Få opslag som dette inden alle andre

Naturmedarbejder til myndighedsopgaver i Myndighed og Service, Aalborg Kommune

Aalborg Kommune



I By og Land, Myndighed og Service søger vi en naturmedarbejder til at løse myndighedsopgaver inden for naturområdet. Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse 1. august 2025.

Aalborg Kommune
Aalborg Kommune er Danmarks tredjestørste kommune, og kommunen har de seneste år gennemgået en rivende udvikling med flere borgere, studerende, jobs og boliger.

I By og Land arbejder vi med udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune, hvor vi vægter natur højt.

Myndighed og Service
I Myndighed og Service, som er en af 5 forvaltningsgrene i By og Land, arbejder vi blandt andet med udvikling og beskyttelse af naturområder og borgernes adgang til naturen i kommunen. Kortlægning af § 3-beskyttet natur i kommunen er en del af opgaverne i Myndighed og Service. Arbejdet er en væsentlig del af grundlaget for myndighedsbehandling af sager, hvorigennem hensyn til naturen i kommunen og udvikling af biodiversitet m.m. også varetages.

Udover opgaver i relation til naturbeskyttelse, og offentlig adgang til natur, arbejder vi med myndighedsbehandling af sager vedrørende vandløb, vandløbsregulativer, dambrug og kystbeskyttelse. Myndighed og Service har tillige ansvar for myndighedsbehandling af sager vedrørende byggeri, veje og ejendomsoplysninger.

Om stillingen
Stillingen er placeret i Team Natur og Vandløb, som består af 18 personer. Teamet arbejder med myndighedsopgaver primært inden for naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, dambrugsbekendtgørelsen, kystbeskyttelsesloven og EU’s habitatdirektiv. Udover myndighedsbehandling af en bred vifte af sager er en væsentlig opgave i teamet den løbende kortlægning og opdatering af data om de beskyttede naturarealer i kommunen - en opgave, som vi selv udfører.

Dine hovedopgaver er:

  • myndighedsbehandling vedrørende bl.a. beskyttet natur, offentlighedens adgang til naturen, beskyttelseslinjer, beskyttede sten- og jorddiger, skovrejsning
  • foretage vurderinger i henhold til habitatdirektivet
  • udarbejde høringssvar om naturhensynet i bl.a. lokal- og kommuneplanlægning, grundvandsindvindinger og byggesager
  • deltage i kortlægningen af § 3-beskyttet natur i forbindelse med Aalborg Kommunes naturkvalitetskortlægning.

Vi forventer, at du har flere af følgende kvalifikationer:

  • en relevant akademisk uddannelse med en stærk naturfaglig profil som fx biolog, naturgeograf, landinspektør eller skov- og landskabsingeniør.
  • erfaring med myndighedsbehandling og offentlig forvaltning inden for naturområdet og god forståelse for afvejningen af beskyttelse og benyttelse
  • godt kendskab til danske naturtyper – herunder habitatnaturtyper
  • botanisk artskendskab til vurdering af naturtyper og tilstand
  • godt kendskab til bilag IV-arter og deres yngle- og rasteområder
  • godt kendskab til anvendelse af IT-værktøjer - herunder erfaring med GIS og Danmarks Miljøportal.

Der vil desuden blive lagt vægt på dine evner for skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling på dansk, og at du kan arbejde såvel selvstændigt som i team. Du skal kunne håndtere og bevare overblikket i en opgaveløsning med mange aktører, og du skal kunne indgå i en god dialog med vores borgere. Du skal samtidig være fleksibel og udadvendt samt have et positivt og professionelt forhold til dit arbejde.

Vi tilbyder:

  • et job, hvor du kan arbejde selvstændigt med ansvar og kompetence i et dynamisk og uhøjtideligt miljø
  • et godt arbejdsklima med mange spændende myndighedsopgaver i enkeltsager og projekter
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor vi gør en forskel for kommunens grønne profil
  • et bredt fagligt fællesskab med mange kompetencer
  • et velfungerende socialt fællesskab.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen (incl. frokostpause) med tiltrædelse den 1. august 2025. Det er en forudsætning, at du har almindeligt kørekort (B-kørekort).

Læs mere om Myndighed og Service
Profilbeskrivelser og organisering

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold i øvrigt. Du kan kontakte afdelingsleder i Myndighed og Service Charlotte Krogh på tlf. 4019 8009 eller Jette Binau Sørensen på tlf. 2520 2298.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er fredag den 9. maj 2025. Vi forventer afholdelse af samtaler i uge 21.

Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning”.
Der skal vedhæftes bilag som fx CV og eksamensbevis i begrænset omfang.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Kom og arbejd sammen med os
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. virksomheder og foreninger.

Bemærk
Ansøgningsfrist
09.05.2025

Kontaktperson
Charlotte Petronella Krogh Knudsen +4599312210

Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid
Fuldtid

Giv os din feedback Har du set...
Tilmeld dig vores nyheder

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (09.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2792201//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.