Få opslag som dette inden alle andre

HR-partner i Banedanmark

Banedanmark



Motiveres du af at opbygge gode relationer, og er du i stand til at imødekomme forretningens behov, mens du udfører proces- og udviklingsopgaver? Så er det dig, vi har brug for!

Banedanmark er en statslig styrelse i rivende udvikling, som skaber forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne og klimavenlige eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende.

I HR understøtter vi denne udvikling og har et engageret og stærkt fagligt fællesskab. I funktionen som HR-partner kommer du helt tæt på forretningen gennem daglig sparring med lederne ude i forretningen - hvad enten det er i sporet, i trafikstyringen, i vores mange jernbaneprojekter eller i vores forretningsunderstøttende funktioner.

Banedanmark har ca. 3000 medarbejdere, som er organiseret i fem divisioner. Som HR-partner indgår du i sektionen Forhandling & Jura, der består af en sektionschef og to teams; et HR-jurateam med seks jurister og et HR-partnerteam, hvor vi er fem HR-partnere.

En bred og dialogorienteret HR-rolle

Vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi går op i at finde de bedste løsninger i en bred pallette af HR-opgaver. I HR-partnerteamet fokuserer vi på at levere værdifuld støtte til lederne, støtte HR-processer og fremme samarbejdet på tværs af organisationen samt bidrage til HR-strategiske indsatser.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Tæt samarbejde og sparring med ledere om den daglige drift og ledelse, fx opfølgning på medarbejdernes trivsel, sygdom, ferie mv.
  • Koordinering af organisationsændringer.
  • Rådgivning om personalejuridiske forhold.
  • Udvikling og implementering af personalepolitikker.
  • Deltagelse i og sparring om lederrekrutteringer.
  • Deltagelse i og drift af HR-årshjulsopgaver, herunder udformning af ledelsesinformation, de årlige lønforhandlinger, opfølgning på APV og trivselsmålinger.

En HR-profil som skaber resultater

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Som person er du nysgerrig, opsøgende og handlingsorienteret overfor de udfordringer, som rører sig i forretningen, og du kan med din erfaring omsætte forretningens behov til konkrete HR-indsatser.

Du motiveres af at bidrage til det tværgående samarbejde. Med din professionelle tilgang til opgaveløsningen, evner du at finde balance i en travl hverdag og skaber hurtig forbindelse til både ledere og samarbejdspartnere, uanset om de er inden- eller uden for organisationen.

Banedanmark er en kompleks organisation med stor spændvidde og mange forskellige typer ansatte. Som HR-partner har du en nøglerolle i at rådgive de forskellige ledelseslag, når du bruger din HR-faglighed.

Du kommunikerer godt både skriftligt og mundtligt, og du kan begå dig på engelsk, da vi har enheder, som primært har engelsktalende medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Dit arbejdssted er i København i Banedanmarks nye moderne hovedkontor på Kalvebod Brygge, dog må du forvente mindre rejseaktivitet inden for landets grænser, da vi ønsker at være synlige for forretningen.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at sende en sms til HR Personalechef Christina Lundgren 21842565.

Send os din ansøgning vedhæftet dit CV og eksamensbevis snarest muligt. Ansøgningsfristen er den 21. april 2025. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V

Lokation: København V

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Hovedkontor: Amerika Plads 15, 2100 København Ø

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2787787//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.