Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til dataopgaver

Kredsløb A/S



Brænder du for at arbejde systematisk med data og er klar til at prøve dig selv af i en virksomhed, der arbejder for en grønnere omstilling? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til afdelingen Genbrug Udvikling i Kredsløb.

Bliv en del af en dynamisk hverdag
Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. Genbrug Udvikling arbejder med affaldsplanlægning og affaldsdata og du får et indblik i forudsætningerne for et velfungerende affaldssystem. Du vil få mulighed for at bruge dine kompetencer i praksis og prøve kræfter med et spændende arbejde inden for et område i stor udvikling.

I stillingen som studentermedhjælper bliver du en integreret del af Genbrug Udvikling, som består af 17 medarbejdere. Afdelingen udarbejder strategiske affaldsplaner står for små og store udviklingsprojekter, anlægsprojekter indenfor affaldsområdet samt databehandling og -analyse.

Afdelingen har ansvaret for at højne datakvaliteten, sikre hurtig og nem datatilgængelighed og konstant udvikle anvendelse af data til understøttelse af forretningen Affald & Genbrug samt eksterne samarbejdspartnere. Målet er at Kredsløb udvikler sig i retning mod at være en endnu mere datadreven virksomhed. Det er dette arbejde du vil blive en aktiv del af i dit job som studentermedhjælper.

Du vil komme til at sparre med dygtige kollegaer i afdelingen og have et tæt samarbejde med specielt de 4 medarbejdere, som arbejder meget med data inkl. afdelingens anden studentermedhjælper, som du i høj grad vil komme til at arbejde sammen med.

Dine opgaver
Du bliver en del af det daglige arbejde i afdelingen og får erfaring med bredden inden for fagområdet.

Du vil komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Kvalitetssikring af data, med en systematisk og analytisk tilgang.
  • Udvikling af datarapportering og -tilgængelighed samt datafremstilling bl.a. ved brug af PowerBI.
  • Opfølgning med eksterne affaldsbehandlere ift. dataudveksling via både mail og telefon.
  • Desktopstudier til diverse analyseopgaver.
  • Diverse ad hoc administrative opgaver.

Stillingen er på ca. 8 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt og også delvist kan bestå af hjemmearbejde efter aftale. Da dataudvekslingen med eksterne behandlere er daglig, er det påkrævet at du kan arbejde flere forskellige dage en times tid hjemmefra og i gennemsnit ½ dag om ugen, hvor du møder ind på kontoret.

Din profil
Vi søger en nysgerrig og engageret studentermedhjælper, som gerne undrer sig, stiller spørgsmål og ønsker at forstå sammenhænge. Du har minimum 2-3 år tilbage på dit studie og en baggrund inden for det tekniske-, naturvidenskabelige eller administrative område med flair for at arbejde med data i fx Excel, men du behøver ikke være ekspert – det kan du lære som en del af jobbet.

Du er vant til at arbejde selvstændigt og sætter samtidig pris på samarbejde og faglig sparring med dine kolleger. Du har en analytisk tilgang og er god til at danne dig overblik. Du arbejder struktureret og seriøst med dine arbejdsopgaver – også med rutineopgaver.

Studiejob hos Kredsløb
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.
Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Vil du være en del af den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os hurtigst muligt og senest den 8. maj 2025. Samtaler forventes at blive afholdt den 13. og 16. maj.

Studiejobbet forventes at starte den 1. juni 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Laura Huntington Villemoes på 4185 9702.

Løn efter gældende overenskomst.
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling: Genbrug Udvikling

Ansøgningsfrist: 08 May 2025

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kredsløb A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.05.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kredsløb A/S

Hovedkontor: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Kredsløb leverer fjernvarme til 330.000 mennesker og genanvender affald for 178.000 husstande i Aarhus Kommune. Vores ca. 500 medarbejdere arbejder hver dag for at gøre det nemt for dig at være grøn.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2794732//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.