Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til distrikt hjemmeplejen Øresund

Rudersdal Kommune



Sygeplejerske til Hjemmeplejen Øresund
Vil du være en del af en velfungerende sygeplejegruppe, hvor vi selv visiterer og planlægger vores tid og har du lyst til medindflydelse på egen arbejdsplan, som passer med dit liv.
Stillingen er i dagvagt med arbejde hver 6. weekend.
Er du sygeplejerske og kunne du tænke dig, at være en del af vores hjemmesygeplejegruppe? Så søger vi dig som vores nye kollega fra l. juni eller snarest derefter. Vi tilbyder dig et spændende job, hvor to dage ikke er ens.

Hvem er vi?
Vi en gruppe på 18 sygeplejersker fordelt på 6 teams. Vi brænder for at yde sygepleje til borgerne og vores hverdag bærer præg af mange forskellige arbejdsopgaver. Vi arbejder både med komplekse og stabile borgerforløb, hvor fokus er på rehabilitering, medinddragelse af borger, koordinering af borgerforløb og forebyggelse af indlæggelser. Du vil efter endt introduktion blive tilkoblet et fast team med egne borgere, som du vil blive kontaktsygeplejerske for.

Som sygeplejerske i vores team er du selvvisiterende. Du vurderer som sygeplejerske, hvad borgeren har behov for, og din kliniske vurdering og beslutningstagen er helt central i planlægningen af borgerens forløb. Du planlægger selv dine besøg og sikrer en optimal opgaveløsning ud fra din vurdering og prioritering, men i tæt sparring med dine kolleger.

Dine kommende kollegaer består af både erfarne og nye sygeplejersker, der samarbejder med godt humør og åbenhed. Vi lægger vægt på, at udfordringer og forandringer sker i tæt samarbejde og dialog med hinanden og ledelsen.

Vores fundament bygger på en anerkendende, tillidsfuld, samarbejdende og positiv kultur, hvor ærlighed, nysgerrighed, engagement og arbejdsglæde er i centrum. Vi løfter i flok, også på travle dage.

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt og ligger i dagtimerne. Vi har faste aften- og natsygeplejersker som for nuværende holder til i distrikt Øresund. Vi arbejder hver 6. weekend.

Hvem er du?

  • Har du erfaring er det godt, og hvis ikke, så er vi klar på at oplære dig
  • Vi er glade for uddannelsesopgaven og modtager flere sygeplejestuderende, så hvis du ønsker en klinisk vejlederuddannelse er dette muligt
  • Det vil være muligt at videreuddanne sig indenfor et af følgende fagområder; palliation, demens, klinisk vejledning, sårpleje
  • Du har borgerne i fokus og møder på arbejde med godt humør og engagement
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt
  • Du besidder humoristisk sans i en hverdag præget af uforudsigelighed

Fra 1. marts sker der en omorganisering i hjemmeplejen, hvori nu 6 distrikter bliver til 3 distrikter i Rudersdal kommune. Dette sker efter et ønske om større faglig og driftsmæssig robusthed og en styrkelse af det monofaglige fællesskab ind i det tværfaglige samarbejde.
Som sygeplejerske i nuværende distrikt betyder den kommende fusion, at vi flytter sammen i gode fysiske rammer og bliver en endnu større faglig stærk sygeplejegruppe med bevarelse af teamstrukturen.

Du er meget velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg og dialog, men ring gerne inden, så vi har god tid til dig.

Ansøgningsfrist mandag den 19. maj 2025

Samtaler afholdes fredag 23. maj 2025

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Ulla Birkelyng

Distriktsleder i Øresund

Mobil: 72 68 52 15

e-mail: ubi@rudersdal.dk

Malene Hvalsø Petersen

Sygeplejerske I Øresund

Mobil: 72 68 55 04

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Ulla Birkelyng

Distriktleder

ubi@rudersdal.dk
Tlf.: 72685215

Ansøgningsfrist:

19. maj 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Hovedkontor: Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2796144//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.