Få opslag som dette inden alle andre

Division 34 søger en navigatør til FRONTEX bidraget (KOR/FRH)

Forsvaret



Vil du være en del af Division 34, med nybyggede fartøjer, der er indsat i et missionsområde langt fra Danmark året rundt? Er du navigatør og en rutineret sømand, der besidder et godt overblik? Vil du være med til at beskytte Europas ydre grænse og at gøre en forskel for liv og død for migranter?

Om os
3. Eskadre er kendetegnet ved en fast og kendt planlægning, hvori arbejds- og familieliv kan gå op i en højere enhed og der tages hensyn til den enkelte medarbejders behov. Division 34 blev oprettet 1. december 2023 i 3. Eskadre. Divisionen står for opstilling af besætninger og materiel til det danske Coastal Patrol Boat (CPB) bidrag i det europæiske grænse- og kystvagtsagentur FRONTEX. Division 34 består af en ledelsessektion med en chef og en teknikbefalingsmand, som varetager styrkeproduktion og sagsbehandling. Sektionen har ansvaret for divisionens ledelse, planlægning, vedligehold og forsyning. Herudover består den af 24 faste medarbejdere, fordelt med 6 fartøjsførere, 6 navigationsbefalingsmænd, 6 maskingaster og 6 dæksgaster, som i alt udgør de 6 sejlende besætninger. Besætningerne er i øjeblikket indsat på den italienske ø Lampedusa. I starten af 2025 modtog divisionen to helt nye og meget manøvredygtige patruljefartøjer med farter på op til 35 kn., som er designet og bygget til de krav som operationer i Middelhavet stiller.

Om stillingen
Opgaven for CPB-bidraget er overvågning af Europas ydre grænser. Lampedusa kaldes for ”porten til Europa” og oplever en stor tilstrømning af migranter, som ønsker ophold i EU. Italien har løst denne opgave i over 10 år, i de sidste mange år med hjælp fra skiftende FRONTEX samarbejdspartnere, og er derfor meget rutinerede og kompetente i denne opgave. Det er Rigspolitiet der bestrider myndighedsopgaven, og til dette støtter Søværnet politiet med besætninger, materiel og logistik. Der er mange myndigheder og enheder samlet på den lille ø, og den direkte koordination sker med Guardia di Finanza, som i Italien har politimyndigheden til søs. Hertil er der også et tæt samarbejde med Guardia Costiera, den italienske kystvagt, som er ansvarlige for SAR operationer. Den primære opgave er i øjeblikket ombordtagning, slæbning og eskorte af migranter til sikker modtagelse og registrering af myndighederne i land, samt herudover regulær søredning (SAR).

Som fartøjets navigatør er du en aktiv og ansvarshavende del af bidraget. Du er fartøjsfører og nærmeste sparringspartner i besætningen. Til søs er du vagtchef og besidder en central rolle i fartøjets operative opgaveløsning. I perioder kan det blive rutinepræget, men tingene skal oftest gå stærkt, når der sker noget, så det er vigtigt, at fartøjet hele tiden opretholder et højt operativt niveau. Derfor skal du både kunne lede og opretholde et højt fagligt niveau i perioder med lav aktivitet, og kunne holde hovedet koldt og gå forrest, når der er pludseligt er mange opgaver. Det er vigtigt, at du har forståelse for andre kulturer og traditioner, da der er en del interaktion med lokale samarbejdspartnere. Mindst lige så vigtigt er det, at du har gjort op med dig selv, om du er klar til at indgå i opgaver, hvor der kan være alvorlige udfald af en operation til søs i forbindelse med håndteringen af migranter. Migranterne er ofte længe undervejs, og der er en risiko for at deres lange tur over Middelhavet ikke ender lykkeligt.

Udsendelsesperioderne har en varighed af 5,5 uger, hvor de seks besætninger indgår i en rullende tørn, med to besætninger afsted af gangen. Det betyder, at der skal forventes 120-150 dage i operationsområdet om året. Da besætningerne ikke er fast sammensatte, er der en vis fleksibilitet i tørnen. Under din udsendelse er du indkvarteret i land, og deler patruljerne med den anden besætning. Det fungerer i praksis således, at der er to dage med hver en patrulje af 6-10 timers varighed og efterfølgende to patruljefrie dage med dagligt arbejde, træning af procedurer samt fysisk og mental restitution. Du repræsenterer Søværnet og Forsvaret og skal desuden agere i og uden for tjenesten i forhold til FRONTEX ”Code of Conduct”. Det er vigtigt, at du har forståelse for andre kulturer og traditioner, da det fordrer et godt samarbejde gennem interaktion med de lokale samarbejdspartnere. Hjemmeperioderne har en varighed på ca. 10 uger og bruges på afspadsering, uddannelse, kursus, eventuelle tildelte opgaver og opretholdelse af kvalifikationer. Hvis du ønsker det, er der mulighed for udlån og udtjekning på andre af 3. Eskadres. Der afholdes halvårligt en uges enhedsuddannelse i Danmark, til opretholdelse af Q’er i forbindelse med udsendelserne.

Du vil få fast tjenested i enten KORSØR eller FREDERIKSHAVN. Det er op til dig.

Stillingen kan besættes af både befalingsmænd og løjtnanter. Er du løjtnant skal du blot ansøge, selvom stillingen er slået op under befalingsmænd.

Om dig
Vi søger en struktureret officer med personlig gennemslagskraft baseret på en god menneskelig forståelse. Du har gode samarbejdsevner og lederegenskaber, som du aktivt bruger til at motivere, skabe forståelse for opgaven og for at få alle til at trække i samme retning. Du skal kunne lede med respekt og anerkendelse, da besætningen er lille, kræver det, at opgaver løses med en stor grad af selvstændighed og med frihed under ansvar. Du har en professionel tilgang, bidrager positivt til den samlede opgaveløsning, og sætter en ære i at levere et godt resultat. Du skal være god til at kommunikere i et klart og sikkert sprog på både dansk og engelsk, samt forstår at tilpasse det til modtageren, hvad end det er foresatte, sidestående eller underlagt personel. Endvidere, er du en loyal medarbejder, som gennem egne holdninger og værdier skaber den kultur, moral og disciplin som støtter op om divisionens, 3. Eskadres og Søværnets kultur og identitet. Det forventes, at du er selvstændig og besidder evnen til at aktivere dig selv, og ønsker at lære nyt. Du opsøger selvstændigt arbejdsopgaver og sætter en ære i at levere et godt resultat og derved være med til at bidrage til divisionens samlede opgaveløsning. Under udsendelse er der et stort socialt sammenhold med mange fælles aktiviteter. Der er både plads til at tage stor del i aktiviteterne, men også til i perioder at trække sig tilbage hvis man har behov for det. Som udgangspunkt er det en fordel, at man i et vist omfang involverer sig i de fælles aktiviteter, da de er en af elementerne til opbygningen af sammenhold og samarbejde besætninger og bidraget imellem.

Det er derudover vigtigt, at du besidder en vis psykisk robusthed, da patruljerne kan risikere at indebære visse psykiske belastninger, afhængigt af de hændelser og mennesker du vil komme til at håndtere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør eller Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Chefen for Division 34 Caspar Fiedler Fjeldborg på e-mail: 3E34-CH@fiin.dk eller telefon: 2542 9844.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.

Ansøgningsfrist er 21. april 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i opslaget. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 3. Eskadre
3. Eskadre i Søværnet omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.

I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling. Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver. 3. Eskadres enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af kadetter. Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af flådestationerne i Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed med decentralt placerede enheder rundt om i landet.

Fakta

Application due
21-04-2025

Start date
01-06-2025

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland, Nordjylland

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2786704//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.