Netværksarkitekt til et af Danmarks vigtigste netværk
Banedanmark
Vil du arbejde med en del af Danmarks kritiske infrastruktur? Så har vi en stilling til dig.
Teknisk ansvar for drift og projekter
Som netværksarkitekt er det dit ansvar at udvikle og designe Banedanmarks Cisco-baserede netværksinfrastruktur i samarbejde med de øvrige arkitekter i teamet.
Du er en vigtig person i forhold til omstruktureringer og videreudvikling af det netværk, som er grundlaget for Banedanmarks interne IT-systemer og de systemer, der understøtter DSB’s togdrift.
De projekter, du deltager i, er af varierende kompleksitet og størrelse, og du står for udarbejdelse af opgavebeskrivelser og følger op på vores leverandørers udførelse af drift og projekter.
Vi samarbejder med eksterne leverandører til den daglige drift af anlægget, og derfor er din primære rolle at varetage kvalitetssikring heraf og drive den videre strategiske udvikling af systemerne. Du bidrager også til at videreudvikle vores processer og metoder.
Dit nye team
I teamet gennemfører vi driftsopgaver og projekter til understøttelse af fagområderne netværk, datacentre, (netværks-) sikkerhed, MPLS-infrastruktur, trafikinformationsanlæg, telefoni og GSM-R radio. Herudover har vi design- og systemansvaret på fagområderne, og det betyder, at du kommer til at varetage det tekniske systemansvar for netværket, der understøtter signalsystemerne.
Din nye arbejdsplads er Banedanmarks hovedkontor tæt på Fisketorvet og Dybbølsbro Station i København. Vi sidder i Signalling Platforms hvor vi har ansvaret for de samfunds- og forretningskritiske systemer, der understøtter togdriften og stationer samt den dertil hørende infrastruktur. Vi er en del af det nye signal program, hvor vi arbejder med digitaliseringen af det gamle signalsystem, hvilket spinder en del interessante projekter/opgaver af sig.
Netværksarkitekt med overblik
Du har en relevant uddannelse inden for netværk med fokus på Cisco og indgående erfaring på arkitektniveau.
Samtidig har du solid erfaring med opsætning, konfiguration, administration samt fejlsøgning på og af Cisco-baserede netværk herunder OOB- og sikkerhedsrelaterede arkitekturer. Du har måske også erhvervserfaring fra en større netværksleverandør.
Du har evnen til at samarbejde med mennesker med vidt forskellig kulturel og faglig baggrund, og dine gode kommunikationsevner gør dig i stand til at formidle komplekse emner på en let forståelig måde. Du har gennemslagskraft, når nye initiativer skal gennemføres, og du fungerer godt i en hverdag med mange presserende opgaver.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Lars-Ole Slot på 23236611. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt, idet vi løbende indkalder til samtale. For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 09 May 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: