Administrativ HR-konsulent med digitale kompetencer
TDC NET
Vil du være med til at understøtte og optimere de administrative HR-processer, der sikrer, at vi har medarbejderne, der kan skabe Danmarks digitale infrastruktur? Så bliv en del af HR Services teamet i TDC NET.
Vi er et lille erfarent team, som er en del af Talent Acquisition & Services i People & Culture, og vores fornemmeste opgave er at sikre en professionel håndtering af de HR-administrative processer. Som HR-konsulent vil du få en bred vifte af administrative kerneopgaver og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden HR-administration, -vilkår og -processer.
Om jobbet
Du kommer til at indgå i et team, hvor vi prioriterer selvstændige opgaver med mulighed for at sparre. Tonen er direkte og konstruktiv, og vi samarbejder om både store og små opgaver, og du får ansvar for egne arbejdsområder. Vi arbejder med at gøre vores processer enklere og mere digitale, og du vil få en aktiv rolle i at supportere det arbejde.
Du kommer til at arbejde med en bred række opgaver inden HR Services. Kort sagt vil du bidrage med at:
- Udarbejde ansættelseskontrakter og -afskedigelser.
- Løse en bred vifte af øvrige administrative HR-opgaver.
- Håndtere henvendelser fra ledere og medarbejdere omkring vilkår.
- Bidrage til procesoptimeringer med fokus på automatisering og digitalisering af manuelle processer.
Om os
TDC NET leverer netværk, der forbinder os med hinanden og forbinder Danmark med hele verden. Vi er specialister i teknologiudvikling, data, analyse, projektledelse, partnerskaber, forretningsstrategi og teknik. Sammen bygger vi fremtidens digitale infrastruktur og sikrer, at den er tilgængelig for alle. Vi er i gang med en gennemgribende transformation mod at blive det ledende, grønne TechCo i Danmark med kunden i fokus.
I People & Culture understøtter vi transformationen i TDC NET med værktøjer, processer og projekter, så vi sammen med organisation og ledelsen opbygger en formålsdrevet og værdibaseret kultur. Vi har ansvaret for alt People-relateret arbejde fra tiltrækning og rekruttering af medarbejdere, til deres trivsel, udvikling og en ordentlig afslutning.
"Vi søger dig, der motiveres af at supportere ledere og medarbejdere i en rolle, hvor du er med til at sikre, at vores kerne-HR-processer fungerer gennem hele ansættelsesforløbet, fra en medarbejder ansættes, og til vi sender dem godt videre. Og har du blik for at optimere processer og identificere, hvad der kan gøres enklere, er det lige dig, vi har brug for," siger Talent Acquisition & Services Lead, Marianne Klercke.
Om dig
Vi leder efter dig, som er motiveret af både at udføre og optimere administrative HR-processer. Du er god til at håndtere fortrolig information, og du trives i en rolle, hvor du interagerer med mange forskellige mennesker i hele organisationen.
Vi forestiller os derudover, at du:
- Har administrativ erfaring og er vant til at håndtere information, der kræver detaljeorientering, struktur og situationsfornemmelse.
- Har evne for og erfaring med at optimere processer og automatisere og digitalisere administrative processer.
- Har en relevant uddannelse indenfor Human Ressources eller administration.
- Er en dygtig kommunikator, der kan tale med alle og er god til at formulere sig skriftligt på dansk og engelsk.
- Er god til at skabe overblik og struktur over opgaver, og samtidig også har opmærksomhed for detaljer.
- Trives i en alsidig og omskiftelig arbejdsdag og har nemt ved at omprioritere opgaver efter behov.
- Er engageret, god til at organisere dit arbejde og i stand til at være ansvarlig for en opgave fra start til slut.
Vi tilbyder
- Et spændende job med mulighed for at udvikle dine kompetencer i en fleksibel, inkluderende og foranderlig arbejdsplads.
- Et socialt og engagerende arbejdsmiljø med kollegaer, som du kan sparre med og lære af.
- Fleksibilitet og mulighed for at planlægge dit arbejde med hjemmearbejde etc.
Kontakt information:
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Talent Acquisition & Services Lead, Marianne Klercke på +45 20214224 eller mnpe@tdcnet.dk.
Arbejdssted:
Sletvej 30, 8310 Tranbjerg i Aarhus.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 24. april 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler, og afslutter processen når den rette kandidat er fundet, så skynd dig gerne at ansøge.
Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.
Klik her for at læse mere om TDC NET og hvordan det er at arbejde hos os.
Du ansøger via at klikke på ”Ansøg nu” i øverste venstre hjørne.
Vi opfordrer dig til ikke at inkludere et billede i dit CV eller din ansøgning. I TDC NET er vi dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt af etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, handicap og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige.
Vi ser frem til at høre fra dig!
TDC NET - fuld af fordele
Vær med hvor det giver mening
Den grønne omstilling har brug for en stærk digital infrastruktur. Hos os er du med til at levere de teknologiske løsninger.
Til gavn for alle.
Fremtidens arbejdsliv er hos os
Vi arbejder målrettet med at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Vores arbejdskultur er digitalt og fleksibel når det passer med opgaver og kollegaer.
Velkommen til din nye hybride arbejdsplads.
Udvikling gennem udfordringer - med ansvar fra første dag
Få hurtigt ansvar og vær med i den største transformation i vores branche nogensinde.
Bliv udfordret hos os.
Bliv en del af et stærkt netværk
Vær med til at forbinde Danmark sammen med både nye og erfarne kollegaer og mange forskellige dygtige, faglige kompetencer.
I TDC NET er vi både drevet af og samlet om et stærkt netværk.
Vores værdier
#LI-POST #TDCNET
Placering:
Sletvej 30
8310 Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: