Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til monitering, datahåndtering og analyse - DTU Aqua

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



DTU Aqua afdeling i Nykøbing Mors søger en nøglemedarbejder med kvalifikationer indenfor datahåndtering og analyse af store mængde marine data.
Er du interesseret i det kystnære havmiljø og har flair for datahåndtering og dataanalyse med en vision for fremtidens monitering er stillingen som konsulent i dataanalyse og monitering måske noget for dig. Du vil indgå i vores team af biologer og forskere, der arbejder med marin naturgenopretning, opdræt af lavtrofiske arter muslinger og tang samt fiskeri.

Du vil blive en del af flere spændende forskningsprojekter med udgangspunkt i kystzonen, som udføres i et tæt samarbejde med forskellige interessenter, heriblandt Limfjordsrådet, Center for Marin Naturgenopretning, andre universiteter og private virksomheder.

Jobbet
Vi søger en person med en ph.d.-grad i biologi specialiseret indenfor havbiologi, marinøkologi eller et beslægtet felt med fokus på havmiljøet. De primære arbejdsområder vil være: a) håndtering og analyse af store mængder data indsamlet i forskellige projekter, b) udvikling af nye metoder til indsamling og håndtering af store datasæt fra marine sensorer, c) implementering af nye teknologiske metoder til dataanalyse, d) samarbejde og formidling af resultater til forskellige faggrupper, inkl. nationale beslutningstagere og internationale forskningsmiljøer, herunder deltagelse i publicering i både rapporter og internationale tidsskrifter.

Vores forventninger til dig
Overordnet set kræver jobbet en person med indgående erfaring indenfor marin dataindsamling fra forskellige typer af instrumenter og behandling af data med software som MATLAB, R, Python eller lignende. Specifikt kræver jobbet en person med flere kompetencer:

  • Du har erfaring med online databaser (f.eks. Copernicus, EMODnet).
  • Du har erfaring med kunstig intelligens, maskinlæring og statistiske metoder og modellering.
  • Du har præcision, målrettethed og effektivitet i din opgavevaretagelse og en god forståelse for hvilke data, der er nødvendige for at undersøge en marinbiologisk problemstilling.
  • Du arbejder struktureret og effektivt med stort overblik, og kan håndtere komplekse opgaver.
  • Du er nytænkende og åben overfor ny viden og udvikling af nye teknologiske metoder med fokus på den digitale udvikling.
  • Du er selvstændig og løsningsorienteret, og kan identificere nye muligheder for at optimere og automatisere arbejdsprocesser.
  • Du er en teamplayer, der kan samarbejde effektivt og bidrage til at finde de bedste løsninger for dig og dine kollegaer på DTU Aqua.
  • Du kan samarbejde på tværs af faggrupper, og kan hjælpe til at skabe en fælles database for marine projekter.
  • Du kan videreformidle svært fagligt stof til forskellige faggrupper, deriblandt andre videns institutioner, private virksomheder og marine beslutningstagere.
  • Du har gode skriftlige evner og kan bidrage til myndighedsbetjening og hjemtagning af projekter.
  • Det er et krav, at du kan tale flydende dansk og engelsk.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sektionens arbejdsområder. Det er ligeledes en fordel, at du har erfaring med indsamling og analyse af kamera- og akustiske data.

Hvad tilbyder vi dig
I sektion for Kystøkologi bliver du en del af et hold af dedikerede medarbejdere, der i meget høj grad vægter samarbejdet i grupper tilpasset de konkrete opgaver og projekter højt. Sektionen favner bredt emnemæssigt indenfor kystzonen og arbejder ihærdigt på automatisering af dataindsamling i både myndighedsopgaver og projekter. Som et hold tilbyder vi dig et miljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig, men også har forventninger om, at du deltager på lige fod med at skaffe og løse opgaver. Stillingen er normeret til fuld tid for en afgrænset periode på 2,5 år med tjenestested hos DTU Aqua i Nykøbing Mors.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes i lønstrukturen for AC/TAP-ansatte i afhængighed af kvalifikationer med forventet

Startdato 1. august 2025.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 5. maj 2025. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jens Kjerulf Petersen på jekjp@aqua.dtu.dk eller 61222429

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Sektion for Kystøkologi forsker i kystzonens økologi fra næringsstofdynamik til fisk samt kystzonen som fiskeplads og produktionsområde for lavtrofisk akvakultur. Vores kerneforskningsområder er akvakultur af lavtrofiske arter, dvs. muslingearter og tang, fiskeri og effekter af fiskeri og indsamling af tang i kystzonen, marine habitater og deres betydning i kystzonen for biodiversitet og fisk. Forskningens resultater omsættes i høj grad til praksis gennem rådgivning til offentlig ledelse og industrien. Vi har et stærkt nationalt og internationalt samarbejdsnetværk af universiteter, forskningsinstitutioner og industri.

DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har 360 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive ca. 50 ph.d.-studerende. Mere end 35 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Hovedkontor: Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2789893//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.