Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk Risiko Manager i Cyberdivisionen - Genopslag

Forsvaret



Teknisk Risiko Manager i Cyberdivisionen – vær med til at gøre en forskel for national sikkerhed!
Vil du være med til at beskytte klassificerede data mod stigende digitale trusler? Cybersikkerhed arbejder utrætteligt på at bygge bro mellem sikkerhedskrav og komplekse it-systemer. Vores dygtige sektion leder efter en Teknisk Risiko Manager, og vi vil gerne have dig med ombord! Så kan du se dig selv som en drivende, teknisk bidragyder til cybersikkerhed og risikostyring som led i både it-drift og digitale udviklingsprojekter? Så er det dig, vi leder efter!

Om os
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og en af landets største it-organisationer. Vi løser sikkerheds-, drifts- og udviklingsopgaver, der sikrer kommunikation og it til forsvarets ansatte – uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller arbejder på kaserner og kontorer et sted i rigsfællesskabet. Cyberdivisionen har ansvaret for at indkøbe, udvikle og drive en stor portefølje af forsvarets it-systemer.

Stillingen er placeret i Cybersikkerhedsafdelingen i Cyberdivisionen, som er en stabsfunktion, der rådgiver på tværs af Cyberdivisionen og refererer direkte til ledelsen. Afdelingen består af to sektioner: Security Operations Center og Cyber Security Guidance.

I Cybersikkerhedsafdelingen er vi en blanding af civile og militære medarbejdere med forskelligartede baggrunde og fagligheder. Vores forskellighed er vores styrke, idet vi har brug for kreativitet i vores virke, og heraf folk der tænker forskelligt. Der vil være rig mulighed for både sparring og støtte internt i afdelingen.

Om stillingen
Du bliver en del af Cyber Security Guidance, som har til opgave at bidrage til integration af it-sikkerhed fra indkøb og drift til end-of-life, så den samlede it-infrastruktur og organisation lever op til nationale såvel som internationale sikkerhedskrav. Dette indebærer både rådgivning og rapportering for en række complianceområder.

Som Teknisk Risiko Manager vil du indgå i et team af specialister, der arbejder med forskellige dele af risikostyring. Dine opgaver vil fokusere på sikkerhedsakkrediteringer, som er en essentiel del af cybersikkerheden. Sikkerhedsakkreditering er en godkendelse, som et it-system, en it-komponent, m.fl. skal opnå for at kunne bære klassificerede data.

Dine opgaver vil blandt andet indebære:

  • Bidrage til konkrete sikkerhedsakkrediteringer, for eksempel beskrivelse af systemlandskab, gennemgang af sikkerhedskrav og risikovurdering i forhold til non-compliance.
  • Rådgive i fortolkning af tekniske sikkerhedskrav med tilhørende acceptkriterier, herunder konkretisering af løsningsmuligheder for tekniske sikkerhedskrav.
  • Bidrage til optimering og videreudvikling af sikkerhedsakkrediteringsprocessen, herunder vedligeholdelse af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsens Sikkerhedsakkrediteringshåndbog.
  • Samarbejde om optimering af akkrediteringsmetoden med Center for Cybersikkerhed, som er den nationale it-sikkerhedsmyndighed.
  • Rådgive om og uddanne organisationen i sikkerhedsakkreditering og risikostyring.
  • Rådgive om udarbejdelse af trussels- og sårbarhedsvurderinger.
  • Deltage i arbejdet med it-revisioner.

Om dig
Du har en akademisk uddannelse suppleret med teknisk erfaring. Det vil være ønskeligt, hvis du har arbejdet med it-sikkerhed / cybersikkerhed. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaring med risikostyring fra en lignende stilling, eller hvis du har suppleret din akademiske uddannelse med kurser inden for risikostyring og akkreditering, for eksempel ISO 27001.

Du vil få en faciliterende rolle i det tværfaglige arbejde med sikkerhedsakkrediteringer. Du vil bidrage til at belyse aspekter og detaljer omkring sikkerheden af it-systemer, komponenter, netværk m.v. ved at stille spørgsmål med udgangspunkt i dit uddannelsesmæssige fundament og teknisk indsigt. Du vil i den forbindelse bidrage til afklaring af, om acceptkriterier for sikkerhedskrav imødekommes og bidrage med anbefalinger og forslag til, hvordan acceptkriterier kan imødekommes.

Du er analytisk og evner at arbejde struktureret og selvstændigt med forståelse for, hvornår sparring og vejledning er relevant. Du er nysgerrig på at lære nyt – både teknisk i forhold til en kompleks it-infrastruktur, sikkerhedsmæssigt i forhold til nationale og internationale bestemmelser og forvaltningsgrundlag, samt organisatorisk i forhold til processer og interessentlandskaber. På baggrund af din kontinuerlige læring og faglige dybde kommer du gerne med forslag til optimering og forbedring af forskellig karakter.

Du vil arbejde med mange forskellige interessenter, både internt i form af faglige specialister, chefer og projektledere, og eksterne samarbejdspartnere i andre myndigheder. Du trives derfor i en proaktiv og relationsskabende rolle med henblik på at fremme samarbejde og den fælles opgaveløsning. Du er opmærksom på din kommunikation og efterstræber at omsætte din viden til budskaber målrettet den enkelte modtager.

Du er flydende på dansk og behersker engelsk på et højt teknisk niveau. Du vil blandt andet skulle arbejde med internationale sikkerhedsbestemmelser af teknisk karakter, for eksempel fra NATO. Derudover skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem din ansættelse.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Eller efter den til enhver tid gældende relevant overenskomst i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lotte Nielsen på telefon 50 86 58 30. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Camilla Elleman Keldsted på tlf.: 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2025, vi forventer at afholde samtaler løbende.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2025 eller snarest muligt herefter. Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.

Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Fakta

Application due
21-04-2025

Start date
01-06-2025

Work hours
37 timer

Position category
Position type
Tværgående it-arbejde

Workplace
Københavns omegn

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2786708//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.