Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingsjordemoder til graviditetsområdet, Kolding Sygehus

Region Syddanmark


Brænder du for jordemoderfaglig og organisatorisk udvikling inden for det forebyggende område?
Er du visionær, fagligt velfunderet med erfaring fra området - og er du en teamspiller, som forstår at motivere og involvere vores dygtige jordemødre og tværfaglige samarbejdspartnere?

Vi har en spændende stilling som Udviklingsjordemoder for graviditetsområdet til besættelse pr. 1. august 2025. Stillingen er delt mellem udviklingsopgaver og klinisk arbejde efter nærmere aftale, ca. 60/30.

Dine opgaver

  • Udvikling og kvalitetsforbedring af Svangreomsorgen i Sygehus Lillebælt, med særligt fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende område
  • Medvirke til styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med fokus på sammenhængende patientforløb
  • Medvirke til nytænkning og udvikling af innovative løsninger som afspejler ønsker og behov for nutidens gravide familier, herunder fødsels- og familieforberedelse, sociale medier, digitale løsninger, skærmtilbud m.v.
  • Medvirke til udarbejdelse og revision af kliniske retningslinjer på området
  • Udarbejde kompetenceplaner og forslag til kompetenceudvikling af jordemodergruppen i forhold til styrkelse af det forebyggende område
  • Stimulerer til og bidrage til forskning i relation til Svangreomsorgen
  • Medvirke til implementering og udvikling af overordnede planer og referencerammer i relation til det forebyggende område
  • Medvirke til at gennemføre Sygehus Lillebælts og afdelingens strategiske indsatser med fokus på værdier og løfter til patienter og pårørende.

Dine kompetencer

  • Du er autoriseret jordemoder med solid klinisk erfaring, herunder erfaringer fra graviditetsområdet
  • Du har relevant faglig efteruddannelse, eventuelt på kandidatniveau
  • Du har erfaring fra lignende stilling og erfaring med projekt- og udviklingsarbejde.
  • Du har organisatorisk indsigt og forståelse for Svangreomsorgen i Region Syddanmark og/eller i Danmark og du har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Du har gode samarbejdsevner og er en stærk formidler, både mundtligt og skriftligt
  • Du har gode IT-færdigheder
  • Du evner at involvere og motivere jordemodergruppen og øvrige samarbejdspartnere
  • Du er velorganiseret, struktureret og vedholdende
  • Du er loyal i forhold til afdelingens strategier og kan se dig selv i Sygehus Lillebælts værdisæt.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med jordemoderledelsen, særligt med Vicechefjordemoder for graviditetsområdet. Desuden vil du arbejde sammen med afdelingens jordemødre, vores kliniske udviklings- og forskningsjordemoder og øvrige tværgående medarbejdere med kvalitets- og udviklingsopgaver samt Afdelingsledelsen.

Løn- og ansættelsesforhold: Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 18. maj 2025. Der afholdes samtaler 3. juni 2025.

Har du spørgsmål: Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos
Chefjordemoder Anne Uller, anne.uller2@rsyd.dk, tlf: 7636 2435
Vicechefjordemoder Louise Oddershede Simsick, louise.oddershede.simsick@rsyd.dk,
Direkte tlf. 76360221, Mobil: 21172702

Om Afdelingen
Du vil komme til at indgå i en afdeling med ca. 110 kompetente og engagerede jordemødre. Der er tradition for at vi løfter i flok. Der er humor og arbejdsglæde i en travl hverdag og der er et tæt samarbejde med afdelingens læger samt sygeplejersker og jordemødre i ambulatorier og sengeafsnit.

Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje. Afdelingen har ca.300 ansatte, der er årligt ca. 3.200 fødsler med tilhørende forebyggende og opfølgende aktiviteter.

Vi dækker hele Trekantsområdet og har jordemoderkonsultationer på fem forskellige matrikler. Vi har tre Kendt Jordemoder Ordninger, som varetager såvel hjemmefødsler som forløb for gravide med særlige behov. Ud over almindelige jordemoderkonsultationer har vi Familieambulatoriet og Familieambulatoriet Plus, vi har Hyperemesisklinik, et tværfagligt tilbud til gravide med GDM og til gravide med behov for særlig fødselsaftale, samt tilbud om sorggruppe til familier, der oplever tab. Vi har fødsels-og familieforberedelse som Webinar og fremmøde på mindre hold, et område vi glæder os til at udvikle med den nye Aftale om Styrkelse af Fødselsområdet.

Afdeling: Kvindesygdomme og fødsler, Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Jordemoder

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 18 May 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2795513//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.