Vi søger en ny sygeplejerske til skulder- og albuekirurgisk ambulatorie i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi klinik 1 på Gentofte Hospital med weekend
Region Hovedstaden
Vi har brug for dig.
Vi står overfor at få flere patienter, da der er en forventet udvidelse af antal operationer i henhold til den nye Hospitalsplan i den kommende fremtid.
Vi er et effektivt ambulatorium med fokus på skulder- og albuepatienter. Vi skaber et individuelt, professionelt og sammenhængende patientforløb for den enkelte patient. Vi har et meget tæt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, sekretærer, samt fysio- og ergoterapeuter. Vi er også en personalegruppe, der har det sjovt og rart sammen.
Vi er i alt 20 engagerede og fagligt stærke sygeplejersker fordelt på skulder- og albuekirurgisk ambulatorium, håndkirurgisk ambulatorium og et stort ambulatorium for hofte, knæ, fod, idræt og tumorudredning.
Vi har et tæt samarbejde med vores tilhørende sengeafsnit, hvor du efter endt oplæring skal deltage i weekendarbejdet hver 6. weekend. Sengeafsnittet har 30 sygeplejersker ansat. Det er yderst velfungerende, og du vil aldrig stå alene med opgaver, der overstiger dine kompetencer. Der er altid hjælp at hente.
Fælles for ambulatoriet og sengeafsnittet er, at trivslen blandt sygeplejerskerne er høj. Samarbejdet med lægerne og andre faggrupper er godt og velfungerende. Vores patienter er tilfredse og glade for den professionelle og omsorgsfulde behandling, de får hos os.
Vi ser gerne, at du har:
- ortopædkirurgisk erfaring enten fra sengeafdeling eller ambulatorium. Det vil være en fordel, men ikke et krav.
- gode kommunikative evner såvel til patienter, pårørende og i det tværfaglige team.
- en bred faglig baggrund og kan arbejde selvstændigt
- flair for samarbejde og fleksibilitet, samt vægter teamarbejdet højt.
- lyst til at arbejde i en afdeling, hvor 2 dage aldrig er ens, have mange bolde i luften i en foranderlig hverdag, hvor det gælder ”patienten først”.
- lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling i hverdagen
- dansk autorisation
Det vigtigste er, at du har mod på udfordringer, interesse og lyst til læring.
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt.
Vi kan tilbyde:
Et individuelt oplæringsprogram over 6-8 uger, hvor du bliver tilknyttet en til to mentorer, samt 4 uger i sengeafdelingen til oplæring der for at få viden om og kendskab til de indlagte patienters forløb.
Dine opgaver i ambulatoriet vil være alsidige, og du vil blandt andet arbejde med:
- selvstændige sygeplejeambulatorier med suturseponering, sårtilsyn, diverse bandageskift, bandageanlæggelser og meget andet.
- sygeplejevejledning ved telefonkonsultation
- præoperativ klargøring og information til patienterne
- dokumentation af sygeplejeopgaver i sundhedsplatformen
- koordinere patientforløb
- kontakt til primærsektoren
Vi er en afdeling i udvikling. Vi brænder for at udvikle kvaliteten af den sygepleje, vi leverer til patienterne. Vi bruger ”Fundamentals of Care” som begrebsramme for vores sygepleje og forsøger hele tiden at optimere patientforløbene.
Vi er meget opmærksomme på, at den enkelte medarbejder skal have mulighed for at udvikle sig, og vi har derfor sat fokus på de karriereudviklingsmuligheder, vi har i afdelingen ved hjælp af ”karriereveje”, som fungerer på tværs af afsnittene i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi. Vi understøtter, at man har mulighed for at videreuddanne sig gennem de kurser, som hospitalet jævnligt udbyder, og vi tilbyder undervisning i afdelingen på ugentlig basis med både interne og eksterne specialister.
Stillingen ønskes besat fra den 1/6-25 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 22/4-25
Samtaler afholdes uge 17/18.
Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Bente Nisted Olsen.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Bente Nisted Olsen på tlf.nr. 3867 3277 eller skulder-/albuesygeplejerskerne på tlf.nr. 3867 2737.
Afdeling:
Lokation: Gentofte Hospital
Ansøgningsfrist: 22 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: