Københavns Center for Artritforskning, COPECARE, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Glostrup søger en ny dygtig medar
Region Hovedstaden
Vores dygtige akademiske administrative medarbejder gennem mange år har valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger vi en ny kollega – cirka på fuld tid med start d. 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Hvem er vi?
Københavns Center for Artritforskning, COPECARE, er Danmarks største forskningsenhed inden for inflammatoriske gigtsygdomme, herunder leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt. Vores forskning omfatter både diagnostik, monitorering, behandling, udarbejdelse af rekommandationer og patientnære aspekter, og vi udgiver årligt omkring 70 peer reviewed publikationer.
Vi er et godt tværfagligt team på cirka 40 medarbejdere fordelt på bl.a. 4 professorer, ph.d.-studerende, postdocs, dataeksperter, læger, statistiker sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og en håndfuld forskningsunderstøttende administrative personer.
Om stillingen
Vi søger en akademisk administrativ medarbejder, som kan indgå i et travlt forskningsmiljø med mange forskelligartede opgaver, herunder formidling, administration af fondsmidler og koordinering/rettidig indhentelse, registrering og dokumentation af myndighedsgodkendelser. Vi gennemfører flere forskellige typer projekter (investigator-initierede kliniske forsøg, lægemiddelforsøg, registerforskning, biobanksforskning etc.), og kendskab til procedurer for godkendelse af sådanne projekter er derfor en fordel. Ud over samarbejdet med forskere, så vil du jævnligt skulle samarbejde med centerøkonomer, regionens forskningsstøtteenheder (Forskningsjura og Forskningsadministrationen) og nationale og internationale samarbejdspartnere.
Som vores nye akademiske administrative medarbejder kommer du til at referere til professor Mikkel Østergaard, leder af COPECARE, og professor Bente Appel Esbensen. Dine opgaver vil relatere sig til deres projekter og aktiviteter.
Du er måske den rette person for os, hvis du trives med at være opsøgende, arbejder systematisk, er god til at holde overblik og formår at sætte dig ind i flere projekter, systemer, lovkrav og retningslinjer.
Dine arbejdsopgaver:
- Administrativ tovholder for forskningsprojekter fra idéfase til afslutning, herunder bl.a. ansøgning, myndighedsgodkendelser, budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse og afrapportering (detaljer nedenfor).
- Håndtering af forskningskonti i SAP, herunder kontooprettelse, budgetopfølgning, rapporteringer, omposteringer og månedlig udarbejdelse af COPECARE kontooversigt.
- Oprettelse af faktura og attestering af indgående regninger.
- Vedligeholdelse af lønplan (Excel) og effektuering af rettelser til lønplan (SD-HR)
- Input til fondsansøgninger, fx i form af lønsimuleringer og kontrol af faktiske lønudgifter
- Vedligeholdelse af hjemmesider (www.copecare.dk samt tasema.dk).
- Assistance med forskningsanmeldelser, f.eks. dataregistreringer i Privacy, ansøgninger til Videnskabsetisk Komité, CTIS, Team for Journaldata, RKKP, GCP-enhederne m.v.
- Vedligeholdelse af oversigt over myndighedsgodkendelser samt arkivering af dokumentation og essentielle dokumenter
- Møde- og kursusaktiviteter (planlægning, deltagelse og referatskrivning).
Dine kvalifikationer:
- Relevant uddannelse på kandidatniveau; gerne med en vinkel til sundhedsområdet.
- Kendskab til og interesse for regnskab og regnskabsprogrammer, gerne SAP.
- Kendskab til projektanmeldelser, forskningsregistrering og administration af fondsmidler.
- Gode engelskkundskaber.
Vi tilbyder:
· Tværfagligt udviklende miljø.
· Stor selvstændighed i arbejdet.
· Flexible arbejdstider (30-37 timer).
· Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist til ovenstående stilling er d. 21. april 2025 kl. 23.55. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 25. april 2025 om formiddagen.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Professor Mikkel Østergaard (mo@dadlnet.dk) eller Professor Bente Appel Esbensen (bente.appel.esbensen@regionh.dk).
Afdeling:
Lokation: Rigshospitalet - Glostrup
Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: