Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren skoleleder til den mangfoldige specialskole Fensmarkskolen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Erfaren skoleleder til den mangfoldige specialskole Fensmarkskolen
Genopslag
Brænder du for skoleudvikling, og har du høje ambitioner for elevernes læring og trivsel i et specialiseret felt? Så er du måske den skoleleder, vi søger til Fensmarkskolen.
Erfaring med skoleledelse er essentielt. Hvis du har kendskab til elevgruppen, vil det være en fordel.

Om Fensmarkskolen
Fensmarkskolen er en folkeskole med vidtgående specialundervisning for elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er integreret KKFO på skolen, og skolen er præget af et nært og velfungerende tværfagligt samarbejde.

Skolen har 112 elever fordelt på 0.–9. klassetrin. Skole og KKFO har til sammen 89 engagerede medarbejdere. Derudover er der et ledelsesteam bestående af skoleleder, souschef, afdelingsleder og KKFO-leder. Der samarbejdes i både monofaglige og tværfaglige teams med vægt på at skabe sammenhængskraft og udvikling.

Om jobbet
Vores nye skoleleder skal have stor erfaring med at drive Folkeskole og KKFO såvel strategisk, organisatorisk, pædagogisk, didaktisk, økonomisk og administrativt. Vi søger en skoleleder, der har interesse for børn med særlige behov, er ambitiøs på denne elevgruppes vegne og som i et tæt samarbejde med den øvrige ledelse og medarbejdere vil skabe den bedste skole for vores elever/børn.

Vores skoles og KKFOs opgave er at gøre eleverne så dygtige - fagligt og socialt - som de kan blive. Fensmarkskolens kerneopgave er at understøtte det enkelte barns livsduelighed, så barnet opnår størst mulig indflydelse på eget liv.

Vores pædagogiske fundament består i sin kerne af Indhold, Drivkraft og Samspil. Se hele vores pædagogiske fundament tegnet og foldet ud på vores hjemmeside.

Det gode arbejdsmiljø med vægt på fællesskaber er centralt, og du skal kunne balancere mellem at være sammen med skolens medarbejdere i et tæt og forpligtende samarbejde og lede dem imod fastsatte mål. Du er inddragende i din ledelsesstil og vægter et helhedsorienteret skole-hjemsamarbejde højt. Du er en transparant leder med gode kommunikationsevner overfor såvel forældre som bestyrelse og medarbejdere.

I København har vi store forventninger til, at ledelsen af vores skoler foregår med et tydeligt fokus på, at elevernes læring er i centrum. Det kræver en tydelig og stærk ledelse, som kan arbejde med klare mål og forventninger i dagligdagen og som kan sikre, at alle skolens medarbejdere arbejder i samme retning. Vi forventer derfor, at du som skoleleder i samarbejde med den øvrige ledelse er den primære drivkraft for skolens udvikling og et positivt arbejdsmiljø.

Det tværfaglige samarbejde er yderst vigtigt, hvilket betyder, at du som leder skal have forståelse for de forskellige fagligheder for at kunne udvikle og optimere dette samarbejde. Du skal skabe gode rammer for udvikling af både monofaglighed, tværfaglighed og vejlederfaglighed.

Vi tilbyder dig

  • et ledelsesnetværk med øvrige skoleledelser inklusive andre folkeskoler, som varetager specialundervisning og fritidstilbud under områdechefen
  • at blive tilknyttet en mentor, der er skoleleder på en anden kategori 4 skole
  • forskellige former for ledelsesudvikling
  • support fra et administrativt fællesskab og områdeforvaltningen

Som skoleleder refererer du direkte til områdechefen.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en overenskomststilling på fuld tid, hvor ansættelsen de første tre måneder er på prøve. Er du i forvejen tjenestemandsansat i Københavns Kommune, vil du bevare denne ansættelsesform. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Husk at uploade CV og relevante bilag til din ansøgning. Tiltrædelse den 1. august 2025.

Mere information
Vi forventer, at du indgår aftale om besøg på skolen eller tager telefonisk kontakt forud for ansøgningsfristen til Majka Green Petersen, konstitueret souschef på 26 27 50 02. Du kan også tage telefonisk kontakt til områdechef Morten Østergaard Jensen på 29 32 54 07 eller Gillian Mary Toner, forperson i skolebestyrelsen på 40 59 73 76.

Søg via linket senest lørdag den 10. maj 2025​​​​
Første og anden runde samtaler forventes afholdt den 21. maj og 3. juni 2025. I ansættelsesforløbet vil der indgå en profiltest.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (10.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2792861//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.