Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til frivilligledelse og eventafvikling på Playmakerprogrammet (Kbh)

GAME Denmark



Studentermedhjælper til frivilligledelse og eventafvikling i GAME (Kbh)
Trives du i et job, hvor ingen dage er ens, og hvor du jonglerer opgaver og finder løsninger på farten? Hvis du er klar på at være til at organisere events, motivere frivillige og samtidig styre frokostbestillinger, udstyr og sovepladser til 150 unge på vores camps – og få sat beachflag og bannere op til events – så er du præcis den, vi søger!

Vi søger en studentermedhjælper til GAME’s Playmakerprogram i København – en rolle for dig, der vil dykke ned i eventafvikling, frivilligledelse og skabe fællesskaber for unge, mens du får masser af ansvar og erfaring.

HVAD FÅR DU UD AF DET?
Som studentermedhjælper i GAME bliver du skiftet på banen med det samme, og du får dermed:

• Erfaring med at lede og motivere frivillige rollemodeller – vi kalder dem Playmakere
• Planlægge og afvikle events i hele Danmark
• Mulighed for at arbejde med social inklusion og skabe fællesskaber gennem sport
• Praktisk erfaring med alt fra workshops til koordinering af uddannelsescamps
• Netværk og erfaring fra en international NGO, der arbejder for social forandring

HVAD GÅR JOBBET UD PÅ?
GAME’s frivillige – vores Playmakere – arrangerer aktiviteter som streetbasket, gadefodbold, street dance og GAME Girl Zone i forskellige boligområder. Din opgave bliver at støtte dem i at gøre en forskel for børn og unge. Det betyder, at du bl.a. skal:

• Planlægge og afvikle events og træninger i samarbejde med frivillige og samarbejdspartnere
• Sikre, at der altid er gang i de lokale GAME-zoner
• Stå for rekruttering, motivering og fastholdelse af frivillige
• Planlægge uddannelsescamps og undervisning for Playmakerne
• Koordinere med samarbejdspartnere og være bindeled mellem GAME og lokalmiljøet

HVEM ER DU?
Du passer perfekt til stillingen, hvis du:

• Er handlekraftig, struktureret og får ting til at ske
• Trives med ansvar og en omskiftelig hverdag
• Er socialt anlagt og god til at skabe relationer – især til unge
• Er god til at holde overblik, også når tingene går stærkt
• Har erfaring med frivilligt arbejde eller eventafvikling (ikke et krav, men et plus!)

DET PRAKTISKE
• Arbejdssted: GAME Streetmekka, Enghavevej 82D, København
• Arbejdstid: 15 timer om ugen – fleksibelt ift. dit studie, men du skal være klar på aften- og weekendarbejde i ny og næ
• Gratis frokostordning
• Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende og ansætter, når vi har fundet den rette

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning via Podio! Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt projektkoordinator Souhail Abdeddaim på soa@game.ngo eller tlf. 53 87 73 63.

Vi elsker diversitet! GAME tror på, at forskellighed gør os stærkere – så uanset hvem du er, hvor du kommer fra, og hvad du har med i rygsækken, opfordrer vi dig til at søge.

Læs mere om os på GAME.ngo.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos GAME Denmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


GAME Denmark

Hovedkontor: Enghavevej 82 D, 2450 København SV

GAME er en non-profit organisation, som arbejder med gadeidræt og streetkultur. Vi uddanner unge til at drive træninger i streetbasket, gadefodbold og street dance i boligområder over hele Danmark, og i gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg. Vi arbejder også i Norge, Grønland, Ghana, Jordan, Libanon, Tunesien og Somaliland.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2786884//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.