Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til juridiske opgaver indenfor GDPR-området i Center for Digitalisering, Data og Analyse i Københavns Kommunes socialforvaltning |

Københavns Kommune



Studentermedhjælper til juridiske opgaver indenfor GDPR-området i Center for Digitalisering, Data og Analyse i Københavns Kommunes socialforvaltning
Det er afgørende, at vi passer på udsatte borgeres data, og hos os får du mulighed for at arbejde med databeskyttelse på socialområdet.
Du vil komme til at arbejde med persondataret, forvaltningsloven på socialområdet og informationssikkerhed. Hos os bliver du en del af en faggruppe, hvor vi værdsætter samarbejde, kollegial sparring, anerkendelse og tillid til hinanden. Vi søger en studentermedhjælper, der er optaget af GDPR, teknologi og IT, som er nysgerrig og har lyst til at dykke ned i komplekse juridiske problemstillinger i en socialfaglig og digital kontekst.

Center for Digitalisering, Data og Analyse i Socialforvaltningen består af ca. 90 dygtige medarbejdere, der udvikler og driver den digitale understøttelse til Socialforvaltningens medarbejdere i hjemmeplejen, på bo- og dagtilbud og myndighedscentre. Socialforvaltningen har over 200 arbejdspladser, over 7.000 medarbejdere, og den vigtigste opgave er at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov.

Dine opgaver vil primært være

  • at indgå som juridisk ressource til opgaver indenfor GDPR området – herunder databrud, fortegnelser, risikovurderinger, konsekvensanalyser, m.m.
  • at bidrage til afklaring og afdækning af GDPR-problemstillinger med snitflade til informationssikkerhedsområdet
  • at bistå med at organisere og tilrettelægge oplysningskampagner på GDPR-området i Socialforvaltningen

Vi forventer, at du

  • er cand.jur. studerende
  • har interesse for GDPR og koblingen til digitalisering og IT-sikkerhed
  • har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner og vil kunne formidle jura til andre faggrupper

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads, hvor der er plads til nytænkning, højt humør og personlig udvikling
  • opgaver med ansvar og brug for selvstændigt initiativ
  • et udfordrende opgavefelt, der giver dig mulighed for at bringe kvalifikationerne fra dit studie og erhvervserfaring i spil
  • et indblik i nogle af de mange forskelligartede opgaver, der tilsammen skaber Danmarks største socialforvaltning
  • et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der tages højde for eksaminer og travle perioder på dit studie

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på cirka 15 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Asli Memis på 20 57 29 45 eller enhedschef Rikke Christensen på 40 44 92 01.

Søg via linket senest søndag den 4. maj 2025
Der vil være løbende samtaler.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (04.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2796209//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.