Få opslag som dette inden alle andre

Sygehus Lillebælt søger AC’er til udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (barselsvikariat)

Region Syddanmark


Inspireres du af at sætte patienten først i et nært og sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt fra et dynamisk og værdibaseret sygehus? Motiveres du også af værdier som resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence?
Vi er på udkig efter en ny kollega (barselsvikar med gode muligheder for forlængelse), der kan hjælpe os med at skabe trygge og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. En kollega, der kan bidrage til at videreudvikle de mange gode erfaringer og indsatser, som allerede er i gang, så vi i fælleskab med vores tætte samarbejdspartnere i kommunerne og de praktiserende læger kan løfte vores fælles populationsansvar.

Dine opgaver vil være:

  • Facilitere, organisere og koordinere tværsektorielle møder, workshops, konferencer, processer og indsatser, der styrker koordinering af det tværsektorielle område både internt og eksternt
  • Skabe overblik over de mange strategiske initiativer og indsatser, som løbende igangsættes på det tværsektorielle område
  • Bidrage til implementeringen af Sundhedsaftalen i Sygehus Lillebælts optageområde, herunder sekretariatsunderstøttelse af forskellige tværsektorielle fora på forskellige niveauer
  • Understøtte systematisk vidensdeling på tværs af afdelinger og region, herunder opfølgning med kliniske afdelinger, udarbejde status notater, oversigter, sagsfremstillinger, præsentationer og andet materiale
  • Analyse og præsentation af data herunder også indsamling og bearbejdning af data
  • Bidrage til udvikling af nye projekter og indsatser, samt monitorering og evaluering
  • Ad hoc opgaver, der relateres til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Om dig
Vi lægger først og fremmest vægt på, at du er motiveret for at videreudvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i et langsigtet perspektiv – hvor mennesket sættes først på tværs af sektorerne.

Vi går efter en nysgerrig og positiv person med en relevant uddannelse på kandidatniveau. Derudover forventer vi at du er struktureret, systematisk og samarbejdsorienteret. Vi forventer, at du er omstillingsparat idet sundhedsvæsenet som helhed er i gang med en større omstrukturering.

Har du erfaring fra lignende stillinger inden for tværsektorielt sundhedssamarbejde i en politisk styret organisation, enten regionalt eller kommunalt vil det være en fordel.

Om os
Stillingen er placeret i Kvalitetsafdelingen og i teamet: Enhed for tværsektorielt samarbejde, som er en tværgående og central funktion på Sygehus Lillebælt. Enhed for tværsektorielt samarbejde har til huse på Kolding Sygehus. Du vil også løbende have opgaver på sygehuset i Vejle. Det tværsektorielle team består af en teamleder og 3 medarbejdere. Dertil kommer der adskillige medarbejdere fra andre funktioner som ad hoc tilknyttes opgaveløsningen i teamet.

I Kvalitetsafdelingen er vi 20 gode og dygtige kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen til en travl, fleksibel og afvekslende hverdag. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø i en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor patienterne og de pårørende sættes i fokus på tværs af sygehusets mange faggrupper.

Løn og ansættelsesvilkår
Du får løn og ansættelse efter gældende overenskomst og er omfattet af lokal løndannelse.

Barselsvikariatet udløber den 1. maj 2026 (med gode muligheder for forlængelse).

Ring og hør nærmere
Hvis du er interesseret i stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Frost Lorenzen på mobil 21598152.

Ansøgningsfrist
Hvis du har lyst til at tage udfordringen op som AC’er på det tværsektorielle område i Kvalitetsafdelingen så send din ansøgning senest d. 21. april 2025.

Vi forventer at afholde samtaler den 24. april 2025 med ansættelsesstart senest den 1. juni 2025.

Afdeling: Kvalitetsafdelingen, Sygehus Lillebælt

Stillingsbetegnelse: Kvalitetsmedarbejder, Kontor/AC, Akademiker, Udviklingskonsulent

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2786139//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.