OMRÅDEPÆDAGOG søges 37 timer til dagtilbud Område NORD
Næstved Kommune
Hvis du brænder for arbejdet med børn med særlige behov – så skal du læse videre.
Den nye dagtilbudslov på 0-18 års området i Næstved kommune og den nye børne og ungepolitik har samlet gjort, at der tænkes nyt omkring vores arbejde med børn med særlige behov. Vores fokus er at sætte tidligt ind overfor bekymringer, at beholde børnene i deres oprindelige læringsmiljø og at flere fagligheder arbejder sammen om opgaven. Udgangspunktet er, at vi vil støtte og udvikle alle børn i læringsmiljøet og børnefællesskabet. Og understøtte, at alle børn oplever sig accepteret i fællesskabet, som den man er, og oplever at kunne bidrage til fællesskabet som de andre børn.
Endelig ønsker vi ikke at samle børn med særlige behov på få matrikler og målet skal hele tiden være, at barnet skal opleve sig som værdifuld i fællesskabet, som det er.
Organisering:
Stillingerne er organiseret i dagtilbudsområderne og områdelederen er nærmeste leder. Som områdepædagog bliver du en del af et fagligt team. Den faglige udvikling vil være i et tæt samarbejde med de specialpædagogiske vejledere, så der bliver en rød tråd i vores tilgang til børn og familier.
Som områdepædagog skal du arbejde sammen med de faste pædagoger i institutionen. Tilgangen vil være, at I sammen vil se på læringsmiljøet så barnet eller børnegruppen møder en dagligdag, som de magter. Arbejdet styres og dokumenteres via handleplaner. Opgaven vil være at tænke kreativt og eksperimenterende for at finde de gode løsninger i et tæt samarbejde med det faste pædagogiske personale ud fra kendskabet til barnet eller børnegruppen - viden og erfaringer.
Du skal ikke være vejleder – men en pædagog på en særlig opgave. En pædagogisk sparringspartner der kommer udefra og som kommer med nye perspektiver, handlemuligheder og som kan gå foran.
Børnene er visiteret i en periode på 4. mdr. .
Der vil løbende være fælles kompetenceudvikling af opgaverne.
Jobprofil:
- du har en pædagogisk uddannelse
- du har praktisk erfaring. Gerne i arbejdet med børn med særlige behov
- du er systemisk tænkende i forhold til inklusionsarbejdet – kulturændrer
- du er faglig velfunderet teoretisk/praktisk
- du kan arbejde med processtyring /coaching
- du har gode kommunikation og samarbejdsevner
- du har stor faglig ansvarsfølelse og et mindset på børnegruppen
- du kan agere og trives i flere samarbejdsrelationer
- du kan arbejde med handleplaner
- du har egen bil, du kan transportere dig rundt i
Stillingen som områdepædagog er et spændende job, hvor du kan være med til, at udvikle på den pædagogiske praksis og skabe læringsmiljøer, hvor børnene kan udvikle sig yderlig.
Personprofil:
- du skal kunne arbejde selvstændigt
- du tør eksperimentere og slippe kontrol
- du arbejder anerkendende og er tillidsvækkende
- du er nærværende, samtidig med, at du har et godt overblik
- du udviser glæde i dit arbejde
- du er omstillingsparat og kan arbejde med mange forskellige samarbejdspartnere
- du har en positiv tilgang og mindset
Du får mulighed for at have mange forskellige samarbejdsrelationer, hvor du kan bidrage med dine faglige overvejelser.
Vi tilbyder:
- faglig sparring og udvikling
- netværksmøder
- tværfagligt samarbejde
- En meget kompetent områdepædagog kollega som nærmeste kollega.
- Supervision
Job- og personprofil er beskrevet her.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation.
Tiltrædelse den 1. juni 2025.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Ansøgningsfrist den 21. april 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 25. april.2025.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakt områdeleder Bettina Stigler Dyrvig tlf. 2041 7866.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice timer samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Afdeling: Område Nord
Ansøgningsfrist: 21 April 2025
Placering: Hasselvej 14, Fensmark, 4684, Holmegaard
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: