Få opslag som dette inden alle andre

Projektledere til EU Joint Action-projekter

Region Syddanmark


Onkologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, søger to projektledere til EU Joint Action projekter.

Brænder du for projektledelse, internationalt samarbejde og sundhedsvidenskabelige projekter? Og har du erfaring med at lede komplekse projekter på tværs af organisationer og landegrænser? Så er én af disse to stillinger måske noget for dig.

Om stillingerne
Onkologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt arbejder kontinuerligt med både nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter inden for kræftbehandling. Vi søger derfor to nye projektledere, der kan lede og indgå i vores allerede eksisterende projekter og sikre, at projekterne forløber planmæssigt og opnår de ønskede resultater. Samtidig skal du være med til at opstarte og udvikle nye initiativer i samarbejde med interne og eksterne partnere. Stillingerne er placeret på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, og løber frem til ultimo 2029.

Som projektleder vil du arbejde tæt sammen med forskere, klinikere og samarbejdspartnere både nationalt og internationalt. Du vil få ansvar for at sikre projektkoordinering, fremdrift, koordinering og rapportering på tværs af initiativerne samt bidrage til afdelingens strategiske udvikling.

Som projektleder bliver dine primære opgaver:

  • Overordnet projektledelse og koordinering af Joint Action-projektet
  • Sikre fremdrift og kvalitet i projektet i samarbejde med nationale og internationale partnere
  • Deltage i og understøtte eksisterende projekter på Onkologisk Afdeling
  • Udarbejde statusrapporter, dokumentation og budgetopfølgning
  • Repræsentere Sygehus Lillebælt i internationale fora og projektmøder
  • Sikre overholdelse af EU’s retningslinjer og rapporteringskrav
  • Indhente nødvendige danske tilladelser til gennemførsel af projektet
  • Formidling af projektets resultater både internt og eksternt
  • Deltage i publicering og formidling af resultater

Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse fx inden for statskundskab, folkesundhedsvidenskab eller lignende. Du kan arbejde både strategisk og tekstnært med kommunikation og sprog, og du behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale.

Du besidder et solidt projektledergen, evner at se helheden i et projekt og arbejder proaktivt med at drive projekter fremad. Derudover besidder du stærke interpersonelle og interkulturelle kompetencer og kan lede og motivere dig selv.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med forsknings- og/eller udviklingsprojekter, evaluering og implementering
  • Har kendskab til sundhedsvæsenet – og gerne kendskab til at drive kliniske projekter
  • Har erfaring med afrapportering og regnskabsaflæggelse til EU-projekter
  • Har erfaring med budgethåndtering og rapportering til eksterne finansieringskilder
  • Er en god kollega og bidrager positivt til din arbejdsplads

Du kan selvfølgelig dokumentere relevant erfaring inden for de beskrevne felter.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i et internationalt miljø
  • Mulighed for at præge udviklingen inden for onkologi i Danmark og Europa
  • Et dynamisk og fagligt stærkt team med dedikerede kolleger
  • Fleksible arbejdsforhold

Om afdelingen
Sygehus Lillebælt i Vejle er patienternes kræftsygehus, og på Onkologisk Afdeling har vi et særligt fokus på hele patientens forløb fra mistanke om sygdom, udredning og behandling til perioden efter endt behandling. Vi arbejder multidisciplinært, og det er den samlede koordinerede indsats, som i sidste ende definerer kvaliteten af vores arbejde. Ansættelse i nærværende stilling vil være i relation til Klinisk Forskningsenhed under Onkologisk Afdeling. Professor og forskningsleder Torben Frøstrup Hansen bliver den gennemgående faglige sparringspartner i projektperioden.

I Klinisk Forskningsenhed har vi et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor vi lægger vægt på en god omgangstone, faglig sparring og høj kvalitet i opgavevaretagelsen.

Ansøgningsfrist, tiltrædelse og samtaler
Ansøgningsfrist den 25. april med tiltrædelse per 1. august 2025, eller efter aftale. Vi afholder ansættelsessamtaler den 5. og 7. maj 2025.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på fuld tid og tidsbegrænset til ultimo 2029, inklusive projektforberedende og afsluttende arbejde. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte professor og forskningsleder Torben Frøstrup Hansen på telefon 7940 6704 eller mail Torben.Hansen@rsyd.dk.

Afdeling: Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Projektleder, Akademiker, Konsulent, Projekt medarbejder

Arbejdstid: Fuld tid

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 25 Apr 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2788593//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.