Finanstilsynet søger en jurist, der vil være med til at sikre god ledelse i finansielle virksomheder
Finanstilsynet
Vil du være med til at sikre, at ledelsen i de finansielle virksomheder er klædt på til at styre virksomheden, også gennem den næste finansielle krise? Finanstilsynet søger lige nu en jurist til vores governance team, som arbejder på tværs af den finansielle sektor, herunder fit & proper-reglerne, aflønning, diversitet og sund virksomhedskultur, samt andre krav til ledelse og styring af finansielle virksomheder.
Hvem er vi?
Hos os vil du blive en del af et kontor med 27 medarbejdere, som primært er økonomer, jurister og bankuddannede. Vi består af tre teams, hvor du vil blive en del af governance-teamet, som består af 6 jurister der løser teamet opgaver i tæt samarbejde. Vi arbejder med regulering af, og fører tilsyn med governance, i fiansielle virksomheder, herunder kravene til ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit & proper), rammerne for bestyrelsernes arbejde, og aflønning af bl.a. bestyrelse og direktion. Derudover fører teamet tilsyn med kulturen i pengeinstitutter og særligt den seneste tid er der kommet et større fokus på diversitet og mangfoldighed i finansielle virksomheder, som vi også er ansvarlige for tilsynet med. Teamet har en stor berøringsflade med de finansielle virksomheder og de andre kontorer i Finanstilsynet. Du vil indgå i et governance-team, der består af seks jurister, der løser teamets opgaver i tæt samarbejde.
Hvilke opgaver skal du løse?
En stor del af vores arbejde består i at udarbejde ny lovgivning og tilpasse den eksisterende i tæt samarbejde med Erhvervsministeriets departement og Finanstilsynets juridiske kontor. Du vil være med til at bidrage hertil, ligesom du vil skulle deltage i ministerbetjening og løsning af andre juridiske problemstillinger.
Du vil også bidrage til konkrete vurderinger af ledelsen i finansielle virksomheder, når de ansætter en ny direktør, får nye medlemmer af bestyrelsen eller udpeger nye nøglepersoner. Du vil desuden komme til at deltage i tilsynet med de særlige aflønningsregler på det finansielle område, som bl.a. sætter grænser for, hvor stor en del af ledelsens løn, der må udbetales som bonus.
Derudover vil dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:
- Udarbejdelse af afgørelser
- Udarbejdelse af ny lovgivning
- Ministerbetjening
- Temaundersøgelser
- Bistå andre kontorer med forståelse af reglerne på governanceområdet
Det betyder at du sammen med kontorets og husets øvrige dygtige medarbejdere være med til at understøtte finansiel stabilitet og varetagelse af forbrugeres og investorers interesser.
Hvad forventer vi af dig?
Udover at vi forventer, at du er cand.jur eller cand.merc.jur, og dermed har en relevant akademisk baggrund, så er du et godt match til stillingen, hvis du kan sætte kryds ved følgende:
1. Du er grundig, ansvarsbevidst og kan holde hovedet koldt
Du er struktureret og tager ansvar for dit arbejde. Du leverer arbejde af høj kvalitet og kan prioritere dine arbejdsopgaver og bevare overblikket i en travl hverdag. Kontoret har mange frister, og det er vigtigt, at opgaverne bliver fulgt til dørs.
2. Du er god til at kommunikere
Det er vigtigt, at du kan kommunikere komplicerede juridiske emner både til de finansielle virksomheder og politisk. Det betyder, at du skal være god til at målrette din kommunikation til modtageren og kunne veksle mellem forskellige kommunikationsformer.
3. Du løser opgaver selvstændig, men er god til at samarbejde
Du trives med at have selvstændige ansvarsområder og –opgaver, men er samtidig en holdspiller og klar til at støtte og sparre med dine kolleger i teamet. Du kan sætte dine kompetencer i spil og omsætte egne og andres erfaringer i opgaveløsningen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har gå-på-mod og har lyst til at bidraget
- Trives med at samarbejde, også på tværs af andre faggrupper
- Interesserer dig for den finansielle sektor
Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.
Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi lægger vægt på, at du løbende får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en aktiv personaleforening, diverse sportsklubber og vi prioriterer i det hele taget at have et godt socialt miljø på tværs af huset.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den xx 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til underdirektør Anne-Sofie Reng Japhetson på tlf. 41 93 35 31 eller vicekontorchef Cathrine Mehlskov på tlf. 41 93 35 22.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Emilie Møller Aastrup på 91 33 70 02.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.
Afdeling: Strandgade 29 1401 København K
Lokation: Strandgade 29, 1401 København K
Ansøgningsfrist: 27 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: