskomsten mellem Danske Regioner og FAS.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i den nye speciallægeordning.

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/De-syv-laegeroller

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Helle Frost Andreassen, Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Telefon 40 26 08 65.

Ansøgningsfrist den 16.4.2025.

Der forventes ansættelsessamtaler i uge 18.

Afdeling:

Lokation: Bispebjerg Hospital

Ansøgningsfrist: 16 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (16.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785968//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.