Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger intensivsygeplejersker

Region Hovedstaden



Vi søger intensivsygeplejersker eller sygeplejersker, der drømmer om at blive det.
På Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, 6021 på Rigshospitalet søger vi lige nu både intensivsygeplejersker, men tilbyder også uddannelsesstillinger til specialuddannelsen i intensivsygepleje.
Hvilken faglig ballast har intensivuddannelsen givet dig?
”Jeg synes, man får en langt bedre forståelse af det intensive speciale og den intensive patient. Man får en viden, der langt hen ad vejen giver en bedre forståelse for det, vi egentlig går og gør i vores daglige sygepleje. Det er en faglighed, der gør det sjovere og mere trygt at arbejde på intensiv.” (Citat; intensiv kursist i sin afsluttende del af uddannelsen)

Intensivafsnit 6021 er en del af Neurocentret. Afdelingen er beliggende i den nye Nordfløj på Rigshospitalet. Vi har plads til i alt 16 intensive patienter og 9 opvågningspatienter. Vi er en tværfaglig personalegruppe på 135 medarbejdere. Fysisk er afdelingen opdelt i 4 teams. Patienttilgangen til afsnittet er overvejende akut, hvilket medfører et stort patient-flow. I gennemsnit modtager afsnittet 3 akutte intensive patienter pr. døgn. Afsnittet modtager primært patienter både fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, samt patienter fra Bornholm, Grønland og Færøerne.

De primære indlæggelsesdiagnoser er: Subarachnoidalblødninger, intracerebrale blødninger, hovedtraumer, intracranielle tumorer, hydrocephalus, høje rygmarvsskader samt neurologiske lidelser, som Myastenia Gravis og Guillian Barré, der kræver akut respiratorbehandling. Derudover varetager afsnittet plejen til potentielle organdonorer, både DBD- og DCD forløb.

Udover akutte patienter modtager afdelingen postoperative intensive patienter, som har gennemgået større elektiv hjernekirurgi, og som har behov for intensiv monitorering op til et døgn efter operationen.

Vi kan tilbyde:

  • Et tilrettelagt kompetenceforløb med blandt andet 12 ugers introduktionsforløb.
  • Mere end 60% af vores sygeplejersker er specialuddannede, hvilket i hverdagen giver overskud til kollegial læring og sparring.
  • Indflydelse på egen vagtplan, vi arbejder med ønskevagtplan.

Du skal forvente at have 8-10 vagter på en 4 ugers vagtplan. Vi arbejder hver 3. weekend i 12 timeres vagter eller hver 2. weekend i 8 timers vagter.

Om dig:
Du er uddannet intensivsygeplejerske og har lyst til at tilegne dig kompetencer indenfor neurointensiv området.

  • Du trives med en uforudsigelig arbejdsdag
  • Du trives i det akutte sygeplejefelt med et stort patient-flow.
  • Du trives i blandede vagter
  • Du har lyst til at indgå i en personalegruppe med tværfagligt samarbejde

Eller:
Om dig
Du har en professionsbachelor i sygepleje og har gerne to års erraring som sygepljerske, det er dog ikke et krav for ansættelse i uddannelsesstilling.

  • Du er motiveret for at indgå i et uddannelsesforløb
  • Du trives med en uforudsigelig arbejdsdag
  • Du trives i blandede vagter
  • Du har lyst til at indgå i en personalegruppe med tværfagligt samarbejde

En uddannelsesstilling hos os indebærer:
Et velstruktureret uddannelsesforløb med både teoretisk og kliniks udvikling over to år, med fast tilknytning til afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske, samt mentorteamet, bestående af 5 kliniske vejledere. Din 2-årige uddannelse består af 3 del: Introperiode (6 måneder), 1 del (9 måneder) og 2. del (9 måneder). Uddannelsen er svarende til 90 ECTS-point. Stillingen er på fuldtid og tidsbegrænset op til 4 år, alt efter forudsætning. Det forvente s at uddannelsen færdiggøres inden for denne periode. Ansættelsesforholdet ophører efter endt uddannelse.

Hvis vi har gjort dig nysgerrig på afdelingen/stillingerne, og du har lyst til at se afsnittet eller høre mere, er du velkommen til at ringe til:

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Maja F. Jensen, tlf. 3545 7759 eller

Oversygeplejerske Kristina Kjær Dyreborg-Kragh, tlf. 3545 0584 eller

Oversygeplejerske Maria Nina Thomsen, tlf. 35453594.

Ansættelse:
Du bliver ansat i en tidsbegrænset uddannelsesstilling under overenskomstmæssige forhold med fuld løn, ret til ferie under hele uddannelsen, også når du har teoriundervisning eller i praktik. Stillingen er 37 timer ugenligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Denne stilling er ikke rettet mod en evalueringsansættelse. Alle sygeplejersker, som ønsker evalueringsansættelse, skal ansøge via Region Hovedstadens kandidatbank.

https://www.regionh.dk/job/Internationale-jobsoegere/Sider/Evalueringsansaettelse-som-sygeplejerske.aspx

Tiltrædelse: 1. august 2025

Ansøgningsfrist: 13 juni 2026

Ansættelsessamtaler: Løbende

Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 13 Jun 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.06.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2790835//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.