Få opslag som dette inden alle andre

Rådgiver i vedvarende energi og natur til Skive, Thisted eller Lemvig

Fjordland



Hos os arbejder vi midt i det landskab, hvor omstillingen skal ske.
Vi står sammen med landmænd, lodsejere og myndigheder og finder løsninger, der forener fødevarer, klima, biodiversitet og vedvarende energi. Vi tror på, at vi skaber størst forandring dér, hvor der er mest på spil – og størst potentiale.

Derfor søger vi nu en kollega, der har lyst til at arbejde med vedvarende energi som førsteprioritet – og samtidig har interesse og forståelse for natur, biodiversitet og klima.

Hvem er vi?
Vi er 16 kolleger i en stærk og sammensat afdeling, der dækker hele landet – men har vores daglige udgangspunkt i Thisted, Lemvig og Skive. Herfra arbejder vi i tæt kontakt med landbruget, hvor nogle af de vigtigste beslutninger for landskabets udvikling bliver taget.

Vi arbejder med VE-projekter, grøn trepart, naturgenopretning, miljøvurderinger, miljøgodkendelser og strategisk planlægning – ofte i komplekse sager og på tværs af mange aktører. En stor del af vores arbejde med vedvarende energi foregår i tæt samarbejde med andre afdelinger i Fjordland, fx økonomi og jura. Det sikrer, at vi kan levere helhedsorienterede løsninger, der både er bæredygtige og praktisk anvendelige.

I mødet med kunderne sætter vi os i deres sted og tør udfordre, så det skaber værdi – og det gennemsyrer både vores rådgivning og vores samarbejder.

Vores strategi er klar: Sammen er vi hinandens succes. Det gælder både i vores projekter og i vores hverdag. Vi løfter i flok, og vi tror på, at gode relationer og en stærk kultur skaber bedre løsninger.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Projektledelse og myndighedsbehandling i forbindelse med VE-projekter (sol, vind, biogas m.m.)
  • Udarbejdelse af miljøvurderinger, høringsmateriale og faglige notater
  • Bidrag til projekter inden for klima, biodiversitet og natur (herunder grøn trepart og helhedsplaner)
  • Rådgivning til landmænd og lodsejere om arealanvendelse og udviklingsmuligheder
  • Dialog med kommuner, styrelser og samarbejdspartnere

Hvem er du?

  • Har interesse for VE, miljøplanlægning eller myndighedsbehandling – erfaring vil være en fordel
  • Har en relevant faglig baggrund inden for natur, teknik eller planlægning
  • Arbejder struktureret og har mod på komplekse opgaver med mange interessenter
  • Tænker i løsninger og trives med selvstændighed
  • Har lyst til at indgå i et stærkt fællesskab og bidrage til både faglighed og kollegaskab

Hvor kan du bo?
Vi arbejder i hele landet, men har baser i Thisted, Lemvig og Skive. Herfra er mulighederne mange – både fagligt og privat. Du kan vælge at slå dig ned i den storslåede natur i Thy, i det hyggelige og maritime Lemvig eller i det frodige og levende Skiveområde. Fælles for dem alle er høj livskvalitet, plads, natur og stærke lokalsamfund – og boligpriser, hvor du får lidt mere for pengene.

Hvorfor skal du vælge os?
Du får en meningsfuld hverdag med opgaver, der gør en reel forskel.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og socialt team med høj trivsel og masser af grin.
Du får stor frihed og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Du bliver en del af et sted, hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab – og hvor vi vil faglig og personlig udvikling for den enkelte.
Klar til at flytte noget?
Vi vil hellere møde dig end vente på en deadline.
Send gerne din ansøgning snarest – vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, så kontakt:
Navn: Anna Worm
Telefon: 96 18 57 97
Mail: awo@fjordland.dk

En del af noget større
Vi er en del af en virksomhed, hvor hele organisationen arbejder for en bæredygtig og fremtidssikret fødevareproduktion. I vores afdeling gør vi det ved at arbejde med de store linjer i landskabet: klima, vedvarende energi, biodiversitet og arealanvendelse. Vi står ofte midt i de svære snakke – men netop der er potentialet størst. Vi skaber forandring ved at samarbejde med de mennesker, der kan rykke noget – og vi bygger bro mellem landbrugets virkelighed og samfundets ambitioner.

Afdeling:

Lokation: Skive

Ansøgningsfrist: 09 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fjordland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fjordland

Hovedkontor: Resenvej 85, 7800 Skive

Fjordland er et rådgivningshus som byder på fagspecifik og højt specialiseret rådgivning til den professionelle landmand. Vi sørger for kompetent landbrugsrådgivning i øjenhøjde.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2796320//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.