Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden søger en konsulent til at styrke patientinddragelse via PRO (Patient Reported Outcome) i Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsi

Region Hovedstaden



Brænder du for at arbejde med inddragelse af patienter i egen behandling og skabe kvalitetsforbedringer? Har du et godt kendskab til sundhedsvæsenet? Kan du facilitere og drive projekter i samarbejde med nære kollegaer og i samarbejde med hospitalerne? Så er stillingen i Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed (KFP) i Region Hovedstaden måske noget for dig?

Om os
Som konsulent i KFP vil du blive en del af en enhed med ca. 55 engagerede kolleger med forskellige kompetencer og uddannelsesbaggrunde. Enheden er en del af Center for Sundhed, der varetager den overordnede sundhedsfaglige og strategiske planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet for knap 2 mio. borgere i Region Hovedstaden.

I KFP har vi en bred opgaveportefølje inden for praksisområdet, patientsikkerhed, kvalitetsprogrammer, forskning, medicinområdet, kliniske kvalitetsdatabaser, mv. Vi arbejder tæt sammen med regionens kliniske afdelinger, IT-organisation, de sundhedsfaglige råd, administrative enheder, koncerndirektionen og politiske udvalg for at understøtte regionens hospitaler og praksisområdet.

Du kommer til at være en del af ØST-PRO sekretariatet, som er Region Hovedstadens og Region Sjællands sekretariat for PRO (Patient Reported Outcome) og andre kliniske patientrettede spørgeskemaer. Her har vi en lang række af spændende opgaver ift. at understøtte arbejdet med patientinddragelse via PRO. Du bliver en del af de arbejdsgange og den sagsbehandling, der foregår i ØST-PRO, herunder bl.a. arbejdet med at kvalitetssikre spørgeskemaer, samarbejde med hospitalerne om implementeringen af PRO samt understøtte det strategiske arbejde på PRO-området både på regionalt, fællesregionalt og nationalt niveau. Du kommer også til at indgå i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger, lokale tovholdere på hospitalerne og regionens it-organisation.

Du bliver en del af både en ambitiøs, rummelig og social enhed og et sekretariat, hvor vi har et godt arbejdsmiljø og er gode til at støtte og sparre med hinanden. Der er masser at lære hos os, og der er gode udviklingsmuligheder samt mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for at arbejde hjemmefra.

Om stillingen
Du kommer til at drive projekter og processer på tværs af hospitaler med fokus på implementering og udbredelse via Sundhedsplatformen, samt sikre dokumentation for anvendelse af PRO. Herudover kommer du til at varetage forskellige administrative opgaver på PRO området, bl.a. sagsbehandling, notater mv.

I arbejdet med PRO vil der være flere opgaver, der har baggrund i nationale og fællesregionale samarbejder med de andre regioner. Du får derfor en stor berøringsflade med mange samarbejdspartnere på både enheds-, center- og regionalt niveau, men også tværregionalt og nationalt. Du kommer desuden til at bidrage til den regionale strategiske indsats, Fremtidens Ambulatorium, hvor implementeringen af PRO indgår i omlægningen til mere digitale og behovstyrede patientforløb, som en del af fremtidens sundhedsvæsen.

PRO-data er oplysninger, som patienten rapporterer direkte via spørgeskemaer om helbred, symptomer og fx livskvalitet. Systematisk brug af PRO-data er efterspurgt i relation til flere vigtige initiativer på sundhedsområdet, fx fleksible ambulante kontroller, kvalitetsforbedringer, værdibaseret sundhed og det sammenhængende sundhedsvæsen. Du kan læse mere her: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/kvalitet/pro-patient-reported-outcome

Om dig
Du har gerne nogle års relevant erhvervserfaring og gerne administrativ erfaring fra sundhedsområdet. Derudover forventer vi, at du:

  • Kan lide at være en del af et team, der arbejder tæt sammen, og som indgår i mange forskellige samarbejdsrelationer
  • Ser en spændende mulighed i at skulle samarbejde på tværs af faggrupper og enheder.
  • Har en relevant akademisk kandidatgrad, fx indenfor samfundsvidenskab, folkesundhedsvidenskab eller lignende, eller en sundhedsfaglig baggrund med relevant akademisk overbygning.
  • Har erfaring med projektledelse, udviklingsopgaver, implementeringsprocesser og/eller forvaltningsarbejde.
  • Kan lide at arbejde systematisk og har analytisk sans og gode organiseringsevner.
  • Har gode kommunikationsevner, herunder evne til skriftlig og mundtlig formidling.
  • Kan drive opgaver selvstændigt, men også brænder for at skabe resultater gennem samarbejdsrelationer og bidrager naturligt til et godt kollegaskab samt den løbende udvikling af et godt arbejdsmiljø.

Hvis du kommer fra Københavnsområdet, har vi lånecykler, som du kan benytte til at komme til og fra Regionsgården fra Hillerød Station. Derudover har vi samkørselsgrupper (via nabogo-appen).

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Stillingen indplaceres som konsulent eller specialkonsulent.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.

Ansættelse pr. 1. juli 2025 eller snarest muligt.

Ansættelsessted er Regionsgården, Center for Sundhed, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis gennem vores online rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er fredag d. 9. maj 2025.

Vi forventer at holde indledende ansættelsessamtaler og med mulighed for en anden samtale i uge 20

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent og teamkoordinator Mette Hjortshøj på telefon 24 26 51 47 eller konsulent Kristine Houe på telefon 29 60 82 28.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Region Hovedstaden er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Afdeling: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Lokation: Koncerncentre

Ansøgningsfrist: 09 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (09.05.2025)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2795419//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.