Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere til Politiker for en dag

Folketinget, Christiansborg


Folketingets Administration søger studentermedhjælpere til Folketingets interaktive rollespil for grundskolens 8.-9. klasser: Politiker for en dag.

Målet med Politiker for en dag er at øge elevernes kendskab til den politiske beslutningsproces og inspirere dem til at deltage aktivt i det danske demokrati. Politiker for en dag er placeret i et i alt 300 m2 stort lokale på Christiansborg, hvor eleverne i et interaktivt rollespil selv skal prøve arbejdet som politikere.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Præsentere og rammesætte spillet og understøtte elevernes læring undervejs.
  • Stå for en miniomvisning i Folketinget.
  • Styre spillet med det tekniske værktøj, som stilles til rådighed, og sørge for at tidsplanen holdes.
  • Stå for en opsamling umiddelbart efter spillet, hvor spiloplevelsen evalueres.

Du vil modtage sidemandsoplæring hos en erfaren underviser, og du kommer selv til at prøve at spille spillet, så du får et indgående kendskab til indhold og proces i Politiker for en dag, inden du selv får ansvaret for en skoleklasse.

Din profil
Du skal være studerende på en videregående uddannelse og have interesse for demokrati, samfundsforhold og kendskab til læring eller undervisning.

Du har et stort engagement og en grundlæggende forståelse af målgruppen. Du er udadvendt, og god til at skabe en tydelig og tillidsfuld ramme for eleverne.

Det er også vigtigt, at du har et overordnet kendskab til Folketingets lovgivningsarbejde og er rutineret bruger af it.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomst mellem Folketingets direktør og CO10/OAO-S samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i Folketingets Administration. Timelønnen udgør 141,31 kr. Alt efter hvor langt du er i din uddannelse, vil der blive udbetalt et tillæg pr. time. Beløbet vil højst udgøre 8,08 kr. i timen.

Stillingerne skal så vidt muligt besættes fra 1. august 2025 eller snarest derefter, og vil i gennemsnit være på 9 timer om ugen. Du får 2 vagter om ugen og skal som udgangspunkt dække aftenspillene kl. 16.00, med en mødetid fra 15.30-20.00.

Stillingerne er midlertidige med ansættelse indtil medio juni måned 2026 og med eventuel mulighed for forlængelse.

Information og ansøgning
Ring til undervisnings- og omvisningsansvarlig Mette Rehling, tlf. 3337 5608, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Send din ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer elektronisk via dette link.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 28. maj 2025, kl. 12.00.

Samtalerne vil blive afholdt den 11 og 12. juni.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Folketinget, Christiansborg

Hovedkontor: Christiansborg, 1240 København K

"Vi arbejder for det danske folkestyre" er formålet for Folketingets Administration. Vi er 480 ansatte i Folketingets Administration, som sammen arbejder for at skabe gode rammer for medlemmerne af Folketinget, og som samtidig arbejder for, at omverdenen kan følge med i Folketingets politiske arbejde. I vores tilgang til arbejdet er vi medlemsorienterede, selvledende og helhedstænkende.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2797434//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.