Specialist i Signalsystemer – ERTMS hos Banedanmark
Banedanmark
Ønsker du at bidrage til Banedanmarks innovative digitale systemer? Banedanmark er lige nu midt i en digital transformation, hvor vi indfører ny avanceret teknologi, der forbedrer styringen af togtrafikken – vil du være med til at realisere omstillingen?
Er du klar til at tage del i udviklingen af fremtidens signalsystemer og bidrage til en mere effektiv og bæredygtig kollektiv trafik? Hos Banedanmark søger vi specialister i signalsystemer, der vil arbejde med ERTMS (European Rail Traffic Management System) og få mulighed for at specialisere sig inden for området. Du vil spille en central rolle i at sikre, at vores jernbanenet fungerer optimalt, og at den kollektive trafik fortsat udvikles til gavn for samfundet.
Som specialist i signalsystemer hos Banedanmark vil du være med til at udvikle, implementere og vedligeholde ERTMS i vores signalsystemer. Du vil arbejde med avanceret teknologi og samarbejde med dygtige kollegaer for at sikre, at vi lever op til de nyeste standarder og krav. Dette er en spændende mulighed for at arbejde med innovative løsninger, som har stor betydning for den fremtidige udvikling af den kollektive trafik i Danmark.
Du sikrer kvalitet gennem godt samarbejde med systemleverandører
Som specialist i Signaler bliver du en central teknisk ressource i et team, der professionelt varetager jernbanens nye signalsystemer. Du vil komme til at arbejde indenfor et spændende fagområde der er under udvikling og være med til at forbedre i samarbejde med Banedanmarks kunder og leverandører.
Du vil have indflydelse på dine ansvarsområder og specialisering, men de vil blandt andet være omfattet af:
- Samarbejde med systemernes brugere omkring forbedringer til gavn for kunderne
- Samarbejde med systemets brugere omkring forbedringer i OT-miljøet
- Prioritering af løsninger og samarbejde med leverandører
- Test og verifikation af ERTMS-komponenter og systemer
- Bidrage til udvikling og forbedring af signalsystemer og -infrastruktur
- Mulighed for specialisering og kompetenceudvikling i ERTMS-området
Vi forestiller os, at du har en ingeniørmæssig baggrund eller lignede og, at du synes, det er spændende at være del af en udvikling. Du er en engageret og teknisk dygtig person, som ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af den kollektive trafik i Danmark. Du har en solid baggrund inden for mekanik, elektroteknik, automation eller lignende. Du arbejder struktureret og professionelt og er i stand til at samarbejde på tværs af teams og med både interne og eksterne interessenter.
Det er vigtigt at have gode engelskkundskaber, da vores samarbejdspartnere kommer fra hele verden.
Hvorfor vælge Banedanmark?
Hos os er der muligheder for specialisering. Vi tilbyder dig mulighed for at opbygge dybdegående viden og erfaring inden for ERTMS og signalsystemer. Der er mulighed for udvikling og videreuddannelse hvor vi investerer i din personlige og faglige udvikling, så du kan opnå dine karrieremål. Vi tilbyder en arbejdsplads med mening hvor du bliver en del af et hold, der arbejder på at gøre den kollektive trafik mere effektiv og bæredygtig samtidigt med, at vi som arbejdsplads har fokus på fleksibilitet og work-life balance med mulighed for hjemmearbejde.
Din nye arbejdsplads
Banedanmark er en innovativ og fremadskuende arbejdsplads, der er ansvarlig for at sikre et effektivt og stabilt jernbanenet i Danmark. Vi er en del af den grønne omstilling og arbejder hver dag for at fremme den kollektive trafik, der er et vigtigt element i samfundets bæredygtige transportløsninger. Hos os får du ikke bare et job, men en karriere, hvor du har mulighed for at vokse, udvikle dig og være med til at skabe løsninger, der løser problemer.
Du vil blive en del en arbejdsplads der værdsætter gode relationer, ambition og som tager ansvar for driften af de nye signalsystemer alvorligt. Der er også fokus på det tværfaglige samarbejde – både inden og udenfor sektion – hvor du vil møde specialister, jurister, analytikere, trafikafviklingspersonale og kollegaer med indgående kendskab til forretningen i Banedanmark.
Du får arbejdssted i Trafiktårn Øst (Carsten Niebuhrs gade 49) i København sammen med resten af dit team.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt Teamleder Christian Walsted Sweeney på mobil 5179 1109. Vi kalder løbende til samtaler.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du bliver informeret inden vi indhenter referencer.
Afdeling:
Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 49, København V, Region København, Danmark
Ansøgningsfrist: 22 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: