Er du vores nye entrepriseleder til udførelse af marine anlægsopgaver?
Per Aarsleff A/S
Kan du se dig selv arbejde langs de danske havne og kyster? Synes du, marine anlægsopgaver – der bringer flere fagligheder i spil – lyder spændende? Så læs mere nedenfor om du er den entrepriseleder, vi søger til den historiske udvikling af København – Lynetteholmen og til renovering af havnekajen i Hundested Havn.
Vi er førende i Danmark inden for vandbygningsprojekter og udfører alle typer marine arbejder, herunder havnekonstruktioner, havnebade, træbroer, kajer, moler, lystbådehavne og kystsikring. Vores opgaver strækker sig derfor over spuns, stål, sten, beton, træ, afløb og belægning. Vi har travlt, og derfor leder vi efter nye kolleger til vores team. Er det dig?
Projektledelse i små og store teams
I rollen som entrepriseleder skal du være med til at sikre, at gennemførelsen af projekterne sker så optimalt som muligt i forhold til kundernes forventninger, anvendelsen af ressourcer og den samlede økonomi. Vi håber på en engageret kollega, der har interesse i at være med til at finde løsningerne, og hvor det at få tingene til at lykkes driver dig i opgaveløsningen.
Din hverdag vil spænde bredt og bl.a. indebære at:
- lede arbejdet på byggepladsen sammen med pladsens formænd, herunder varetagelse af den daglige planlægning samt styring af mandskab, maskiner, materialer og eventuelle underentreprenører
- foretage produktionsopfølgning og sikre kvaliteten i arbejdet
- bidrage til økonomien på stadet i samarbejde med projektlederen
- være med til at sikre, at tidsplaner opdateres og overholdes
- understøtte arbejdet med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
Det er en stilling, du kan udvikle dig i. Vi vil bidrage med værktøjer, sparring og nødvendig uddannelse fra Aarsleff Academy undervejs.
Hvordan er vi som afdeling?
Vi er en sammentømret afdeling, der har gode relationer på tværs. Derfor bliver du en del af et team, der støtter og hjælper hinanden. Samtidig prøver vi gerne nye ting af, hvorfor vi bruger tid på at dele viden og ideer til at udføre projekterne. Det udvikler os og sammen bliver vi dygtigere.
Vi er erfarne i at planlægge gode introduktionsforløb. Vi betragter os selv som generalister inden for anlægsopgaver, men specialister når det gælder at arbejde nær og på vandet, og det vil vi gerne lære fra os.
Bliv en del af et historisk projekt
Lynetteholmen er et flerårigt projekt, hvor vi bygger en ny halvø i forlængelse af Refshaleøen. Vi kommer til at indbygge 3.153.000 ton sprængsten i de 7 kilometer lange moler. Molekonstruktionen er op til 60 meter bred i bunden og op til 16 meter høj, hvoraf de øverste 3 meter er synlig ved normalvande. Det er en historisk stor udvidelse af København svarende til arealet i den indre by. Samtidig er Lynetteholm en del af stormflodssikringen af byen.
Hundested Havn
Udover Lynetteholmen skal vi i gang med at renovere havnekajen i Hundested Havn. Det er en renovering af cirka 200 meter havnekaj i Hundested havn.
Arbejderne indeholder discipliner som spuns, beton, jord og belægninger og du vil i rollen som entrepriseleder være en tæt kontakt med vores egenproduktion, bygherre og rådgiver.
Arbejdet starter primo sommeren 2025.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte projektdirektør Ulrik Andreasen på tlf. 2026 3349 for at få yderligere oplysninger.
Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning.
Vi behandler ansøgningerne løbende, men skal have din ansøgning senest den 5. maj 2025.
Afdeling:
Lokation: Øst Danmark
Ansøgningsfrist: 05 May 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: