Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob: Vær med til at understøtte uddannelsesdrift og kommunikation på laborantuddannelsen

Københavns Professionshøjskole



Er du studerende, og vil du gerne arbejde med drift, administration, kvalitetssikring og kommunikation på en uddannelsesinstitution? Så har vi måske et studiejob til dig.
På laborantuddannelsen på Institut for Teknologiske Uddannelser, Københavns Professionshøjskole, søger vi en studentermedhjælper. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor du vil samarbejde med dygtige kolleger, herunder andre studentermedhjælpere på instituttet, undervisere og uddannelsesledere. Sammen skaber vi et solidt fundament for vores uddannelser og studerende gennem ledelsesunderstøttelse, kommunikation, planlægning- og uddannelsestilrettelæggelse, strategisk udvikling og ressourcestyring.

Om jobbet
Du skal understøtte driften af diverse IT-systemer, administration, kvalitetssikring og kommunikation.

Du vil med dine opgaver bl.a. bidrage til, at vi har en systematisk og grundig planlægning og drift, der sikrer høj kvalitet i vores uddannelser.

Dine væsentligste opgaver vil blandt andet være:

  • Drift af de studerendes læringsplatform, Itslearning
  • Understøttelse og opsætning af undervisnings- og praktikevalueringer
  • Planlægning af arrangementer
  • Formidlingsopgaver
  • Kommunikation på sociale medier og hjemmesider
  • Bestilling af diverse materiale
  • Diverse ad hoc og praktiske opgaver.

Vi forventer i øvrigt, at du vil være indstillet på at understøtte arbejdsfællesskabet på uddannelserne med forskellige opgaver og træde til, når der er brug for at give en hånd med.

Om dig
Du er studerende på en videregående uddannelse, og du må meget gerne have minimum to år tilbage på studiet.

I øvrigt forventer vi, at du:

  • er grundig i din opgaveløsning og god til at arbejde systematisk
  • er god til at formulere dig - især på skrift
  • har udpræget digital snilde og er nysgerrig på digitale løsninger
  • er god til at tage ansvar og følge opgaver til dørs
  • har gode samarbejdsevner, er serviceminded og fleksibel
  • har interesse for uddannelsesområdet.

Vi kan tilbyde dig
Som studentermedhjælper hos os vil du få indsigt i arbejdet med at lede og understøtte en ambitiøs og toneangivende uddannelsesinstitution, da du bliver en del af et område, der understøtter drift, udvikling og ledelse af uddannelserne. Stillingen vil give dig praktisk erfaring med at arbejde med databehandling, kommunikation, digitale systemer og værktøjer, systematisk planlægning samt opfølgning og samarbejde med forskellige typer af fagligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 1. juni 2025. Arbejdstiden er ca. 10 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ditte Jacobsen på tlf.: +45 51380396​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 13-05-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 22.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: LAB

Ansøgningsfrist: 13 May 2025

Placering: Sigurdsgade 26, 2200 København N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (13.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Hovedkontor: Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2796664//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.