Få opslag som dette inden alle andre

Bioanalytiker og bioanalytikervikar til Laboratorieenheden, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland



Et antal bioanalytikerstillinger og bioanalytikervikariater er ledige til besættelse d. 1 juni 2025 eller efter aftale. Alle stillinger, såvel faste som vikariater, er med et gennemsnitlig ugentligt timetal på 37 timer. Vores dagvagter starter kl. 7, både i hverdag og weekender.

Der er ledige stillinger/vikariater i følgende områder:

Præanalyse:
Prøvetagning og EKG optagelse på hospitalets afdelinger, prøvetagningsambulatorie, satellitambulatorier, deltagelse i Mobiltjenesten, samt mulighed for at udføre Distal Blodtryksmåling. Stillingerne er vagtbærende, og det forventes man indgår i dækning af præanalysevagter dag og aften- vagter og weekendvagter. Hæmatologi:
Udover præanalytiske funktioner, varetager denne gruppe opgaver indenfor, Hæmatologi, koagulation, blodbank (højt niveau) og syre/base. Stillingerne er vagtbærende og det forventes, at man indgår i bioanalytikernes vagtrul inklusiv aften-, natte- og weekendvagter.

Kemi:
Udover præanalytiske funktioner, varetager denne gruppe opgaver indenfor, Kemi, immunkemi, blodbank (lavt niveau) og syre/base. Stillingerne er vagtbærende og det forventes, at man indgår i bioanalytikernes vagtrul inklusiv aften-, natte- og weekendvagter.

Vi forventer, at du:

• er uddannet bioanalytiker

• er glad for patientkontakt

• er serviceorienteret og kvalitetsbevidst

• er stabil og samarbejdsvillig

• kan arbejde i team

• kan bidrage positivt til det gode arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

• en afdeling, hvor der er dynamik og engagement

• en afdeling som ser muligheder

• oplæring med henblik på at deltage i afdelingens vagtprogram

• et godt arbejdsmiljø og socialt netværk

Laboratorieenheden består af 2 afsnit: Blodprøver og Biokemi samt Patologi.

Afdelingen servicerer de kliniske afdelinger på Regionshospitalet Randers samt områdets praktiserende læger og speciallæger. Den samlede stab er på ca. 125 ansatte fordelt med ca. 80 medarbejder i Biokemi og ca. 45 i Patologi. Bioanalytikerne udgør langt den største personalegruppe, men herudover er der også ansat læger, AC-medarbejdere, sygeplejersker og sekretærer.

Patologi har en produktion på ca. 30.000 histologi prøver og ca. 90.000 cytologi prøver på årlig basis. De cytologiske prøver udgøres primært af screeningsprøver fra livmoderhalskræftprogrammet. Det cervixcytologiske område er netop blevet ISO-akkrediteret.

Blodprøver og Biokemi er ISO-akkrediteret siden 2006. Den samlede analyseproduktion er på ca. 5 mio. analysesvar om året og med et bredt analyserepertoire og derudover en række specialanalyser inden for det gastrointestinale område.

Derudover har afdelingen blodbanksfunktion med Donortapning i Grenaa Sundhedshus og Randers Sundhedscenter samt blodprøvetagning i 4 satellitter.

Afdelingens overordnede vision er:

Blodprøver og Biokemi skal til alle tider være en nøglefaktor i det gode patientforløb.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Bioanalytikere og Region Midtjylland.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til;
Overbioanalytiker Cindie Schrøder Hvass tlf. 7842 2323.
Overbioanalytiker Joan Povlsen tlf. 20373961

I din ansøgning, bedes du angive hvilket/hvilke områder der har din interesse.

Ansøgningsfrist: 11 maj 2025

Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Desuden kan du finde os på Instagram www.instagram.com/laboratorieenheden_rra/

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Laboratorieenheden

Ansøgningsfrist: 11 May 2025

Placering: Skovlyvej 1, 8930, Randers

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2792722//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.