Få opslag som dette inden alle andre

Vi opnormerer! Vi søger en psykolog til Team for personlighedsforstyrrelse - Lokalpsykiatri Kolding

Region Syddanmark


I forbindelse med 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed opnormerer vi, og søger en psykolog til Lokalpsykiatri Kolding fra 1. juni 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale.

Har du lyst til at arbejde med udredning og behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse på et fagligt højt niveau?
Team for personlighedsforstyrrelse tilbyder specialiseret ambulant behandling til patienter fra +18 år med moderat til svær personlighedsforstyrrelse. Teamet består af 8 medarbejdere, som varetager behandling primært indenfor den mentaliseringsbaserede retning (MBT).

Som psykolog i teamet vil både udredning og terapi af patienter med personlighedsforstyrrelse være blandt dine primære arbejdsopgaver. Behandlingen er både individuel og gruppebaseret. Afhængig af dine kompetencer vil du få oplæring i diagnostik, herunder differentialdiagnostik.

Vi er et tværfagligt team af behandlere i form af psykolog, specialpsykolog, psykoterapeuter, sygeplejersker, overlæge, socialrådgiver samt sekretær.

Det sociale aspekt, netværket, samarbejdet med kommune, socialpsykiatri og jobcenter spiller en stor rolle for behandlingen.

I år 2024 er vi startet med implementering af det nye integrerede dobbeltdiagnosetilbud som fremadrettet skal varetages i regionerne. Behandlingen skal på sigt kunne varetages af alle behandlere i teamet. Idet opgaven er nytilkommet og udvikler sig over tid, skal du være indstillet på at bidrage konstruktivt ind i nytænkning af arbejdsgange, organisering af opgaver m.m.

Team for personlighedsforstyrrelse er en del af Lokalpsykiatri Kolding, som er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle. Lokalpsykiatri Kolding har teams, der er sub-specialiserede:

  • F-ACT team 1 (almenpsykiatrisk team)
  • F-ACT team 2 (almenpsykiatrisk team)
  • F-ACT team 3 (psykoseteam)
  • Team for personlighedsforstyrrelse
  • Udredningsteamet

Dine opgaver

  • At varetage den psykologfaglige del af det ambulante udrednings- og behandlingsforløb
  • At deltage i tværfaglige behandlingskonferencer og bidrage med psykologfaglig viden og sparring til teamets øvrige medlemmer
  • Bidrage til at udvikle den faglige kvalitet i teamets behandlingstilbud
  • At koordinere forløb i forhold til teamet, eksterne samarbejdspartnere, pårørende og netværk
  • At tage del i fælles opgaver for psykologer i Psykiatrisk afdeling Vejle, herunder debriefing og supervision af kollegaer
  • At udvikle arbejdsgange i teamet og på tværs i Lokalpsykiatri Kolding

Dine kvalifikationer

  • Du er psykolog, gerne med erfaring inden for det psykiatriske område
  • Du må meget gerne have erfaring med terapi
  • Du er god til at bevare overblikket og strukturere dine arbejdsopgaver
  • Du tager ansvar for dine patienter og søger støtte og faglig sparring ved kollegaer ved behov
  • Du er nysgerrig, god til teamsamarbejde og hjælper gerne en kollega
  • Det, du ikke kan i forvejen, er der dygtige faglige kollegaer som kan hjælper dig på vej med

Vi tilbyder
Du har mulighed for at blive en del af en lokalpsykiatri bestående af en erfaren og sammentømret personalegruppe. Vi har stort fokus på faglighed. bl.a. i form af efteruddannelse, kurser og intern undervisning. Der er et stort fokus på uddannelse i rusmiddelbehandling i den kommende tid.

Du vil blive en del af et team med erfarne kollegaer, hvor vi har et godt kendskab til hinanden. Vi har plads til smil, grin og gode sociale aktiviteter. Bl.a. spiser vi frokost sammen i teamet og i hele afdelingen hver fredag.
I vores stærke kollegiale arbejdsmiljø, hjælper og støtter vi hinanden.

Vi har fokus på det gode samarbejde, ved at være ordentlige i det, som vi siger og gør. Dette giver en flad struktur i afdelingen, hvor alle kan komme til orde.

Vi har fokus på trivsel, og arbejder systematisk med trivsel ved interne personalemøder for at forebygge høje følelsesmæssige krav. Bl.a. tilbyder vi mulighed for sparring med kollegaer samt fast supervision.

Vi er modige sammen, da vi nysgerrigt tør gå andre veje sammen til fordel for vores patienter.

Vi har øje for kvalitet i afdelingen, da vi arbejder ud fra forbedringsmodellen for at gennemføre og lede forbedringer til fordel for vores patienter.

Alt dette medførte ros for vores arbejdsmiljø til seneste ekstern audit i september, hvilket vi er ret stolte af.

Vi anerkender at uanset erfaringsgrundlag, skal du lære nyt i vores afdeling. Du vil derfor få en individuel introduktionsplan som tager udgangspunkt i dine behov, og du vil blive tilknyttet en mentor.

Kolding Lokalpsykiatri har åbent mandag-onsdag kl 8-15, torsdag kl. 8-17 og fredag kl 8-15. Der er mulighed for medindflydelse på egne arbejdstider. Der er fri weekender og helligdage. Du kan med stor selvstændighed og indflydelse tilrettelægge dit daglige arbejde sammen med teamet.

Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller ønsker du en rundvisning, er du meget velkommen forbi til en kop kaffe. Du kan kontakte oversygeplejerske Miriam Sigurdsson på tlf. 5141 9311 eller sende en e-mail: Miriam.Sigurdsson@rsyd.dk

Du kan også kontakte Overlæge Lotte Kramer på e-mail: Lotte.Kramer.schmidt@rsyd.dk

Ansøgningsfristen er d. 19. april. Vi afholder ansættelsessamtaler d. 23. april.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesforhold
Der indhentes referencer som sidste del af ansættelsesprocessen. Den oplyste reference bl.a. spørges ind til ansøgerens opgaveløsning, samarbejdsevner og mødestabilitet.

Ansættelse og aflønning i henhold til gældende overenskomst. Den endelige lønansættelse sker på baggrund af forhandling med forhandlingsberettiget organisation.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Vejle

Stillingsbetegnelse: Psykolog

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 19 Apr 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2786142//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.