Administrativ medarbejder til opgaver i pladsanvisningen på dagtilbudsområdet i Center for Uddannelse og Pædagogik
Lyngby-Taarbæk Kommune
Vi søger en struktureret, engageret og faglig dygtig medarbejder, der snarest muligt kan indgå i vores velfungerende pladsanvisning og administrative sekretariat.
Center for Uddannelse og Pædagogik har ansvar for kommunens dagtilbud, skoler, SFO’er, klubber og specialtilbud. Du vil blive forankret i pladsanvisningen i centerets sekretariat sammen med en række dygtige og engagerede kollegaer.
Pladsanvisningen er team på pt. tre medarbejdere, som har ansvaret for opskrivning og anvisning af pladser i vores dagtilbud, vejledning af borgere, kontakt med dagtilbuddene mv. Det er et team, der sætter faglighed og den gode kontakt med borgere og dagtilbud meget højt.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Opskrivning og anvisning af pladser i kommunens dagtilbud
- Opkrævning og betaling for mellemkommunale pladser
- Opgaver ifm. økonomiske fripladser
- Opgaver i relation til private pasningsordninger og private dagtilbud
- Telefonisk borgerbetjening
- Behandling af forældrehenvendelser og klagesager
- Koordinering med dagtilbuddene
- Udarbejdelse af statistikker for belægning
- Øvrige administrative opgaver.
Din baggrund
Du må meget gerne have erfaring fra en lignende stilling eller via din uddannelse have opnået de kompetencer, vi efterspørger.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring inden for administration – gerne i kommunalt regi
- Har en relevant uddannelse, fx kontoruddannelse og evt. kommunomuddannelse eller professionsbachelor i offentlig administration
- Kan indgå i en positiv og professionel dialog med borgerne – på både dansk og engelsk
- Kan indgå i et konstruktivt samarbejde med de decentrale ledere og andre faggrupper
- Er systematisk, struktureret og har overblik
- Er analytisk og god til at arbejde med tal
- Kan formidle skriftligt, så det bliver let forståeligt for modtagerne
- Har forståelse for, at du er del af et hold og bidrager til helheden
- Kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst.
Det er desuden en fordel (men ikke et krav) hvis du har kendskab til Dagtilbudslovens regler ift. anvisning af pladser, pladstyper mv.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er på 30-32 timer om ugen. Løn i henhold til gældende overenskomst.
Derudover tilbyder vi:
- Dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer, som vægter gensidig faglig sparring
- En fagligt mangfoldig arbejdsplads
- Flextid, mulighed for hjemmearbejde, offentlig transport lige ved døren og en god kantine.
Vi sidder sammen i storrumskontor på vores nyrenoverede rådhus i centrum af Lyngby. Vores arbejdsplads er præget af høj faglighed, et stærkt kollegaskab, en god omgangstone, humor – og jævnlige sociale arrangementer uden for arbejdstid.
Center for Uddannelse og Pædagogik har røgfri arbejdsdag.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning og CV via linket senest 22. april 2025, kl. 10. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler sidst i uge 17 eller først i uge 18.
Vil du vide mere
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, kan du kontakte koordinator for Pladsanvisningen Trine Bendixen på 4597 3099 eller e-mail tbe@ltk.dk eller sekretariatschef Nanna Louise Pagaard på 4597 3145 eller e-mail nalpa@ltk.dk.
Ansættelsesforhold
30-32 timer ugentligt
Tiltrædelse:
1. juni 2025 eller snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: