Business Controller til BILA Group A/S
BILA A/S
Har du et skarpt øje for økonomi og forretningsprocesser? Vil du spille en central rolle i forhold til økonomisk performance? Vil du være en central sparringspartner for lederne i BILA og være med til at optimere vores processor med din analytiske sans og øje for sammenhængene i vores forretning?
Jobbet:
Du bliver en del af BILA Groups faglige dygtige controller team, hvor du vil få et tæt fagligt samarbejde med resten af BILA-koncernens centrale finans funktion. Dit fokus er den forretningsorienterede økonomi i vores Service Organisation, hvor du skal supportere vores Director of Global Service for at sikre den økonomiske performance. Du vil få ansvaret for at sikre den bedst mulige gennemsigtighed og indsigt i de økonomiske sammenhænge for Service Organisationen. I samarbejde med resten af controllerteamet skal I udvikle BILA Groups controller enhed, så I er gearet til fremtidens opgaver.
Opgaver:
- Ugentlig økonomisk opfølgning på alle igangværende projekter
- Løbende sparring med Director of Global Service samt regionale Service Managers
- Sparring og koordinering med Group Finans
- Opfølgning på debitorer
- Opfølgning på ordreindgang og produktivitet
- Udarbejdelse af budgetter i samarbejde med Group Finance
- Løbende budgetopfølgning
- Dataindsamling, -analyse og -udvikling (kendskab til SQL/Power BI en fordel, men ikke et krav)
- Håndtering af diverse operationelle processor
- Diverse løbende afstemninger og ad-hoc-opgaver
Group Controller teamet består af 2-3 controllere, som sidder på hovedkontoret i Nykøbing Mors. Dit hovedfokus område vil være BILAs Service organisationen, som er på ca. 100 medarbejdere på flere lokationer, så der vil være en vis fleksibilitet omkring arbejdsstedet – dog forventer vi, at du min. 2 dage om ugen vil være på hovedkontoret i Nykøbing Mors. Du skal også forvente flere gange i din oplæringsperiode, da din oplæring primært vil foregå i Nykøbing Mors.
Vores hverdag er kendetegnet ved et miljø med højt til loftet, hvor du vil opleve hjælpsomme kollegaer, der arbejder målrettet og med høj energi både inden for deres fagområder og på tværs af hele koncernen. Så der er plads til både faglige udfordringer og masser af højt humør. Som en del af Service Organisationen samt som en del af Group Finance, får både nærhed til forretningen og faglig sparring og gode kollegaer.
Lidt om dig:
Vi forventer, at du har uddannelsesmæssig baggrund, som gør dig særdeles kompetent på det økonomiske felt – det kan være en uddannelse som cand.merc. og/eller som revisor - samt gerne erfaring med håndtering af den forretningsorienterede økonomiopfølgning.
Desuden lægger vi vægt på:
- Du kan håndtere store datamængder, hvorfor dit overblik er altafgørende.
- Du er handlekraftig, proaktiv og går gerne forrest.
- Du er struktureret, vedholdende og kommer i mål med dine opgaver
- Du er tydelig i din kommunikation og kan videreformidle din faglige viden
- Du er en løsningsorienteret teamplayer med et godt humør
Vi tilbyder en stilling, hvor du har stor mulighed for sammen med ledergruppen at være med til at sætte den fremtidige retning for forretningen, ligesom du indgår i et fagligt miljø med kolleger med stærke kompetencer og lyst til sparring både fagligt og kollegialt.
Vi afholder løbende samtaler, og vi glæder os til at høre fra dig.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til CHRO Michael Stubbe eller CFO Esben Lindberg
Afdeling:
Lokation: Hele landet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: