Få opslag som dette inden alle andre

Forretningsudvikler til automatisering af kreditprocesser

Jyske Bank



Jyske Bank har et mål om at digitalisere og automatisere kreditrejsen for vores erhvervskunder. Er du motiveret af tværfagligt samarbejde og vil du være med til at skabe en enkel og automatiseret proces til vores kunder og medarbejdere?

Din rolle som forretningsudvikler hos os
Du bliver en del af et udviklingsteam, som har det samlede ansvar for kreditprocessen på Erhverv. Vi har gennem de sidste tre år at arbejdet på skabe en langt mere datadrevet og automatisk kreditproces. Vi udvikler selv nye it-løsninger fra bunden, og udviklingsarbejdet foregår i tæt samarbejde med udviklingsteams på Bankdata, der leverer hovedparten af vores it-systemer på kreditområdet.

Teamet består af IT-udviklere, forretningsudviklere og dataanalytikere med høj faglighed inden for hvert vores felt. Vi arbejder sammen om at udvikle løsningerne i et agilt setup med stor indflydelse på eget arbejde, og vi følger Scrum-principperne for løbende forbedring. Samarbejde, hjælpsomhed og godt humør er centrale elementer i vores hverdag.

Du kommer til at arbejde sammen med vores interessenter i Kredit og Erhverv. Generelt udnytter vi fordelene ved at være et internt udviklingsteam til løbende at have en tæt involvering af vores brugere.

Som forretningsudvikler vil du blandt andet

  • Afklare behovene, og sammen med teamkollegaer, brugere og interessenter skal du finde frem til de mest optimale løsninger
  • Afdække forretningsprocesser og identificere potentiale for forenkling og automatisering
  • Facilitere brugergruppemøder, planlægge pilotforløb og indsamle feedback fra brugerne
  • Understøtte implementeringen af leverancer og følge op på om de skaber den ønskede værdi
  • Teste og dokumentere vores løsninger

Om dig og din profil
Du har flere års relevant erhvervserfaring og en længere videregående uddannelse i bagagen. Måske er du erhvervsrådgiver med en forretningsudvikler i maven, eller du har allerede erfaring med it- og forretningsudvikling fra et lignende job. Erfaring fra den finansielle sektor er en fordel, men ikke et krav, så længe du er motiveret for at tilegne dig den nødvendige indsigt i forretningen og kreditområdet.

Du skal gode analytiske evner og være i stand til at arbejde både selvstændigt og i teams.

Du vil nå dine mål i jobbet, når du:

  • Tager ansvar for teamets fælles mål
  • Bidrager til den gode teamdynamik og går engageret ind i samarbejdet med både kollegaer og interessenter
  • Selvstændigt driver dine opgaver med løbende involvering af kollegaer og interessenter
  • Fokuserer på detaljerne og den høje kvalitet samtidig med, at du søger de nødvendige kompromisser
  • Forstår værdikæden og den forretning, som kreditprocessen indgår i
  • Formår at omsætte komplekse krav til enkle og intuitive løsninger

Om os og Jyske Bank
Vi udgør sammen med tre andre teams området Forretningsudvikling Erhverv, som er en del af Jyske Banks interne udviklingshus. Vi er et stort hus med et godt fagligt fællesskab og mange karriereveje.

I Jyske Bank er der fleksibilitet og tillid, og vi tilstræber en god balance mellem arbejde og fritid. Du har mulighed for hjemmearbejdsdage og stor medindflydelse på planlægningen af din egen hverdag.

Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Ansøgningsfristen er d. 19. maj 2025. HR Businesspartner Mette Rants Andersen vil tage sig af din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lead Forretningsudvikler Steen Opstrup Olesen på tlf. 8989 2841 eller Senior Forretningsudvikler Janne Lynggaard Kjær tlf. 8989 2810.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg

Lokation: Silkeborg

Ansøgningsfrist: 19 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Hovedkontor: Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2793365//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.