Få opslag som dette inden alle andre

Grafiker med systemansvar

Elopak



Grafiker med systemansvar

Har du erfaring, viden og nysgerrighed indenfor IT og en god forståelse for de grafiske applikationer, der benyttes i forbindelse med reproduktion og fremstilling af filer til Grafisk produktion? Har du desuden en grundlæggende forståelse for Grafisk produktion og de bagvedliggende processer? Så er du måske vores nye Specialist i afdelingen Systems & Methods!

Elopak søger en medarbejder til Systems & Methods teamet, som er en del af Elopaks globale Repro hub. Teamet har kontor i Lystrup på Elopaks danske fabrik, der producerer emballage til flydende produkter primært til fødevareindustrien.

Elopaks globale Repro hub leverer løsninger til den grafiske værdikæde, som opfylder kundernes æstetiske forventninger samt sikrer optimal udnyttelse af de teknologier, der benyttes til fremstilling af vores emballageløsninger. Som Specialist hos Systems & Methods vil du være en del af et team, som arbejder for at sikre effektive og højt automatiserede workflows, der også integrerer den grafiske værdikæde med Elopaks ERP-systemer.

Elopaks ambition er at have gennemtænkte og automatiserede arbejdsgange samt systemer, der sikrer optimal og fejlfri produktionsforberedelse af kundernes grafiske layouts. Derfor vil din rolle som Specialist hos Systems & Methods fokusere på de grafiske Workflows, Proofing, Automatisering, Support samt et tæt samarbejde med Elopaks Corporate IT.

Ansvarsområde og arbejdsopgaver

  • Udvikle, vedligeholde og understøttet Elopaks grafiske arbejdsgange samt sikre reproduktionskvalitet på højt niveau via automatiseret processtyring.
  • Udvikle, vedligeholde og understøtte integration med Elopaks ERP-systemer, ved bla. at interagere med Elopaks ERP-udviklingsteam.
  • Arbejde på automatiserings-projekter mellem kunder (interne og eksterne) og leverandører (interne og eksterne) til de forskellige aktivitetsområder indenfor Elopaks Repro hub, samt sikre rettidig levering i henhold til definerede kvalitetskrav.
  • Løbende holde dig opdateret på reproduktionsteknologier og IT-løsninger, som kan bringe værdi til Elopak på en omkostningseffektiv måde.
  • Dokumentere og udrulle aftalte grafiske arbejdsgange for at understøtte operationelle Repro-aktiviteter.
  • Udvikle, vedligeholde og supportere Elopaks online samarbejdsapplikation PakTrack (ESKO WebCenter)

Faglige kvalifikationer

  • Uddannelse indenfor grafisk produktion eller erfaring i lignende stilling.
  • Bred IT-viden og en god forståelse for grafisk reproduktion, samt de grafiske processer.
  • Gerne erfaring med digitale systemer og standarder i mellemstore Repro-miljøer.
  • Du har forretningsforståelse og erfaring med projektstyring.
  • Gerne erfaring med Total Productive Maintenance (TPM).
  • Du er vant til at arbejde i Adobe-pakken og desuden vil kendskab til ESKO applikationerne være er en fordel.
  • Du kommunikerer ubesværet på dansk, samt velformuleret på engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Personlige Egenskaber
Du har en positiv indstilling, er nysgerrig og proaktiv i din søgen efter ny viden. Du værdsætter kvalitet og stræber altid efter at opnå de bedste resultater i alt, hvad du gør. Med din gode forretningsforståelse trives du med at tage ansvar for dine projekter og formår at bevare roen og overblikket, selv i pressede situationer. Du er dygtig til at skabe løsninger og identificere muligheder, der kan tilføre værdi til Elopak og dets interessenter.

Elopak tilbyder
Fast arbejdssted på fabrikken, beliggende på Hovmarken 8 i Lystrup udenfor Aarhus, med gode forbindelser via letbane, bus og motorvejsnet. Arbejdstiden er indenfor normal åbningstid, og mødetider kan tilpasses efter dine behov og ønsker.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med unik pensionsordning, sundhedsforsikring, personaleforening, tilskud til fitness, kantineordning samt faglig og personlig udvikling igennem hele din karriere hos Elopak.

Ansøgning
Send os din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler, og Elopak forbeholder sig retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Grundet GDPR modtager vi udelukkende ansøgninger via vores online jobportal.

HR-afdelingen ved Elopak forestår rekrutteringsprocessen.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Allan Høgholm Jørgensen på telefonnr. +45 23 39 00 61.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling:

Lokation: Hovmarken 8, Lystrup

Ansøgningsfrist: 15 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Elopak



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (15.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Elopak

Hovedkontor: Hovmarken 8, 8520 Lystrup

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2796078//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.