Få opslag som dette inden alle andre

Instruktorer søges til cand.it. ITKO-uddannelsen 2025

Aarhus Universitet (AU)



Ser du en udfordring i at arbejde inden for din egen studieretning og undervise andre studerende i fag, du selv tidligere har været igennem? Og befinder du dig godt i et arbejdsmiljø, der er professionelt, men uhøjtideligt? Så har du mulighed for at blive vores nye kollega som instruktor på Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Som instruktor tilbyder vi dig:

  • Et studierelevant job
  • Slagkraftigt stof til dit CV
  • Skarpe faglige og pædagogiske kompetencer
  • Erfaring med undervisning, formidling og planlægning
  • Et stort netværk
  • Menneskelige og kreative udfordringer

Vi søger instruktorer til følgende fag i efteråret 2025:

  • Projektledelse v. fagansvarlig Søren Erik Nielsen (sen@mgmt.au.dk)
  • Softwareudvikling v. fagansvarlig Keld Pedersen (keldp@mgmt.au.dk)

Stillingen som instruktor kræver at:

  • Du skal have et godt indblik i faget
  • Du skal klart og tydeligt kunne formidle problemstillinger og løsningsideer til de studerende
  • Du skal kunne planlægge og strukturere forløbet af instruktortimerne
  • Du skal kunne engagere og motivere de studerende, så de selv tager ansvar for egen læring
  • Du skal brænde for at hjælpe og vejlede de studerende

Yderligere, fagspecifikke kvalifikationskrav vedr. Projektledelse:

  • Ideelt vil ansøgerne være kommende 3. semesters studerende på ITKO-studiet, men andre ansøgere kan også komme i betragtning.

Yderligere, fagspecifikke kvalifikationskrav vedr. Softwareudvikling:

  • Ansøgeren har basalt kendskab til programmering samt
  • Understøttelse af studerende uden programmeringserfaring
  • Programmeringssproget er ikke længere C# men javascript, som minder meget om C#.

Hvem er vi?
MGMT er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

Instituttet har et internationalt forsknings- og undervisningsmiljø, som består af 160 danske og internationale forskere, akademiske medarbejdere og ph.d.-studerende. Vi er førende inden for virksomhedsledelse, herunder strategy, innovation, marketing, organisation, digitalisation og accounting. Vi ønsker at levere forskning af høj kvalitet og lægger vægt på at publicere vores forskning i førende akademiske tidsskrifter og at præsentere den ved anerkendte konferencer.

Du kan læse mere om Institut for Virksomhedsledelse på: http://mgmt.au.dk/.

Praktisk info
Instruktortimerne bliver planlagt således, at der ikke er sammenfald med eget skema. Som ansøger skal du være indforstået med, at instruktortimerne vil ligge på faste tidspunkter hver uge og således ikke kan flyttes fra uge til uge.

Yderligere information om instruktortimernes placering og omfang:

  • Projektledelse: Instruktorerne skal varetage 2 øvelsestimer i 5 uger, som fordeles over kursets i alt 10 undervisningsuger.
  • Softwareudvikling: 32 øvelsestimer er fordelt ud over semesteret med 2 timers øvelser i 12 uger og 4 timers øvelser i 2 uger. Øvelserne foregår umiddelbart efter forelæsningerne, og varetages som en holdindsats, hvor underviser også er til stede. Instruktorerne får derfor ikke ansvaret for en bestemt gruppe studerende, og kan få hjælp fra de andre instruktorer samt underviser.

Arbejdsstedet vil være Aarhus BSS, Institut for Virksomhedsledelse, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V.

Kontaktinfo
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Tina Engelst Mølbæk, e-mail: tinaengelst@au.dk.

Kvalifikationskrav
Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved Center for Undervisning og Læring.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
  • Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Virksomhedsledelse, Inst. f/Department of Management

Ansøgningsfrist: 15 May 2025

Placering: Aarhus V Fuglesangs Allé 4

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2790223//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.