Få opslag som dette inden alle andre

Er ortopædkirurgi noget for dig? En perfekt blanding af akut og planlagt kirurgi – med et meget bredt spektrum af patienter.

Region Syddanmark


Ortopædkirurgiske introduktionsstillinger i Region Syddanmark.
Fælles stillingsopslag for de fire ortopædkirurgiske enheder, som varetager uddannelse i introduktionsstilling.

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg-Grindsted
12 mdr. i Esbjerg.

Sygehus Lillebælt Kolding-Vejle
3 mdr. i Vejle og 9 mdr. i Kolding - forløb kan starte på begge matrikler.

Sygehus Sønderjylland Aabenraa-Sønderborg
12 mdr. i Aabenraa med idrætsmedicinsk fokusophold og selvstændige operationsdage i Sønderborg.

OUH Svendborg-Odense
6 mdr. i Svendborg og 6 mdr. i Odense.

Ved de ortopædkirurgiske afdelinger i Region Syddanmark søger vi en række læger til introduktionsstillinger pr. 1. september 2025 eller efter aftale.
Alle ortopædkirurgiske afdelinger i Region Syddanmark har givet håndslag på at give en god uddannelse til vores kommende kollegaer. Deraf er kommet nedenfor nævnte kursusrække, samt at vi alle tilbyder ATLS og AO-Basic i introduktionsuddannelsen. Enhederne mødes 4 gange årligt for at evaluere og opretholde denne gode uddannelse.

Om afdelingerne
Alle afdelinger har en stor aktivitet med både planlagte og akutte funktioner inden for det ortopædkirurgiske speciale, og du vil komme til at varetage en bred vifte af specialets funktioner, herunder skadestue, skadeambulatorium, stuegang og operationer​.

Alle afdelinger har forskningsenheder, hvor der er mulighed for at lære om og deltage i forskningsprojekter. Forskning er en vigtig del af ortopædkirurgien, og derfor er der på alle afdelinger mulighed for både større og mindre projekter samt opbakning dertil. Der forventes nemlig forskning, når du efterfølgende søger hoveduddannelse.

Alle forløb har typisk funktion på to matrikler. Dette for at man kan se og prøve flest mulige subspecialer inden for ortopædkirurgi.

DOS, Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, har en del infomation om specialet på deres hjemmeside:

Hvad er ortopædkirurgi? - DOS (ortopaedi.dk)

Vagtform
Du vil typisk indgå i mellemvagtsfunktionen, hvor der altid er en speciallæge i bagvagt. De fleste steder er man flere på vagt hovedparten af tiden.
Alle steder er vagten enten todelt eller tredelt.
Der vil være god introduktion og supplerende sidemandsoplæring, inden du går i vagt.

Kurser
Regionen tilbyder et samlet forløb med en kursusrække på 6 kurser samt et simulationskursus. Herudover er der mulighed for at deltage i traumemodtagekursus (ATLS) og kursus inden for frakturbehandling (AO Basic).
Ved deltagelse i denne kursusrække opbygger man et godt netværk blandt sine kolleger på samme uddannelsesniveau i regionen, og lærer mange af de ældre læger at kende fra de andre matrikler.

Kvalifikationer
Du skal have ret til selvstændig virke pg have lyst og interesse i at prøve det ortopædkirurgiske speciale.
Efter endt introuddannelse har du mulighed for at søge hoveduddannelse.

Vi forventer, at:

  • Du vil bidrage aktivt både i din egen uddannelse og positivt til afdelingernes udvikling.
  • Du deltager i intern undervisning af læger og plejepersonale.
  • Du udviser gode samarbejdsevner.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte de uddannelsesansvarlige overlæger:
Kolding:
Ledende overlæge Kirstin Petersen, kirstin.petersen@rsyd.dk
Vejle: Ledende overlæge Jette Vobbe, jette.wessel.vobbe@rsyd.dk
OUH: Overlæge Thomas Lind- Hansen, thomas.bruno.lind-hansen@rsyd.dk
Svendborg: Bjarne Christensen, bjarne.christensen@rsyd.dk
SVS: Afdelingslæge Kristine Hjermitslev: kristine.hjermitslev@rsyd.dk
SHS: AfdelingslægeLars Grau Lykkeberg: lars.grau.lykkeberg@rsyd.dk

Løn og ansættelsesvilkår er iht. aftale mellem Danske Regioner og YL.

Ansøgning
Stillingerne søges elektronisk via nedenstående link, og ansøgningsfristen er den 5. maj 2025 kl 23.59.
Ansøgere forventes at få besked om evt. indkaldelse til samtale i slutningen af maj måned.

Ansættelsessamtaler til alle stillinger afholdes den 10. juni 2025 på Kolding Sygehus.

Hvis du søger stilling på mere end en matrikel, bedes du prioritere stillingerne.

Husk at vedhæfte eventuelle operationslister og dokumentation for forskning.

Generelle oplysninger om ortopædkirurgi i Region Syddanmark kan findes her:

Videreuddannelsen i Region Syd - Ortopædisk kirurgi

Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Afdeling: Uddannelsesafdeling

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Esbjerg, Grindsted, Kolding, Odense, Svendborg, Sønderborg, Vejle, Aabenraa

Ansøgningsfrist: 05 May 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (05.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2794471//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.