Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup

Region Hovedstaden



Er du sygeplejerske og vil du være en del af et afsnit der vægter udvikling og tværfaglighed højt?

På Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup behandler vi patienter med svær til middelsvær bulimi eller anoreksi.

Behandlingen er tværfaglig, og patienterne er her 5 dage om ugen med gradvis udtrapning og herefter ambulant opfølgning. Patienterne er i gennemsnit tilknyttet afsnittet 1 år.

Det spændende ved dette job er de lange og psykoterapeutisk forløb, relationen og den vedvarende indsats. En stor del af patienterne er indadvendte og angste, og et af nøgleordene for behandlingen er ’at blive ved’.

Arbejdet med patienterne foregår både individuelt og i gruppe, og der arbejdes overordnet med normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk co-morbiditet, terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation for behandling. Vi arbejder ud fra Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) og den motiverende samtale.

Du vil bruge dine sygeplejefaglige og pædagogiske kundskaber til at understøtte patientens forandringsproces.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • At sikre kvalitet og medvirke til at udvikle afsnittet i forhold til gode, sammenhængende patientforløb
  • Måltidsforberedelse og støtte til spisning
  • At være primær kontaktperson
  • Miljøterapeutisk arbejde
  • Motiverende samtaler
  • Deltagelse i tværfaglige møder med og uden patienter
  • Psykoedukation til patienter og pårørende
  • Varetagelse af gruppe i samarbejde med andre kollegaer

Derfor skal du blive en del af vores team
Vi er et engageret tværfagligt team med et tæt kollegialt sammenhold og der er mange der har været her i mange år. Det betyder selvfølgelig, at vi kender hinanden godt, men også at vi har et utrolig højt fagligt niveau inden for vores speciale.

Du bliver en del af et team, hvor der er rigtig god stemning, og hvor man efter den årlige julefrokost og sommerfest har helt ondt i kæberne af at grine.

Du kommer til at sidde på kontor med de andre 4 sygeplejersker i afsnittet og vores recoverymentor.

Spiseforstyrrelsesområdet på Psykiatrisk Center Ballerup er et samlet område, hvilket betyder, at du både i forhold til kompetenceudvikling og sparring vil have et samarbejde med dine kollegaer i ambulatoriet og de to døgnafsnit for spiseforstyrrelser. Selvom du fast tilknyttes Dagafsnittet, har vi et tæt samarbejde med de andre afsnit og en naturlig del af arbejdet vil være, at man med passende varsel og introduktion assisterer på et af de andre afsnit.

Vi tilbyder

  • Højt specialiseret oplæring og sparring indenfor spiseforstyrrelsesområdet
  • Fast supervision og undervisning
  • En arbejdsplads med direkte kommunikation, respekt for hinandens faglighed og et stort fælles fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Stor indflydelse i det løbende arbejde med forbedringer

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at vores nye kollega:

  • Kan agere rollemodel i spisesituationen
  • Har øje for helheden omkring patienten både somatisk og psykiatrisk
  • Er udadvendt, engageret, rolig og tydelig både i sin verbale og non-verbale kommunikation
  • Er en god samarbejdspartner i det tværfaglige team, men er tryg ved at arbejde selvstændigt
  • Synes det er spænende at arbejde med forandring og udvikling
  • Holder af kerneopgaven og trives i en verden der ikke altid er forudsigelig
  • Gerne er uddannet klinisk vejleder
  • Kan lide administrative opgaver

Du skal være autoriseret sygeplejerske for at blive taget i betragtning til stillingen. Erfaring med at arbejde med spiseforstyrrelser eller anden psykiatri er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr 1. juni 2025.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og
søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afsnitsleder Anne Jøker Hansen på telefon 3022 2273 eller en af vores sygeplejersker på telefon 3864 6041.

Du søger ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante dokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfrist: onsdag den 16. april 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17

Læs og hør mere om Psykiatrisk Center Ballerup og vores tilbud til dig på vores hjemmeside. Eller hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 16 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (16.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2785969//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.