Bliv vores nye studentermedhjælper i Model Risk and Validation
Nykredit
Vil du være med til at trykprøve de modeller, der er i maskinrummet i Nykredit? Så er jobbet som studentermedhjælper i Model Risk and Validation måske noget for dig.
En unik chance for at få indblik i modellandskabet i en finansiel koncern
Stillingen som studentermedhjælper i Model Risk and Validation giver dig mulighed for at lære, hvordan en finansiel koncern kvalitetssikrer de modeller, der anvendes i driften. Du vil få et bredt indblik i de modeller, der anvendes til styring af finansielle risici hos Danmarks største udlåner. Derudover vil du komme til at arbejde med analyser vedr. specifikke modeller indenfor kreditrisiko, markedsrisiko og estimering af ejendomsværdier.
Bidrag til vores valideringsaktiviteter
I Model Risk and Validation, som ligger under Risk & Conduct, arbejder vi med at validere koncernens vigtigste modeller. Disse modeller spænder fra kreditrisikomodeller, der håndterer halvdelen af Danmarks realkreditlån, over markedsrisikomodeller, der vedrører Nykredits egne investeringer, til vores ejendomsværdimodel, der anvendes til fastsættelse af ejendomsværdier. Til disse valideringsaktiviteter hører også en mængde rapportering, hvor du vil have et stort ansvar i udarbejdelsen.
Derudover vil du være en vigtig del af vores arbejde med udarbejdelsen af valideringer og præsentationsmateriale, der formidler til diverse stakeholders, hvad status er på forskellige modelområder. Dette vil du konkret gøre ved at:
- bistå analytikere ved analyser og udarbejdelse af formidlingsmateriale
- forbedre og løbende modernisere rapporteringen af analysernes resultater
- forbedre og effektivisere vores tilbagevendende opgaver gennem automatisering.
I takt med at du udvikler dine kompetencer, får du også løbende flere arbejdsopgaver og mere ansvar.
Er du analytisk, detaljeorienteret og struktureret?
Vi forestiller os, at du er på 2. eller 3. år af din bacheloruddannelse eller har påbegyndt din kandidatuddannelse, fx stud.polit., stud.oecon., stud. HA eller stud.scient.oecon. Vi lægger vægt på, at du er grundig, kvalitetsbevidst og nysgerrig i dine arbejdsopgaver, ligesom du arbejder struktureret og analytisk samt formår at have flere bolde i luften. Du er gerne udadvendt og evner at samarbejde med mange forskellige profiler, ligesom du skal have erfaring med Excel og office-pakken. Ligeledes vil du få brug for at kunne programmere. Vi anvender Python, SAS og SQL. Har du ligeledes erfaring med PowerBI, vil det være et plus.
Din succes i jobbet afhænger i høj grad af din evne til at levere høj kvalitet og arbejde selvstændigt. Vi fastansætter en del af vores studenter, når de har færdiggjort deres studie, og du får løbende mulighed for at vise og udnytte dit potentiale. Arbejdstiden er cirka 15 timer om ugen fordelt på to eller tre arbejdsdage, hvor der naturligvis tages hensyn til dine forelæsninger og eksamensperioder, men hvor vi samtidig regner med, at du kan prioritere os i spidsbelastninger.
Din nye arbejdsplads
Vi tror på frihed under ansvar og delegerer et betydeligt ansvar til dig. Det betyder, at du får en væsentlig indflydelse på de opgaver, du er med til at løse. Du bliver en del af et udviklende, fagligt miljø i Risk & Conduct med omkring 50 erfarne kolleger og fem studentermedhjælpere. Vi vil til gengæld love dig, at du kommer til at lære en masse om validering og den dertilhørende regulering i finanssektoren, ligesom du får mulighed for at få et solidt netværk i en stor koncern med mange muligheder.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte senioranalytiker Rasmus Mackeprang, 44 55 12 85 eller senioranalytiker Nicoline Lund Dahl, 42 34 23 42. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage dit CV, ansøgning og eksamenskarakterer.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: