Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæge søges til Hæmatologisk afdeling X

Region Syddanmark


Speciallæge til det myeloide team, Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital
Er du speciallæge i hæmatologi – og brænder du for myeloide sygdomme? Har du lyst til at arbejde i en fagligt stærkt og udviklingsorienteret afdeling, hvor både forskning, tværfaglighed og blik for det enkelte menneske er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en engageret og ambitiøs speciallæge til vores myeloide team. Stillingen er ledig fra 1. april 2026 – eller efter aftale.

Hvem er vi?
Hæmatologisk Afdeling X er en højt specialiseret afdeling, der udreder og behandler patienter med både maligne og benigne hæmatologiske sygdomme. Specialet er i rivende udvikling – og det samme gælder vores afdeling. Nye behandlingsmuligheder, tæt samarbejde på tværs og stærk forskningsaktivitet præger vores hverdag.

Som speciallæge hos os bliver du en aktiv del af det myeloide team, hvor du får en central rolle i både behandling, forskning og uddannelse. Du vil få mulighed for at påvirke implementeringen af nye behandlingstilbud og være med til at forme fremtidens hæmatologi.

Hvad tilbyder vi dig?

  • En spændende hverdag med høj faglighed og tæt kollegialt samarbejde
  • Mulighed for at dykke ned i forskning – både klinisk, epidemiologisk og laboratoriebaseret
  • En kultur præget af ordentlighed, åbenhed og engagement
  • Et miljø, hvor faglig udvikling, god kommunikation og det tværsektorielle samarbejde vægtes højt
  • Gode muligheder for at undervise både patienter, fremtidens hæmatologer og medarbejdere inden for andre faggrupper.

Vi forestiller os, at du:

  • Er speciallæge i hæmatologi
  • Har interesse i og gerne erfaring med myeloide sygdomme
  • Har lyst til at deltage i undervisning, både internt og eksternt
  • Værdsætter det tværfaglige samarbejde og har blik for hele patientens forløb – også på tværs af sektorer
  • Tager aktivt del i det kollegiale fællesskab og bidrager til en positiv kultur

Skal vi tage en snak?
Hvis du er nysgerrig, så tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende samtale – vi fortæller gerne mere om stillingen, teamet og hverdagen hos os.

Her kan du læse om afdelingens værdier:
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har for nyligt defineret de fire mest fremtrædende værdier – passer de til dig?

Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister og hospitalspræst arbejder sammen som en enhed. Vi har faste tværfaglige konferencer, hvor vi sammen planlægger den bedste behandling for de enkelte patienter, og vi har forskellige tværfaglige arbejdsgrupper, der arbejder målrettet med alt fra ernæring til patient- og pårørendeinddragelse. Afdelingen er præget af en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input.

Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt indgroet i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og for at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier.

Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer ind i afdelingen. Vi har startet netværket Livskræften til unge patienter med arrangementer i en særlig opholdsstue, og vi har indrettet målrettede patientstuer til delirøse patienter. Projektsygeplejersker fra forskningsenheden indsamler data på afsnittene. Vores hjemmeenhed arbejder løbende med patientempowerment – fx i form af hjemmekemoterapi i forskellige former.

Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning kan mærkes af patienterne, som ofte beder os om at åbne dørene til deres stuer, så de kan høre os grine sammen. Vi har en stor fælles julefrokost og en juletræsfest, hvor man kan tage familien med. I januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. Vi synger morgensang med patienterne året rundt, og vi har et korps af frivillige, som hygger om patienterne. Mange af os laver også ting sammen i fritiden.

Læs vores værdibog her

Se afdelingen LinkedIn-profil

Se afdelingens Facebook-profil

Din ansøgning
Ansøgningen skal indeholde oplysning om kompetencer inden for speciallægeuddannelsens 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang indeholde dokumentation herfor. Der skal medsendes curriculum vitae og publikationsliste.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Regionernes Lønnings-og Takstnævn og er omfattet af Ny Løn. Til stillingen er knyttet bagvagtsfunktion.

Vil du vide mere?
Så kontakt meget gerne ledende overlæge Hanne Vestergaard, tlf.: 30 61 47 89 eller mail Hanne.vestergaard@rsyd.dk
Send din ansøgning stilet til ledende overlæge Hanne Vestergaard her via jobannoncen og rubrikken ”søg stillingen”.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2025, Tiltrædelse: 1. april 2026 eller efter aftale

Afdeling: Hæmatologisk Afdeling X Odense

Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 15 May 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2791014//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.